Vilde tigre i de 13 tigernationer
Bangladesh: 106
Bhutan: 103
Cambodja: meget få, muligvis uddød
Indien: 2.226
Indonesien: 371
Kina: 55
Laos: meget få, muligvis uddød
Malaysia: 250
Myanmar: meget få, muligvis uddød
Nepal: 355
Rusland: 433
Thailand: 189
Vietnam: meget få, muligvis uddød
Kilder: WWF og World Atlas m. fl. (tallene er behæftet med en vis usikkerhed varierende fra land til land)
2022 er ifølge kinesisk astrologi tigerens år. Det er også det år, hvor verdens 13 nationer med tiger-bestande skal mødes for at se, om deres fælles indsatser for at bevare kattedyret har båret frugt. I 2010 – det seneste tiger-år i den kinesiske stjernekalender – erklærede landene, at de ville arbejde for at fordoble antallet af de stribede rovdyr i naturen.
Bestræbelserne har ikke været forgæves. Det viser en opgørelse af den internationale naturorganisation IUCN fra forrige uge.
I en opdatering af den såkaldte rødliste for truede dyrearter, vurderer organisationen, at der er et sted mellem 3.726 og 5.578 tigre tilbage i naturen. Det giver en median på omkring 4.500 – og en stigning på 40 procent fra 2015.
Læs også: 2022 er tigerens år
Bestanden af tigre har været på en nedadgående kurve i adskillige år, så de nye tal vækker glæde hos tigerorganisationen Panthera, der har været med til at vurdere tigerbestanden for IUCN.
”Dette er intet mindre end et skelsættende øjeblik i artens historien, der er endnu mere bemærkelsesværdigt i lyset af de overvældende trusler, som tigeren lever under,” lyder det fra John Goodrich, direktøren af tigerorganisationen Panthera.
For hundrede år siden levede der omkring 100.000 tigre frit i naturen. Og selvom det går fremad for bestanden af de store kattedyr, regner IUCN stadig tigeren for at være en truet dyreart. I dag lever arten kun i Bangladesh, Bhutan, Cambodja, Indien, Indonesien, Kina, Laos, Malaysia, Myanmar, Nepal, Rusland, Thailand og Vietnam.
Årsagen til tigerens deroute er særligt, at den mangler plads, da dens levesteder er reduceret betragteligt af infrastruktur, landbrug og anden menneskelig aktivitet.
Derudover er krybskytter på jagt efter dens skind og knogler, som kan sælges på det sorte marked. Tigerskind er eksempelvis eftertragtet i buddhistiske templer og kan sælges for over 15.000 dollars, mens knoglerne bruges i traditionel kinesisk medicin, ifølge Poaching Facts.
Ti år gammelt løfte
I 2010 blev det første Global Tiger Summit afholdt. Det skete i Sankt Petersborg med deltagelse af statsledere fra de 13 tigernationer samt civilsamfundsorganisationer og kendisser som skuespilleren Leonardo DiCaprio og modellen Naomi Campbell.
Landene skrev ved konferencen under på den såkaldte Sankt Petersborg-erklæring, hvor de lovede at arbejde for at fordoble antallet af vilde tigre. Så langt er de ikke kommet endnu, men de nye tal fra IUCN giver alligevel et rygstød til det andet Global Tiger Summit, der bliver afholdt i begyndelsen af september i Vladivostok i den allerøstligste del af Rusland.
“I september vil vi kollektivt opsummere resultaterne af disse mange års arbejde og samtidigt forme en ny dagsorden for den næste periode,” lyder det fra den russiske miljøminister, Alexander Kozlov.
Arrangørerne forklarer også, at der bliver vedtaget en erklæring, og at der kommer tal for tigeren i Rusland i forbindelse med begivenheden. Ellers er der ikke så mange oplysninger om begivenheden endnu, og heller ikke, om der dukker andre statsledere op. Tigertræffet kommer denne gang til at foregå i skyggen af Ruslands invasion af Ukraine.
Nepal tredobler bestanden
Udover at have et år i kinesisk astrologi har tigeren også en særlig dag hvert eneste år. Den 29. juli er tigerens dag, og den benyttede de nepalesiske myndigheder til at præsentere nye tal for tigerbestanden i landet.
De viser, at der lever 355 tigre i det bjergrige land. Det er næsten en tredobling fra de 120 individer, der levede i det fri, da første Global Tiger Summit løb af stablen i 2010.
Succesen skyldes til dels hårde straffe for krybskytteri af tigeren, som kan give 15 års fængsel og en bøde på 10.000 dollars. Der er også blevet etableret fem naturparker i tigerreservater siden 1970, ifølge National Geographic.
Men der er også en skyggeside ved successen. Det seneste år er 16 mennesker blevet dræbt tæt ved tigerens primære område. Det kan sammenlignes med, at der i de foregående fem år blot var 10 tigerangreb på mennesker, fortæller en nepalesisk biolog til National Geographic.
Tigerangrebene har ført til protester og skyldes muligvis, at der er for lidt plads til de mange tigre. De store rovdyr jagter alene, og kræver et stort område. Hvis der mangler plads søger de ud i periferien, hvor de kan støde på mennesker.
For gode tiger-tider i Indien?
Det går også fremad med tigerbestanden i Indien. Den store asiatiske vækstnation modtog sammen med Nepal en pris for at have fordoblet tigerbestanden i en af landet store naturparker.
Indiens indsats for tigeren startede allerede i 1973, da den daværende premierminister, Indira Ghandhi, søsatte Project Tiger. I dag er landet den klart største tigernation med over 2.000 individer af det store kattedyr inden for landets grænser.
Der er dog også en vis skepsis blandt forskere om, hvorvidt tallene for Indien er pålidelige. Nogle forskere mener, at de officielle eksperter i Indien anvender tvivlsomme optællingsmetoder, og at myndighederne forringer mulighederne for research af uafhængige forskere.
Under alle omstændigheder ser det ud til, at tigeren er ved at være tilbage fra kanten af udryddelse. Det giver mulighed for, at også de kommende generationer kan opleve en tiger i dens rette element.
