Myanmar gør ikke noget for at forbedre forholdene i det område af landet, hvorfra 700.000 flygtede i august 2017 – tværtimod. Det en konklusionen fra FN’s ledende ekspert i menneskerettigheder i Myanmar, Yanghee Lee, der på en 11-dages fact-finding-mission i Bangladesh og Thailand bl.a. har talt med nye flygtninge fra Myanmar.
”Det står klart at Myanmar ikke arbejder for at skabe forhold, så rohingyaerne kan vende tilbage men i stedet fører en vedholdende kampagne af vold, trusler og chikane,” siger hun ifølge en pressemeddelelse fra UNHCR.
Massakrer og afbrændinger af landsbyer
Flygtningestrømmen kom efter en omfattende offensiv fra Myanmars militær mod ekstremistiske grupper blandt rohingyaerne, Militæret så dog i vidt omfang ikke ud til at skelne meget mellem voldelige ekstremister og almindelige indbyggere.
Byer blev angrebet og brændt ned, der blev udført massakrer og det førte til en enorm flygtningestrøm over grænsen til Bangladesh.
Den muslimske rohingya-befolkning er traditionelt blevet set som udefrakommende i det buddhistisk-dominerede Myanmar og har aldrig fået statsborgerskab på trods af at de har levet i landet i generationer.
Aftale om hjemsendelse
Allerede i november 2017 indgik de to lande en aftale om at flygtningene skulle vende hjem. Det blev dog stærkt kritiseret af både FN og en række rettighedsorganisationer. Det er da heller ikke blevet til noget endnu.
Fra FN’s side har det hele lydt, at hjemsendelser ikke kan komme på tale, før forholdene i Rakhine-provinsen er betydeligt forbedret.
Yanghee Lee kritiserer regeringen i Myanmar for at fortsætte ad det spor som det tidligere militærstyre har lagt ud i årtier i stedet for at gennemføre den demokratisering af landet, som regeringen lovede, da den kom til magten efter valgte i 2015.
