Iraks parlament er kommet til enighed længe efter parlamentsvalget fandt sted den 12. maj tidligere i år. Den kurdiske politiker Barham Salih vandt posten som præsident, og udpegede den shiamuslimske Abdul Mahdi som premierminister efter bare to timer.
Iraks befolkning er delt op mellem tre store grupper, som det politiske spil drejer sig omkring: sunnimuslimer, shiamuslimer og kurdere. De to første er en religiøs opdeling, mens den kurdiske gruppe er et etnisk mindretal i forhold til det arabiske flertal.
Efter USA’s invasion i 2003 forsøgte man at sikre en mere stabil repræsentation af Iraks etniske og sekteriske grupper. Derfor indgik man en uofficiel aftale om, at præsidenten er kurder, premierministeren er shia, og parlamentets formand er sunni.
Nationale alliancer med internationale islæt
Premierministeren er den mest magtfulde post, men præsidenten udpeger premierministeren, og er derfor en nøgle til at fastsætte regeringen. Uenigheder mellem de to store kurdiske partier, der skulle afgøre den kurdiske præsident låste processen fast. Men det er ikke kun de kurdiske grupper, der er splittede.
Overordnet er der tre alliancer i parlamentet: den pro-iranske koalition ledet af den tidligere præsident Nouri al-Maliki og Haidi al-Amiri. Den USA-støttede blok med Haidar al-Abadi, der har været præsident indtil dette valg, og til sidst den shia-nationalistiske koalition med Muqtada al-Sadr i spidsen. Sidstnævnte vandt parlamentsvalget i maj, men ikke nok til at danne regering alene.
Opgør med sekterisme?
Det irakiske parlament er derfor splittet mellem forskellige grupperinger og alliancer, og det har trukket de sidste måneders forhandlinger i langdrag. Den ny udpegede premierminister Abdul Mahdi er støttet af de tre blokkes ledere, der har udtrykt tilfredshed med landets nye leder.
Op til parlamentsvalgte håbede mange almindelige irakere, at Irak kunne forenes på tværs af de sekteriske skel og grupperinger, som har farvet landets historie siden det blev en moderne stat i 1920. Sekterisk tilhørsforhold, det vil sige om man er sunni- eller shiamuslim, har spillet en stor rolle i Iraks politiske historie, og flere gange ført til voldelige civile konflikter, både under Saddam Husseins 40 år på magten og efter han blev væltet.
Abdul Mahdi er den første premierminister efter USA’s invasion i 2003, som ikke er medlem af det (fundamentalistiske) shiitiske Da’wa parti. Partiet støttede den iranske revolution i 1979, og kæmpede på Irans side i en territoriel nabokrig, der udmattede begge lande i 80’erne.
Korruption står i vejen
Abdul Mahdi er blevet premierminister i en tid, hvor irakerne har meget lav tillid til politikerne. Efter 4 års krig mod ISIL, der sluttede i foråret, skal landet mange steder genopbygges på ny. Store områder lider af massiv mangel på vand og basale services som stabil elektricitet. Irakernes tålmodighed er ved at slippe op, især når det gælder korruption, der for mange er stopklodsen for Iraks udvikling.
Den nye regeringsdannelse er et afgørende skridt på vejen, men først nu begynder det egentlige arbejde.
