BRIK-landene blev i 2011 udvidet til BRIKS, da Sydafrika på Kinas opfordring blev indlemmet i det eksklusive selskab for verdens største vækstøkonomier.
Nu kan Brasilien, Indien, Kina, Rusland og Sydafrika få selskab af Iran i partnerskabet. Det persiske land har netop søgt om medlemskab af sammenslutningen. Det samme har Argentina, og det har ført til glæde og en vis skadefryd i Rusland.
”Mens Det Hvide Hus overvejer, hvad man ellers kan forbyde, ødelægge eller spolere i verden har Argentina og Iran søgt medlemskab af BRIKS,” lyder det fra en talsmand fra Ruslands udenrigsministerium på det sociale medie Telegram, skriver Euractiv.
BRIKS var samlet i sidste uge til deres seneste topmøde. Det foregik virtuelt med deltagelse af statslederne fra de fem vækstnationer. Vladimir Putin var dermed blandt deltagerne, og i en artikel i CNN lyder konklusionen, at topmødet bragte “Putin tilbage på verdensscenen”. De nuværende lande tegner sig tilsammen for omkring 3 milliarder mennesker svarende til godt 40 procent af verdens befolkning.
Krigen i Ukraine var den store elefant i rummet ved topmødet, da statslederne holdt deres officielle taler. Det blev kun til en lille omtale af krigen i sluterklæringen, hvor landene henviser til de synspunkter, de allerede har givet udtryk for i andre sammenhænge. Erklæringen rummer derudover mange af de sædvanlige emner om alt fra klimaforandringer til biodiversitet og Covid-19 til den internationale verdensorden.
Skrantende forhandlinger om atomaftale
Med Rusland og Kina som medlemmer stiller BRIKS-sammenslutningen sig allerede i en hvis opposition til Vesten. Med indlemmelse af Iran vil det modsætningsforhold styrkes. I de seneste årtier har forholdet til Iran været domineret af en frygt for, at landet er i færd med at udvikle atomvåben. Det forsøgte man i 2015 at finde en løsning på med en atomaftale – kendt som JCPOA – der foruden Iran blev underskrevet af Kina, Frankrig, Rusland, Storbritannien, Tyskland og USA.
Der har imidlertid været stor modstand mod aftalen. Særligt Israel og Saudi Arabien, har ikke lagt skjul på, at de er modstandere af pagten. Det samme gælder amerikanske politikere særligt fra højrefløjen. Donald Trump besluttede således at trække USA ud af aftalen, da han blev præsident efter Barack Obama, som i sin tid havde indgået aftalen. Samtidigt blev der indført skrappe sanktioner mod Iran, der kan ramme virksomheder i hele verden, som handler med iranerne.
Nu sidder Joe Biden som præsident i Det Hvide Hus, og han har signaleret, at USA ønsker at genindtræde i aftalen. Iran har i mellemtiden fået en ny og mere konservativ regering.
EU åbner dialog med Iran
EU har fra starten været tilhænger af atomaftalen og har arbejdet i årevis på at finde de rette kompromisser. EU-diplomater har således fungeret som bindeled, da iranerne har nægtet at tale direkte med USA.
Sådan foregår det stadigvæk, nævner EU’s repræsentant for udenrigsanliggender, Josep Borrell. Han fortæller, at han har talt i telefon med Irans udenrigsminister, Hossein Amirabdollahian, næsten dagligt i de seneste uger. I sidste uge besøgte han hovedstaden Teheran på invitation fra den iranske udenrigsminister.
De to forsøger at få forhandlingerne i gang igen efter, de har stået stille siden marts.
“For at opsummere: Forhandlingerne har været sat i stå uden udsigt til en genstart, men takket være disse diskussioner vil de starte igen i de kommende dage. Det er gode nyheder og lad os håbe, at det vil bringe JCPOA tilbage på sporet,” lød det fra Borrell ved en briefing lørdag.
Han nævnte, at Ruslands invasion af Ukraine gør forholdet til Iran endnu vigtigere, da det gas- og olierige land kan hjælpe EU med at forhindre en energikrise i Europa.
“I Europa vil vi starte et hurtigt kapløb om at slippe væk fra russisk olie og gas. Og det kræver nye kilder på den ene side, og en øget udvikling af vedvarende energi på den anden. Og jeg forstår fra mine iranske kollegaer, at de vil tage til de nye møder med de bedste hensigter”.
