Iransk film fik pris for bedste manuskript i Berlin

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

På filmfestivalen i Berlin blev Jafar Panahis drømmeagtige Pardé tildelt en sølvbjørn for bedste manuskript. Selv har Panahi, der er en af de kendeste repræsentanter for den ny bølge i iransk film, siddet i husarrest i næsten tre år.

På årets Berlinale gik sølvbjørnen for bedste manuskript til den iranske instruktør Jafar Panahi for “Pardé” (“Lukkede Forhæng”). Det er anden gang det sker, tilbage i 2006 modtog han den samme hæder for filmen Offside, oplyser Berlinalens hjemmeside.

Panahi er da heller ikke hvem som helst, som filminstruktør, manuskriptforfatter og filmklipper er han en af de kendteste repræsentanter for den nye bølge i iransk film. Ud over sølvbjørnen har han vundet en lang række internationale priser – og hans Camera d’Or for Badkonake sefid ’Den hvide Ballon’ i 1995 var den første større pris vundet af en iransk film i Cannes.

hinsides genfortælling
Pardé skildrer en ældre navnløs forfatter, der flytter ind i en villa ved det Kaspiske hav med sin hund Boy. Villaen er i øvrigt Panahis egen, hvor han afsoner sin husarrest, og her blev filmen indspillet til trods for det 20 års forbud mod at instruere eller skrive manuskripter til film, som Panahi er idømt.

Et ungt par får adgang til villaen, fjernsynet viser henrettelser af hunde, og handlingen skifter mellem drøm og virkelighed på en måde, og modsætter sig genfortælling. Som filmmagasinet Ekko skriver: ”Et kort handlingsreferat skaber mere forvirring end afklaring”.

Det var imidlertid ikke Jafar Panahi selv, der modtog prisen i lørdags. Han sidder siden marts 2010 i husarrest for kritik af det iranske styre. I stedet takkede hans medinstruktør Kamboziya Partovi for prisen.