Filmen ’My Tehran For Sale’ var nær ved at koste hovedrolleindehaveren, Marzieh Vafamehr 90 piskeslag og et års fængsel. Hvorfor? Fordi filmen skildrer nutidens virkelige Iran, hvor unge længes efter frihed og vil gøre alt for at få det. Ifølge den iranske regering skal sådanne gerninger straffes med piskeslag i stedet for at belønnes med stjerner.
ANMELDELSE Af Parastou Booyash
journalist og medlem af U-landsnyts redaktion
Det var den danske filminstruktør og forfatter, Christian Braad Thomsen, der med tydelig gråd i stemmen fremstammede: ”I Danmark uddeler vi hjerter og stjerner til film. I Iran uddeler de piskeslag.”
Det sagde han til visningen af My Tehran For Sale, som han stod for i Grand biograf mandag aften. Han kender Marzieh Vafamehr personligt og var derfor meget berørt af hendes sørgelige sag. Hans oplæg til filmen lagde derfor ikke skjul på, hvilken følelse man skulle sidde tilbage med. Uretfærdighed.
Så meget desto større lettelse måtte det vække (følgende lørdag den 29. oktober), da Amnesty International kunne oplyse, at Vafamehr er løsladt fra fængslet, fordi en appeldomstol har omstødt hendes tidligere dom.
[video:http://www.youtube.com/watch?v=47sEhwrq73E]Vi har set scenerne så mange gange før. Bare ikke i så mange iranske film. Scenerne fra en vild undergrunds-natklub, hvor unge drikker, danser tæt og fester igennem. Eller scener hvor intellektuelle holder poesi-aftener og kritiserer regimet. Eller scener hvor kvinder klipper deres hår af. Eller hvor et ugift par ligger i sengen. Dog fuldt påklædte. My Tehran For Sale er fyldt med sådanne scener, og det falder ikke i god jord hos landets præstestyre. Om så skuespillerne er påklædte eller ej.
Ujævn filmoplevelse
Hovedperson i My Tehran For Sale er kunstner og længes efter at flygte til Australien, fordi hendes liv i Iran er som et liv i fængsel. Men filmen forsøger at skildre livet i Iran på en al for udpenslende måde i stedet for at lade billederne tale deres eget rige sprog. Men måske er den forklarende metode en god måde at fortælle historien om de sørgelige magthavere til ikke-irankendere.
Den ringe skuespillerpræstation i birollerne ødelægger filmoplevelsen, men Marzieh Vafamehr højner standarden og leverer en udmærket og følelsesladet præstation. En ting, der dog er en fryd for både øjne og ører, er filmens varierede musik, der giver et autentisk billede af det iranske folks ustoppelige kærlighed til kunstarten.
Iran er kendt for at lave gode film, og det er langt fra første gang, plottet ’længsel efter et liv uden præstestyre’ får frie tøjler. Andre iranske filmfolk er tidligere blevet straffet for at ytre sig. Men det er alligevel tankevækkende, at My Tehran For Sale bliver straffet så hårdt af regimet. Det skyldes formodentlig filmens alt for udpenslende scener.
Filmskoleprojektet, My Tehran For Sale, er ikke et kunstværk, som en række andre iranske film. Man ser derfor hovedsageligt filmen for at vise sin respekt for og støtte til skuespilleren, der satte sit liv på spil for rollen. Bogstaveligt talt.
Fakta
My Tehran For Sale (2009)
96 min.
Instruktør: Granaz Moussavi (er bosiddende i Australien, og blev tilbageholdt tidligere på året. Hun er nu løsladt igen)
Skuespillere: Marzieh Vafamehr, Amir Chegini, Asha Mehrabi
Produceret i samarbejde med South Australian Film Coorporation
Filmen kan ses i Café Biografen i Odense på søndag, d. 30. kl. 11.00. Visningen er gratis.
