Bjarke Zinck Winther er ekstern lektor på Aalborg Universitet
Udsigten til våbenhvile og varig fred i henholdsvis Gaza og Libanon er mildest talt dårlig. Hverken Israel eller Hamas har efterlevet FN’s krav om våbenhvile i Gaza eller frigivelse af gidslerne fra angrebet i oktober sidste år.
Regeringen i Libanon har desuden ikke opfyldt FN’s Sikkerhedsrådsresolution 1701 fra 2006, som blandt andet kræver afvæbning af alle væbnede grupper i Libanon, så kun Libanons officielle hær er bevæbnet.
Samtidig dokumenterer flere rapporter en lav grad af respekt for FN’s fredsbevarende mission i Libanon, UNIFIL, fra israelsk side, samt flere tilfælde af trusler og chikane mod FN-personel fra Hizbollah.
Selvom ovenstående viser en lav grad af respekt for FN og dets resolutioner, betyder det ikke, at UNIFIL og Sikkerhedsrådets opmærksomhed på Libanon, krigen mellem Hizbollah og Israel og krigen i Gaza er uden betydning.
Der er international opmærksomhed på, at konflikterne eskalerer, og der lægges et vist pres på parterne internationalt, fordi de ikke lever op til kravene i diverse FN-resolutioner.
Israel gør FN’s generalsekretær til persona non grata
Den anden oktober erklærede Israels udenrigsminister, Israel Katz, FN’s generalsekretær, António Guterres, uønsket i Israel som følge af hans manglende eller utilstrækkelige fordømmelse af Irans missilangreb på Israel dagen inden.
Selvom hændelsen markerer et lavpunkt i Israels opfattelse af FN, har den også demonstreret en vis grad af samhørighed i det internationale samfund
Dette er på mange måder en diplomatisk kulmination på Israels utilfredshed med, at generalsekretæren konsekvent kombinerer fordømmelse af handlinger mod Israel, såsom terrorangrebet den syvende oktober og det nylige iranske missilangreb, med påtale eller fordømmelse af israelske handlinger.
Selvom hændelsen markerer et lavpunkt i Israels opfattelse af FN, har den også demonstreret en vis grad af samhørighed i det internationale samfund. Dagen efter udsendte Sikkerhedsrådet en erklæring om, at enhver beslutning om ikke at samarbejde med FN’s generalsekretær eller FN er uproduktiv – især i lyset af den farlige udvikling i Mellemøsten.
Selvom erklæringen ikke nævnte Israel, var den naturligvis en reaktion på Israels handling, og sådanne erklæringer repræsenterer enighed i Sikkerhedsrådet, selvom de ikke har samme vægt som resolutioner.
Israel forbyder UNRWA på israelsk territorium
Et andet eksempel på eskalering er de forestående vedtagelser af lovforslag i det israelske parlament, Knesset, der forbyder UNRWA, FN’s organisation for palæstinensiske flygtninge, at arbejde på israelsk grund.
Lovforslagene forventes at blive vedtaget snart og vil derefter blive effektueret efter 90 dage. At dette er et lavpunkt i FN-Israel-relationen kan blandt andet ses i lyset af, at UNRWA har opereret i og gennem Israel siden 1949.
I lyset af den veldokumenterede infiltration af Hamas i UNRWA er det ikke overraskende, at Israel reagerer
Processen har ført til, at Guterres har talt UNRWA’s sag over for Israel og opfordret Netanyahu til ikke at godkende lovene. Som nævnt tidligere bærer hans ord dog ikke stor vægt over for Israel i øjeblikket.
I lyset af den veldokumenterede infiltration af Hamas i UNRWA er det ikke overraskende, at Israel reagerer. Ikke desto mindre vil vedtagelsen af disse love demonstrere en eskalering af Israels afstand fra FN og dermed det bredere internationale samfund.
Israel beskyder FN-poster
Den mest alvorlige manifestation af det dårlige forhold mellem Israel og FN er beskydningerne fra det israelske militær mod UNIFIL, FN’s fredsmission mellem Libanon og Israel.
Israels hær hævder, at målet var Hizbollah-stillinger nær UNIFIL-poster langs den såkaldte “blå linje”, som markerer grænsen mellem Israel og Libanon.
Men flere internationale aktører, herunder Frankrig og Italien, har kritiseret angrebene skarpt. António Guterres har ligeledes fordømt dem.
Israel forsøger nu at få FN-personalet til at trække sig tre kilometer nordpå, men UNIFIL’s talsmand, Andrea Tenenti, understreger retten og viljen til, at UNIFIL’s “blå hjelme” bliver for at opfylde det mandat, de fik af FN’s Sikkerhedsråd i 1978.
Tvivlsomt om USA vil droppe våbensalg
De tre ovennævnte eksempler viser, at forholdet mellem Israel og FN er i noget nær frit fald. Den fortsatte udvikling vil kunne måles på, om anti-UNRWA-lovgivningen vedtages, og om Guterres fortsat er uønsket i Israel.
Derudover også på, om UNIFIL trækker sig nordpå, og om flere angreb fra Israels hær mod UNIFIL-posterne vil finde sted.
Det er yderst tvivlsomt, om USA vil føre truslen fuldt ud, men det udgør alligevel et seriøst pres på Israel.
I forlængelse af disse spørgsmål bliver det også vigtigt at se, om og hvordan det internationale samfund reagerer, herunder gennem FN’s Sikkerhedsråd.
USA har netop lagt pres på Israel for at øge muligheden for humanitær adgang til Gaza og truet med at stoppe våbensalget til Israel, hvis kravene ikke opfyldes. Det er yderst tvivlsomt, om USA vil føre truslen fuldt ud, men det udgør alligevel et seriøst pres på Israel.
Hvordan Israel reagerer på USA’s pres og den internationale kritik, vil afsløre meget om, hvor stor indflydelse diplomati og multilateralisme kan have på udviklingen i Mellemøsten.
Danmark træder fra første januar 2025 ind i FN’s Sikkerhedsråd og vil dermed få en vigtigere stemme i FN’s forhold til Israel. Derfor er det mest sandsynligt, at Danmark ikke kommer alt for meget på banen nu, for ikke at træde ind i rådet med et prædikat som værende anti- den ene eller den anden part.
Til den tid kan Danmark komme til at spille en rolle i kraft af sit gode forhold til Israel og sit renommé som et land, der støtter og er engageret i FN.
