De 95 hektar solcellepaneler kan producere el til 20.000 husholdninger. Elproduktionen har været i gang siden december, og nu er kæmpeanlægget i ørkenen blevet indviet.
Tidligere har Egypten eksporteret gas, men i dag er landet afhængig af at importere flydende natur gas LNG til en høj pris for at møde efterspørgslen på energi.
Egypten sigter efter at producere 20% af dets elektricitet fra vedvarende energi inden 2020. Benban Solar Park er sammen med andre lignende projekter med til at hjælpe med at omlægge energi-produktionen i landet.
Regeringen har forsøgt med en række støtte-ordninger i forbindelse for at tiltrække investeringer i solcelle-anlæg. Statens program er konkurrence-baseret, og virksomheder skal byde ind på projekter, hvilket mange lande har undgået, når det kommer til at udvikle markedet for solcelle-anlæg.
Dette gøres for at priserne på vedvarende energi skal gøres billigere, hvilket sker som en konsekvens af statens programmer samt den teknologiske udvikling, som gør det nemmere at udnytte solens energi i ørkenen. Sidste år blev første solcelle-projekt auktioneret i Egypten, hvor virksomheder kunne byde på et 600 megawatt anlæg i West Nile-regionen.
Hvor den første runde af statens solcelleprogram førte til få projekter på mindre end 200 megawatt, har anden runde været meget succesfuld og sat gang i udviklingen af større solcelle-projekter i ørkenen. Ved første runde blev der kun givet tilladelser til en række mindre projekter, da ansøgerne ikke levede op til forretningsmæssige krav, som blev stillet til projekterne.
Anden runde af statens solcelleprogram tillod investeringer fra udlandet, hvilket i høj grad har ført til opførelsen af kæmpe-projekter.
Benban Solar Park er tysk-bygget, og firmaet Ib Vogt GmbH, som står bag, har vundet retten til at bygge tre andre enheder i området og forbinde dem med det nationale elforsyning i slutningen af året. Andre investorer i solcelleanlæg i Egypten tæller norske Scatec Solar ASA, EDF Energies Nouvelles SA samt Access Power MEA fra Dubai.
Kilde: Bloomberg