Midt om natten rystede et kraftigt jordskælv jorden i det sydlige Tyrkiet og nordlige Syrien. Det er blevet målt til 7,7 på richterskalaen, og der har siden været et lige så kraftigt efterskælv. Ødelæggelserne er enorme, og i skrivende stund er tusindevis af mennesker døde som følge af katastrofen. Og dødstallet er nærmest steget time for time.
Den tyrkiske præsident, Receb Tayyib Erdogan, har erklæret en national sørgeperiode på syv dage, og nævnt, at det er den værste katastrofe siden Erzincan-jordskælvet i 1939. Dengang blev over 30.000 mennesker dræbt.
”Jeg håber, vi vil komme videre fra disse katastrofale dage i fællesskab og solidaritet som land og nation. I dag er dagen, hvor 85 millioner skal udgøre ét hjerte,” sagde præsidenten ifølge det tyrkiske medie Hurryiet.
Ødelæggelserne har særligt ramt den tyrkiske provins Gaziantep og Aleppo i Syrien på den anden side af grænsen.
Sympati og støtte fra hele verden
Det er strømmet ind med sympatitilkendegivelser og tilbud om støtte fra lande verden over. Danmark bidrager i første omgang med 10 millioner kroner, lyder det fra udenrigsministeriet. Indien, Kina, Rusland, USA, Ungarn, Frankrig, krigsramte Ukraine og en lang række lande fra hele verden har også budt sig til med støtte i nødens stund.
Det gælder også flere lande som har været på kant med den tyrkiske regering på det seneste. Eksempelvis Sverige, hvor Tyrkiet har blokeret for landets ansøgning om medlemskab af NATO. Israel har ligeledes været ude og tilbyde hjælp til trods for, at de to lande har haft et meget anstrengt forhold, siden israelske sikkerhedsstyrker dræbte flere personer på et tyrkisk nødhjælpsskib på vej til Gaza. Forholdet mellem Israel og Tyrkiet er dog blevet noget forbedret på det sidste, og den israelske premierminister Benjamin Netanyahu skriver på Twitter, at arbejdet foregår i tæt dialog med de tyrkiske myndigheder.
Og så er der Grækenland. Det var et af de lande, der var meget tidligt ude med tilbud om hjælp.
”Jeg er meget nedslået over nyheden om de ødelæggende jordskælvskatastrofer i Tyrkiet og Syrien. Vores hjertelige kondolencer går til ofrenes familier, og vores tanker er med alle de berørte. Grækenland mobiliserer ressourcer og vil assistere omgående,” skrev premierminister, Kyriakos Mitsotakis, på Twitter.
Premierministeren har også haft en sjælden telefonsamtale med sin tyrkiske kollega, som har kvitteret og takket for støtten.
Jordskælvsdiplomati
Det er ikke første gang, at grækerne rækker en hjælpende hånd til naboen, eller omvendt. Katastrofer har tidligere bragt varme ind i et ellers anstrengt forhold, der rækker århundreder tilbage i tiden. Det gjorde det i særlig grad i 1999, hvor begge lande blev hærget af jordskælv. Det førte til en opblødning af forholdet, der er blevet kendt som ‘jordskælvsdiplomatiet’.
I august det år kostede et jordskælv 17.000 mennesker livet. Lige som nu var grækerne dengang tidligt ude med sympatitilkendegivelser og tilbud om nødhjælp. Samtidigt drog græske borgere mod blodbankerne for at donere blod til ofrene. Det samme var tilfældet med modsat fortegn lidt senere på året, da et jordskælv ramte Athen.
Det førte til et langt mere venskabeligt forhold mellem nabolandene i en periode. Og måske det kan ske igen. Historien viser imidlertid, at der ikke skal mange misforståelser til, for at fjendskabet igen blusser op. I 2020, da et jordskælv ramte den tyrkiske by Izmir, var der nemlig nogenlunde den samme udvikling med græske tilbud om støtte og venlige toner. Dengang forduftede røgen fra fredspiben dog hurtigt, og tonen er gradvist blevet hårdere mellem landene.
Særligt sidste år blev de hårde gloser fundet frem. Erdogan beskyldte Grækenland for at opruste militært på de græske øer i det Ægæiske Hav, der ligger tæt på Tyrkiets kyst, Det fik ham til på et G20-topmøde i november at advare om, at Tyrkiet “pludseligt en nat” kan invadere nabolandet.
Nødhjælp til Syrien uden om regeringen
Virkeligheden for den syriske præsident, Bashar al-Asad, ser dog noget anderledes ud. Der er nok næppe udsigt til, at katastrofen vil bedre det syriske regimes forhold til en stor del af verden.
Ifølge det statslige nyhedsbureau SANA har den syriske præsident Bashar al-Asad modtaget telefonopkald fra Omans sultan og den russiske præsident, Vladimir Putin. Derudover er der blandt andet kommet støtte fra Algeriet, Libanon, De Forenede Arabiske Emirater og Iran.
USA vil ligeledes sende nødhjælp til den syriske region, men det kommer til at foregå gennem støtte til civilsamfundet og uden om regeringen, som amerikanerne ikke anerkender, lyder det fra Washington ifølge Al Jazeera. EU har ligeledes sanktioner på plads mod regimet i Damaskus, så den humanitær støtte, som EU-kommissionen vil sende, går også uden om styret.
Efter mere end ti års borgerkrig var der allerede før jordskælvet et kæmpebehov for nødhjælp i Syrien, hvor 6,8 millioner mennesker er intern fordrevne og i alt 15,3 millioner lider nød ifølge FN. The New Humanitarian har den syriske krise med på listen over de kriser, som verden bør have et øget fokus på i det kommende år. Og tilstandene er ikke blevet bedre af den seneste katastrofe.
Læs også: Hvorfor disse 10 humanitære kriser kræver din opmærksomhed nu
