Kenyan comedy – eller ikke langt fra virkeligheden?

Forfatter billede

Af Morten Ranum, U-landsnyt.dk

Nyt kenyansk TV comedy show om en NGO, som laver absolut ingenting. Måske minder det meget mere om noget i virkeligheden, end vi ønsker?

The Samaritans er et nyt TV Comedy show fra Kenya. De præsenterer sig med velproducerede og strømlinene videoer. Velsmurt som på glittet papir. De beskriver sig selv som mockumentary.

[video: http://vimeo.com/75953067]

Stilen er satirisk og overdrevet komisk. Mange klichéer bliver ud-
nyttet. Den indiske medarbejder, der kalder de kenyanske kvinder for sweetie. Direktøren er selvfølgelig en hvid mand fra London, der kurserer i et væld af floskler, og han skøjter hen over alt. Nogle vender øjne og andre ser undrende til.

Den stærkt bidende satiriske stil og udnyttelsen af komedie som genre betyder, at vi kan grine højlydt. Når vi griner, ved vi godt, at der er noget om snakken, men det er samtidig nemt for os at skubbe alvoren til side, fordi det jo blot er morsomt – og en grov overdrivelse af virkeligheden for at fremme forståelsen.

I et interview på bloggen Africa is a country fortæller skaberen af The Samitarian Hussein Kurji fra Xeinium Production, at han har modtaget en e-mail fra en person i Afganistan, som skrev “We don’t have a Scott in our office but we have an NGO just next door who has a Scott in their office (Scott er direktøren for NGO’en i The Samitarian)

Måske er The Samitarian heller ikke så langt fra virkeligheden andre steder i verden, som vi gerne vil tro?