Det er 70 år siden, at Kina lancerede et nationalt udviklingssamarbejde.
I en ny publikation kigger SIPRI, Stockholm International Peace Research Institute, nærmere på den udvikling, Kinas udviklingsbistand er gået igennem siden da og på sammenhængen med Kinas rolle i verden.
Blandt andet konkluderer SIPRI, at de drivende faktorer bag Kinas udviklingspolitik har ændret sig over tiden ”fra politisk ideologi til økonomisk pragmatisme med fokus på at sikre adgang til naturressourcer for at imødekomme den stigende efterspørgsel generet af den hurtige økonomiske udvikling derhjemme og på at lette handel og investeringer i udlandet.”
Overordnet set slår forfatterne bag publikationen fast, er “det er klart, at Kinas udviklingsbistand spiller en vigtig rolle i at tjene landets udenrigspolitiske og kommercielle interesser.”
Det er ikke unikt for Kina. Også europæiske nationer bruger i stigende grad deres udviklingspolitik på at fremme nationale interesser både inden for sikkerheds- og udenrigspolitik såvel som i handelsøjemed.
Afrika har geopolitisk værdi
Som eksempel på, hvordan Kina bruger sin udviklingspolitik strategisk, bruger rapporten Kinas interesse og engagement i Afrika.
Afrika og Kinas forhold går helt tilbage til begyndelsen, til 1950’erne, og Afrika er historisk så langt den største modtager af kinesiske udviklingsmidler. For Kina repræsenterer kontinentet en væsentlig geopolitisk og geoøkonomisk værdi, idet Afrika dels er hjem for størstedelen af jordens råmaterialer, og de 54 nationer udgør en solid blok i globale politiske diskussioner, hvor Kina har brug for opbakning.
Infrastruktur har generelt været et gennemgående tema i Kinas udviklingsbistand til Afrika. Baseret på Kinas egen udviklingshistorie, hvor udbygningen af en solid infrastruktur har været afgørende for økonomisk udvikling, har Riget i midten fokuseret på at understøtte ”hård” infrastruktur – veje, jernbaner, lufthavne, havne.
Således var det første store infrastrukturprojekt, Kina implementerede i Afrika, jernbanen mellem Tanzania og Zambia, som blev bygget i 1970’erne.
På en oversigt over de fem sektorer, der mellem 2000-2019 har modtaget de største lån fra Kina, finder man derfor suverænt i top transport, energi og minedrift, efterfulgt af informations- og kommunikationsteknologi. Først på en femteplads kommer vand, der udgør blot en syvendedel af investeringerne i transport.
Top fem sektorer for modtagelse af kinesiske lån i Afrika (2000-2019)
| Sektor | Beløb (mia. dollars) |
| Transport | 45,8 |
| Energi | 39,2 |
| Minedrift | 18 |
| Informations- og kommunikationsteknologi | 12,8 |
| Vand | 7,3 |
Fokusset på transport og forbundethed går også igen i Kinas seneste udviklingsprojekt, Belt and Road-projektet, også kaldet den nye silkevej. Her ønsker Kina at skabe bedre forbindelse mellem Asien, Mellemøsten og Afrika ved at bedre vilkårene for handel, investering og energiforsyning.
Lån fører til afhængighed
Efterhånden som Kina har markeret sig mere og mere på den udviklingspolitiske scene, er landets tilgang til udvikling blevet mødt af en lang række af kritikpunkter.
Blandt andet er tendensen til at give lån frem for bidrag eller afdragsfrie lån blevet kaldt en ”gældsfælde”, der ikke gør afrikanske nationer uafhængige og selvstændige, men snarere gør dem afhængige af Kina. Samtidig, lyder kritikken, har Kina udstedt lån til tvivlsomme megaprojekter, som modtagerlandet aldrig vil være i stand til at tilbagebetale.
En anden kritik går på, at kinesisk udviklingsbistand ikke fremme en humanitær og demokratisk udvikling, men snarere giver autokrater mulighed for at forlænge deres styre.
Som der står i SIPRIs rapport:
”En kritik af den kinesiske lånepraksis er, at Kina ved at levere alternative finansieringskilder til autoritære regimer undergraver indsatsen fra traditionelle donorlande og organisationer, der kræver demokratiske reformer og god regeringsførelse som betingelser for at modtage bistand.”
På et højere plan har flere også kritiseret Kinas udviklingsbistand for at mangle transparens. Noget så elementært som et system til at monitorere og evaluere projekter eksisterer ikke, fremgår det af rapporten.
