Det polske Europa-Parlamentsmedlem Robert Biedron fra Socialist-gruppen er næstformand i det udviklingspolitiske udvalg.
Hvad bliver din gruppes fokus i den kommende periode, og hvordan vil det skille sig ud fra de øvrige politiske grupper i parlamentet?
”Som progressive socialdemokrater har vi en meget klar dagsorden med hensyn til udviklingspolitik: Vi støtter fuldt ud implementeringen af FN-målene for bæredygtig udvikling. De bør være kernen i EU’s udviklingspolitik. I de seneste år har vi været vidne til bekymrende tendenser, især et finansieringsgab, når det kommer til disse mål. Vi vil blive ved med at presse medlemsstaterne og relevante internationale aktører til at overholde de forpligtelser, de selv har indgået.”
“En af de største globale udfordringer er den grønne omstilling. Det, der adskiller os, socialdemokrater i denne sag, er vores overbevisning om, at vi ud over investeringer i den grønne energiinfrastruktur absolut skal sørge for, at det bliver en social og retfærdig omstilling. Emissionsreduktioner skal følges af garanti for muligheder og beskyttelse for de sårbare befolkningsgrupper.”
“Kun en inklusiv tilgang kan garantere opbakning og opblomstring af samfundene over hele kloden. Vi pressede på for at få disse spørgsmål med i den EUs grønne pagt (Green Deal), og vi vil fortsætte med at gøre det, også når det gælder EU’s eksterne politikker.”
“Derudover vil vi fortsætte med at kæmpe for LGBTIQ+-rettigheder, kvinders og pigers rettigheder, og adgang til seksuelle og reproduktive sundhedstjenester, og en stærk rolle for lokale institutioner og civilsamfundet”.
Hvad bliver nøgle begivenhederne på EU og internationalt plan, der vil præge EUs udviklingspolitikken de kommende år?
“På europæisk plan bevæger vi os langsomt mod forhandlingerne om den nye det syvårige EU-budget. Det er altid en meget vanskelig og kompliceret proces, og vi ved, at kræfter på højrefløjen der har vundet frem, vil forsøge at reducere de beløb, der er afsat til udviklingspolitikken. Ifølge de seneste tal fra FN’s Handel og Udvikling faldt den officielle udviklingsbistand (ODA) globalt med 2 % (4 milliarder USD) sammenlignet med året før.”
I betragtning af den forværrede klima- og sikkerhedspolitiske kontekst bliver vi nødt seriøst at overveje en mere storstilet gældslettelses politik.
Robert Biedron
“De nationale regeringer i EU-landene kan også blive fristet til at omfordele deres officielle udviklingsbistand under dække af at ville øge sikkerheden og slå ned på ulovlig migration. Vi ved, at den type forsøg er misforståede og de vil i bedste fald kun levere kortsigtede resultater. Så det bliver vores opgave at presse på for evidensbaserede, langsigtede finansieringsprogrammer, der følger etablerede processer, såsom Policy Coherence for Development.”
“Derfor ser jeg sikring af finansieringen af udviklingsprogrammerne som et af hovedspørgsmålene i de kommende år. Vi er godt klar over, at der en alvorlig presset situation for de offentlige finanser i mange lande rundt om i verden. I betragtning af den forværrede klima- og sikkerhedspolitiske kontekst bliver vi nødt seriøst at overveje en mere storstilet gældslettelses politik.”
Det påstås fra flere sider, at EUs udviklings politik gradvist er blevet mere pragmatisk og mindre idealistisk de senere år, bl.a. under indtryk fra stigende konkurrence fra Kina. Hvor langt skal EU gå i den retning?
“Dette er bestemt en meget stor udfordring. Selvfølgelig anerkender vi den nye geopolitiske kontekst, som EU skal operere i. Vi kan ikke være naive med hensyn til visse aktørers intentioner på den globale scene. Samtidig skal vi huske på, at EU’s optræden udadtil og vores udviklingspolitik er baseret på europæiske værdier, og at Lissabon-traktaten klart understreger, at det er fattigdomsbekæmpelse og ikke geo-økonomisk konkurrence, der er hovedformålet med EU’s udviklingspolitik.”
Det er fattigdomsbekæmpelse og ikke geo-økonomisk konkurrence, der er hovedformålet med EU’s udviklingspolitik.
Robert Biedron
“Her vil jeg gerne afvise, at der skulle være en indbygget modsætning imellem pragmatisme eller idealisme, når det kommer til udviklingspolitik. Investering i langsigtet velstand og velfærd i tredjelande, der på grund af det kan blive ansvarlige og pålidelige allierede – er det pragmatisk eller idealistisk? Hvor “pragmatisk” er det at støtte korrupte autokrater, der undertrykker deres samfund, der så skaber øgede migrationsstrømme og uundgåelige regime-sammenbrud?”
Klimaforandringer påvirker allerede mange af EU’s partnerlande, og der er afgivet store løfter i FN-regi. Hvor meget kommer afbødning af klimaskaderne til at fylde de kommende år?
”Klima-nødsituationen er en civilisatorisk udfordring. Det er virkelig en af de største tragedier i de seneste årtier, at mange politikere har ignoreret advarsler fra videnskabsmænd om behovet for en anden klimapolitik. Argumentet har været, at klimaforandringer er et problem for fremtiden, mens “seriøse” politikere beskæftigede sig med “seriøse” problemer her og nu. Vi begynder nu at se resultaterne af disse fiaskoer.”
“Afbødning af klimaændringer er bestemt en fortsat overordnet prioritet, og derfor vil der være behov for flere og flere midler til tilpasning til de nye klimarealiteter. Det er velkendt, at de lande, der har bidraget mindst til klimaforandringerne, er dem, der vil lide mest og hurtigst under konsekvenserne.”
det er trist, at vi nogle gange stadig hører nogle politikere tale om “Afrika”, som om det var et enkelt land
Robert Biedron
“Ifølge en nylig rapport fra FN’s panel om klimaændringer er mindst 3,3 milliarder menneskers daglige liv “meget sårbare over for klimaændringer” og de er udsat for en 15 gange højere sandsynlighed for at dø af ekstremt vejr.”
“Det forventes mange dele af verden, især dem nær ækvator og i kystområder, snart at være ubeboelige. Uden øget finansiering til at hjælpe de mest sårbare befolkningsgrupper, kan vi stå over for hidtil usete katastrofer i et ufatteligt omfang.”
Der er kommet et større mere positivt fokus på det afrikanske kontinent som andet en en kilde til migationsproblemer. I stedet ser man en lovende fremtid og et større potentiale for samarbejde med EU-lande. Hvordan kommer det til at udvikle sig?
“Vores gruppe af socialdemokrater i Europa-Parlamentet har i lang tid sagt, at EU skal i gang med seriøst at genoverveje vores forhold til det afrikanske kontinent. Jeg synes, det er trist, at vi nogle gange stadig hører nogle politikere tale om “Afrika”, som om det var et enkelt land. Det er faktisk et massivt kontinent med 54 meget forskellige og ofte internt forskellige lande, som er klar til at spille en afgørende rolle på den globale scene i det 21. århundrede.”
EU’s globale skæbneår
Splid i USA, konflikt i Ukraine og Mellemøsten, klimakrise, et opstigende Kina og et langt større modspil fra det Globale Syd.
Mens de udenrigspolitiske udfordringer står i kø, prøver EU at finde sin rolle i verden.
I denne serie, som er støttet af Europa-Nævnet, undersøger Globalnyt unionens fremtid på den globale scene.
“I den foregående valgperiode (2019-24) har vi underskrevet Samoa-aftalen – en ny model for partnerskab med medlemslande i Organisationen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (OACPS). Vores forhold til Den Afrikanske Union skal også styrkes og uddybes. Kun at se på de afrikanske lande gennem migrationens prisme er naturligvis en fejl, men det er også at begrænse sig til den forældede donor-modtager-model. Afrika er hjemsted for nogle af de yngste og mest dynamiske samfund, og det er vores rolle at lytte til lokale aktører, og finde ud hvordan vi kan fremme væksten af bæredygtige og velstående samfund.”
