Somaliland fik ny regering i november. I den nye regering er ministeriet for kvægavl slået sammen med fiskeriministeriet, og det nye større ministerium bliver tilført ekstra ressourcer.
Ny minister er Hassan Mohamed Gafadhi, der har bred og lang politisk erfaring, og også direkte erfaring med udviklingsarbejde.
Det er minister Hassan, der erklærer, at man er nødt til at slå ind på en ny kurs.
To af regeringens fremtidsstrategier er
-
At satse på en udvikling af Somalilands kystsamfund ved at fremme fiskeriet. Blandt ideerne i strategien er også at se, om man kan skabe nye muligheder for nogle af Somalilands tusinder af internt fordrevne (internally displaced persons IDP’er) i nye samfund bygget op ved kysten. De er ikke flygtninge for krig, men hungerflygtninge, der bor i lejre på grund af tørken.
-
At satse på en delvis erstatning af den traditionelle form for pastoralistbaseret kvægavl med avl baseret på fodring af kvæg som indhegnes. Tørken betyder, at magre dyr vandrer enorme distancer for at søge vand og foder. Vand- og foderforbrug kan reduceres, hvis kvæget indhegnes. Regeringen vil skabe en demonstrations- og træningsfarm, hvor man vil afprøve mulighederne, der kun kan udnyttes i områder, hvor dyrkning er mulig.
Ifølge fiskeri- og kvægavlsministeren er der områder i Somaliland, hvor man for ti år siden normalt fik 800 mm regn om året, men hvor der nu kun falder 350 millimeter.
Tørken slår dyrene ihjel
Statistik for Somaliland er ikke særlig præcis, men det skønnedes i 2017, at omkring halvanden million af Somalilands omkring 4 millioner mennesker var berørt af tørken.
Eksport af dyr – især til Saudi Arabien – er helt afgørende for Somalilands økonomi, og der har været fremgang i eksporten indtil for nogle år siden.
Men tørken har også slået en meget stor andel af dyrene ihjel. Ifølge FAO eksporterede Somaliland i 2015 i alt næsten 5 millioner får og geder, 300.000 stk kvæg og 72.000 kameler.
Der er næsten ingen tradition for fiskeri i Somaliland, men der er i disse år en stærk udvikling på vej.
Den dansk-somaliske NGO FairFishing etablerede i 2013 en fiskeristation i Berbera. Med billig is og frysefaciliteter gav den det eksisterede meget beskedne fiskeri bedre vilkår, og siden er der sket en voldsom udvikling.
EU har støttet FairFishing med midler til at skabe fiskeristationer andre steder i Somaliland og Puntland, og der er også kommet flere kommercielle investeringer.
Fiskeri er fortsat kun en niche, men forbruget af fisk stærkt stigende.
I Berbera er det gået fra 10-15 til omkring 70 aktive både, der fanger omkring 100 tons månedligt. Samtidig med at priserne er vokset bl.a. på grund af øget kvalitet.
Fiskeriressourcerne i havet omkring Somaliland er enorme, og der er et meget stort potentiale i fiskeriet, men det er også klart, at fiskeriet endnu slet ikke kan erstatte den traditionelle leveform.
Ikke anerkendt som et land
Somaliland er en selvstændig nation på Afrikas Horn, men ikke internationalt anerkendt. I FN-rapporter mv. betragtes Somaliland derfor som en del af det samlede Somalia. Ifølge OCHA, der er FN-organisationen for humanitær bistand, var der i januar 2018 5,4 millioner mennesker i hele Somalia, der havde brug for nødhjælp. For ca halvdelen er nøden akut og livstruende. Tallet er en smule lavere end for et halvt år siden. Hele Somalia har formentlig mellem 12 og 15 millioner indbyggere, men tallet er usikkert både på grund af mangelfuld statistik, og fordi millioner af somaliere er flygtet. Det danske udenrigsministerium skønner, at der er omkring 2 millioner internt fordrevne i Somalia, og næsten 1 million flygtet til nabolandene. Alene i 2017 blev yderligere omkring en million fordrevne internt på grund af tørke og konflikt.
Dansk Flygtningehjælp har en lang tradition for arbejde i Somalia og har netop fået en bevilling på 100 mio. kroner fra Udenrigsministeriet til indsatser både for internt fordrevne og hjemvendende.
Knud Vilby er medstifter af og bestyrelsesmedlem i FairFishing – og er netop kommet hjem fra Somaliland.
