Masser af kokosnødder i Tanzania eksporteres rå, og årsagen er den velkendte: manglende muligheder for forarbejdning lokalt og manglende infrastruktur, så varen kan transporteres til kunderne.
Marianne Duijm, der tidligere startede en produktion af veganske karameller baseret på frugtkødet fra cashewnødder i Tanzania, har nu sammen med en lokal iværksætter, Jane Albert, og Laila Venø Bendsen fra den økologiske importør BoaVida startet en produktion af kokosolie i en lille by Lindi, der ligger ud til kysten i det sydlige Tanzania.
“Der er stor efterspørgsel på kokosolie i Tanzania, men det importeres fra blandt andet Indien. Det er jo dumt, når der er så mange kokosnødder, der ikke bliver brugt eller bliver transporteret ud af området uden at blive forarbejdet,” siger Marianne Duijm, der som en del af sin ingeniøruddannelse på DTU har læst Innovation og Design.
De tre partnere har etableret et lille oliepresseri, der allerede har skabt tre fuldtidsarbejdspladser og 7-8 deltidsjob lokalt, fordi kokosnødderne nu bliver forarbejdet til olie i Lindi.
Hurtigere tørring
For at lave kokosolie skal nødderne flækkes og kødet tørres, før det presses. Men tørreprocessen er for langsom, når det bare skal soltørre.
“Vi har derfor i sammenarbejde med SolarVenti, en dansk producent, installeret en soltørrer, der varmer luften og driver en ventilator, så kokosnødderne bliver tørret på to dage, mens det normalt tager 5-7 dage at gøre dem klar til presning. På den måde kan vi også skalere produktionen op, så der allerede er skabt nye arbejdspladser på stedet,” forklarer Marianne Duijm.
Kokospalmerne vokser med stor afstand, så de er velegnede til intercropping, fordi der mellem træerne vokser cashewnødder, jordnødder eller mangotræer. Det gør samtidig landmanden mindre sårbar overfor svingende priser eller fejlslagen høst.
Ny maskine og bedre kvalitet
Laila Venø Bendsens firma importerer i forvejen økologiske varer fra Tanzania, så det var oplagt, at de tre kvinder lavede et fælles firma, der sikrer, at de lokale landmænd kan få større fortjeneste på deres kokosnødder, og Jane Albert havde i forvejen det lille presseri, som de to danske kvinder har investeret i. Kokosnødderne køber de hos lokale småproducenter, der ikke nødvendigvis kan bevise, at nødderne er økologiske. Produktionen skal med tiden gøres mere bæredygtig. Derfor søger de om økonomisk støtte via Coops crowdfunding platform. Tanken er at undervise landmændene i økologiske principper, så olien bliver certificeret økologisk og med tiden kan eksporteres til Danmark. BoaVida sælger primært produkter, der er økologisk certificeret.
Jane Alberts lille kokospresseri har fået en ny og mere effektiv pressemaskine, olien er blevet kvalitetssikret, og de får kontrolleret, at hygiejnen er i orden.
En enkelt ting havde de dog overset. Olien sælges i brune plastikflasker, men de lokale forbrugere er lidt skeptiske overfor farven, for de kan bedre lide klare flasker, så de kan se, om olien er klar, som jomfruolie skal være.
Efter første presning, kan kokosmassen presses igen. Det giver olie af en lidt dårligere kvalitet, som dog også kan sælges. Det resterende tørstof bruges som dyrefoder.
Marianne Duijm er bevidst om, at andre dele af kokosnødden også han bruges. Skallerne kan bruges som brændsel og ’hårene’ laves til reb eller måtter.
“Men det indgår ikke i vores virksomhed endnu,” siger hun.
I Tanzania er det umuligt at skaffe glasemballage, så derfor sælges olien i plastikflasker. Der er så varmt, at olien forbliver flydende.
Hidtil sælges kokosolien lokalt, for der er efterspørgsel nok, og det kan ikke betale sig at transportere den til det danske marked, hvor konkurrencen er hård.
