155 millioner mennesker i 55 lande befinder sig i fødevarekrise eller det, der er værre. Sådan lyder tallene i den seneste opgørelse af FN’s Fødevareprogram, WFP, for 2020 – det er 20 millioner flere mennesker end det foregående år.
Global Report on Food Crises er blevet udgivet siden 2017. Siden er det kun gået tilbage for fødevaresikkerheden i verden. Antallet af mennesker, som har udfordringer med at få tilstrækkelig mad, er i perioden steget fra 94 millioner til 147 millioner mennesker i de 55 nationer, som er inkluderet i opgørelsen.
Årsagerne bag de dystre tal for 2020 kan opsummeres med tre c’er – i hvert fald på engelsk: Klima, konflikt og Covid-19.
Udover WPF står også EU, FN’s Fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) og en række ngo’er bag den årlige opgørelse. I en fælles erklæring med det amerikanske udviklingssamarbejde USAID advarer de om, at de forfærdelige tilstande mange steder i verden sandsynligvis vil fortsætte:
”Et år efter den officielle erklaring af Covid-19-pandemien officielt er udsigten for 2021 og fremefter dyster. Konflikt, pandemiens begrænsninger med økonomiske kriser til følge og den vedholdende trussel om ødelæggende vejrforhold vil sandsynligvis fortsætte med at forårsage fødevarekriser.”
60 procent mangler mad i Syrien
WFP har undersøgt 55 lande eller territorier i den nye opgørelse og kategoriserer dem efter fem faser af fødevareusikkerhed. Fase et og to er de mildeste, og først fra fase tre – hvor man kan tale om udpræget fejlernæring, og hvor mennesker må ty til ekstraordinære tiltag for at få mad på bord – og opefter er der tale om fødevarekrise.
Fase fem er den værste kategori med sult, som fører til ekstrem fejlernæring, nød og dødsfald.
I forholdet til antallet af personer ser det værst ud i DR Congo, hvor 21,8 millioner mennesker befinder sig i de kritiske faser. Yemen og Afghanistan følger efter, og i begge lande lever et stykke over 13 millioner mennesker i fødevareusikkerhed.
Kigger man i stedet på, hvor stor en del af befolkningen i et land, der lider under fødevareusikkerhed, er situationen værst i Syrien, hvor hele 60 procent af indbyggerne befinder sig i fase tre, fire eller fem. I Sydsudan er der tale om 55 procent, mens 45 procent af befolkningerne i Yemen og Zimbabwe har store udfordringer med at skaffe det næste måltid.
Konflikt er den væsentligste årsag til sult
Den største årsag til fødevareusikkerhed er konflikt, hvilket var tilfældet i 23 nationer, hvor 100 millioner personer var påvirkede i 2020 – 23 millioner flere end i 2019.
Den andenstørste årsag til fødevareusikkerhed sidste år var økonomiske chok, primært forårsaget af Covid-19. Det var den væsentligste forklaring på fødevarekriser i 19 lande omfattende 40 millioner mennesker. I 2019 lå tallene for denne kategori på henholdsvis otte nationer og 24 millioner mennesker.
På den positive front har barske vejrforhold forårsaget lidt mindre fødevareusikkerhed i det foregående år. Voldsomme vejrfænomener var sidste år hovedårsag til fødevaremangel for 16 millioner mennesker i 15 lande. Ekstreme regnskyl og oversvømmelser var en stor udfordring mange steder i Afrika, Mellemøsten og Sydasien, mens især tropiske orkaner og oversvømmelser forværrede fødevaresituationen i centralamerikanske lande.
Behov for omfattende omstilling
Desværre er der ikke meget, der tyder på, at flere munde bliver mættet i 2021, spår eksperterne. Covid-19 fortsætter i mange af de udsatte lande, mens det er svært at se enden på mange af verdens konflikter. Klimaforandringerne vil stadig være årsag til flere naturkatastrofer, og andre kriser som eksempelvis store græshoppesværme i dele af det østlige Afrika kan også forringe adgangen til mad.
Også mange flygtinge er ramt af fødevareusikkerhed. Libanon, som huser omkring en million syriske flygtinge, er i en dyb økonomisk krise, mens pandemien kan gøre det vanskeligt for Bangladesh at sikre føde til de mange flygtninge fra nabolandet Myanmar. Det samme kan gøre sig gældende for de mange migranter fra Venezuela og i Centralamerika.
EU, FAO, WFP og USAID opfordrer til en omfattende omstilling af det globale fødevaresystem.
”Covid-19-pandemien har afsløret det globale fødevaresystems skrøbelighed og understreget behovet for ligeværdige, bæredygtige og modstandsdygtige systemer, der på en næringsrig og vedholdende måde kan brødføde 8,5 milliarder mennesker i 2030. Der er behov for en radikal omstilling af vores systemer inden for landbrug og fødevarer for at indfri FN’s verdensmål.
