Konflikten i Etiopien eskalerer voldsomt

gettyimages-1228995056
I både Washington og her London har eksil-etiopiere protesteret mod tigrayers overgreb på andre etniske grupper.
Foto: David Cliff/NurPhoto via Getty Images
Kirsten Larsen

15. november 2020

Dag for dag forværres situationen i Etiopien. Kampene mellem centralregeringen og regeringen i Tigray-regionen i den nordlige del af landet har nu bredt sig til nabolandet Eritrea, hvor hovedstaden Asmara er blevet ramt af tre eller fire raketter.

Lederen af Tigray og Tigray-folkets Befrielsesfront, Debretsion Gebremichael, bekræfter, at det er hans folk, der har affyret raketterne, og begrunder det med, at Eritrea er gået ind i konflikten på centralregeringens, altså ministerpræsident Abiy Ahmeds, side. Nu slås tigrayerne tilsyneladende på to fronter – mod Eritrea mod nord og landets egen centralregering mod syd.

Læs også: Fredsmager fører Etiopien mod en eksplosiv borgerkrig

Ministerpræsident Abiy Ahmed modtog sidste år Nobels Fredspris for at have sluttet fred med Eritrea. Men der er stadig ondt blod mellem Eritrea og Tigray-folkets Befrielsesfront, som længe har domineret regeringen i Etiopien blandt andet under den blodige krig mellem 1998 og 2000, skriver Al Jazeera.

Tigray-folkets Befrielsesfront beskylder den etiopiske regering for at få militær støtte fra Eritrea til forsøget på at knægte tigrayerne. Abiy Ahmed satte hæren ind den 4. november – efter eget udsagn efter angreb på de regeringsstyrker, der i forvejen var i området. På det tidspunkt havde den politiske strid mellem tigrayerne og Abiy Ahmed nået et niveau, hvor Tigray-folkets Befrielsesfront havde trukket sig ud af regeringssamarbejdet.

Massakre på landsby
Tigray-regionen er blevet lukket ned for journalister og andre besøgende, der er lukket for internettet, og det er svært at få troværdige oplysninger om, hvad der sker. Britiske BBC har samlet nogle eksempler på den manipulation, der foregår, blandt andet ved brug af billeder, der intet har med den aktuelle konflikt at gøre.

I torsdags kunne menneskeretsorganisationen Amnesty International alligevel meddele, at adskillige, måske hundreder, af mennesker i en landsby er blevet hakket og stukket ihjel. Amnesty har sammenholdt flygtninges og andre øjenvidners beretninger med satellitbilleder, og er nået frem til, at de dræbte primært tilhørte andre etniske grupper end tigray. Dem, der har begået massakren, tilhører tilsyneladende Tigray-folkets Befrielsesfront eller nogle af de militser, der støtter fronten.

Amnesty kræver, at regeringen straks ophæver mørklægningen af informationer fra Tigray, udover selvfølgelig at forlange, at alle afholder sig fra at begå det, som FN’s Menneskeretshøjkommissariat betegner som mulig krigsforbrydelse.

Iagttagere frygter, hvad der kan ske i det multietniske Etiopien, når nu låget er taget af gryden. Og netmediet Bloomberg skriver, at der allerede er blevet anholdt medlemmer af Islamisk Stat og den somaliske gruppe Al Shabaab, som ville udnytte situationen til et angreb på hovedstaden Addis Ababa.