Kongen, ikke bare af romantik

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

En af Bollywoods kæmper er gået bort – den legendariske filmskaber Yash Chopra døde i lørdags, 70 år gammel.

”Yash ji, dit bidrag til de millioner, der havde det privilegium at være vidne til din kreativitet vil være udødeligt … måtte vi alle nyde det indtil vore dages ende …”

– det følelsesladede citat i gårsdagens Times of India kommer fra den umådelig populære skuespiller Amitabh Bachchan. Og manden, han taler om, var da heller ikke hvem som helst:

Med 50 års uafbrudt arbejde og 50 film løber Yash Chopras karriere som instruktør igennem det meste af Indiens historie som selvstændig nation.

Chopra blev født den 27. september 1932 og døde den 21. oktober 2012, kun får uger før præmieren på sin seneste film Jab Tak Hai Jaan.

Han blev regnet for en af de største filmskabere inden for hindi-sproget film og modtog et utal af priser og officielle æresbevisninger fra staten.

Debutten som instruktør går tilbage til 1959 og Chopra fik sit kommercielle gennembrud med Waqt Daag, der samlede en vifte af tidens største indiske skuespillere 1965. Ti år senere instruerede han Deewaar, der af mange regnes for en af de vigtigste hindifilm nogensinde.

På trods af enkelte flops i 1980’erne har Chopra igennem hele sin karriere formået at tilpasse sig skift i smag og tendenser. Ikke mindst med stjernespækkede melodramer, hvor både skuespillere og publikum får lov til at krænge de helt store følelser ud.

”Det er fristende at kalde Yash Chopra kongen af romantik” skriver The Hindu. ”Men han var meget mere end det”, konkluderer avisens nekrolog og peger på instruktørens film fra 1950erne: dhool ka Phool om det hinduistiske barn, der bliver opdraget af en muslimsk mand.

Eller Dharmputra, der stillede skarpt på adskillelsen fra Pakistan, endnu mens sårene var friske – ikke mindst hos instruktøren selv, der var født i Lahore.