Der har ikke været sparet på hverken kritik eller trusler efter Massoud Barzani, den siddende præsident for det det kurdiske selvstyre i Irak, udskrev afstemning om uafhængighed fra Irak.
Uafhængighedsafstemningen, der ifølge den irakiske regering er et angreb på landets suverænitet og territoriale integritet, har forårsaget en række stærke reaktioner fra Bagdad.
Iraks højesteret har bedt kurderne udskyde afstemningen, mens parlamentet i Bagdad har givet regeringen grønt lys til at bruge alle midler til at stoppe den og har beordret guvernøren i Kirkuk fjernet, fordi man i den omstridte by har planer om at slutte sig til afstemningen.
Kurderne har som en sidste håndsrækning givet ledelsen i Bagdad tre dage til at en finde en gensidig tålelig “bilateral aftale”, hvis den kurdiske uafhængighedsafstemning ikke skal gennemføres mandag den 25. september.
Advarsler om krig
Særligt efter Islamisk Stats fald er retorikken på begge sider taget til i styrke og har endnu en gang tydeliggjort, at relationen mellem Erbil og Bagdad er defineret af dyb mistillid.
Hadi Al-Amiri, lederen for Iraks mest prominente paramilitære shia-milits, har for nyligt advaret om en forestående borgerkrig og om at, der vil “blive udgydt blod”, hvis ikke dialogen mellem Erbil og Baghdad styrkes.
Barzani har ligeledes beskyldt Irak for at være en “sekterisk stat” og den kurdiske ledelse har længe påpeget og dokumenteret en lang række eksempler på ekskluderende initiativer fra den irakiske regerings side.
Konflikterne omkring afstemningen spidser også til i den internationale arena. Tyrkiet og Iran, der selv ser bekymret på deres kurdiske mindretals nationale ønsker, kræver at den kurdiske regering afblæser valget, og advarer i stærke vendinger mod konsekvenserne, hvis resultatet bliver et ja til selvstændighed.
Stærke reaktioner fra nabolande
Iran har truet med at lukke sine grænser, bryde diplomatiske forbindelser og vil ikke udelukke militære angreb, hvis afstemningen bliver gennemført. Tyrkiet har udtalt, at sanktioner og boykot er mulige svar på gennemførelsen af folkeafstemningen, og den tyrkiske hær har mandag gennemført en stor militær-øvelse på grænsen til irakisk Kurdistan.
USA har sammen med en delegation fra FN forsøgt at få kurderne til at finde alternativer til en afstemning. En lang række europæiske lande har også udtalt sig skeptisk overfor afstemningen, og kun Israel har udtalt uforbeholden støtte til det kurdiske projekt.
Alle foreslåede alternativer til en afstemning er dog blevet forkastet af den kurdiske ledelse, der gang på gang har slået fast, at det eneste, der kan få den udskudt er en acceptabel aftale, der kan bakkes op af en række vestlige stater.
Stort kurdisk flertal for løsrivelse
Der er meget der tyder på, at det er med en vis folkelig vilje, at folkeafstemningen kunne blive gennemført.
Ifølge en meningsmåling udarbejdet af det Amerikanske Universitet i Duhok har knap 83 procent af borgerne i Det Kurdiske Selvstyre tænkt sig at stemme ja til kurdisk løsrivelse fra Irak. Det er altså næppe sandsynligt, at det bliver et nej, hvis afstemningen bliver gennemført.
Taktikken fra Kurdistans modstandere i Baghdad, Ankara og Teheran synes derfor at være at få afstemningen afblæst. Indtil videre lader det dog ikke til at have succes, og kurderne agter stadig, at gå til stemmeurnerne den 25. september.
