Nik Bredholt
Nik Bredholt (f. 1966) er Sekretariatsleder i Religion & Samfund (Resam).
Han har arbejdet med udvikling og nødhjælp de sidste 23 år, hvoraf de 13 er blevet tilbragt i udlandet med bopæl i Rom som Nødhjælpskoordinator for Caritas Internationalis, i Nairobi som Regional Nødhjælpskoordinator for CAFOD, og i London, som leder af nødhjælpskontoret i CAFOD.
Han har været Programchef i Danmission og derefter udsendt som Regionsleder i Afrika også for Danmission, og er aktiv i debatten om dialogarbejdet og religions rolle i samfundet.
I slutningen af august udsendte Open Doors, der fokuserer på forfulgte kristne, en rapport om den væbnede opstand i Capo Delgado i det nordlige Mozambique.
Det er deprimerende læsning.
Hvor gruppen kaldet Ahl al-Sunnah wa al-Jamma’ah (ASWJ) i udgangspunktet ikke målrettet angreb kristne, er strategien siden gruppen blev associeret med Islamisk Stat i midten af 2019 ændret. Den går i dag direkte efter kristne og smadrer kirker og ødelægger kirkens bygninger.
Capo Delgado er det område af Mozambique med den højeste analfabetisme, ulighed og underernæring blandt børn, samt dårlige sundhedsfaciliteter og økonomiske muligheder for særlig de unge. Samtidig er området meget rigt i mineraler og med fundet af enorme gasforekomster i havet ud for, er der udsigt til store indtægter for staten – men næppe til de lokale.
Der er således nogle meget klare og væsentlige sociale og økonomiske forhold, som kan lede til oprør, men det er ikke kun disse forhold, der har betydning. Religion spiller også en rolle. Ifølge gruppens udsagn, handler kampen om uretfærdighed, udnyttelsen af de lokale, men også om indførelse af islamisk lov.
ASWJ har ifølge rapporten sine rødder i grænseområdet mellem Tanzania og Mozambique og består primært af en etnisk gruppe, Mwami, som for langt størstedelen er muslimer. Den muslimske praksis i gruppen er dog meget anderledes end den traditionelle islam. De tager ikke skoene af, når de går i moskeen, og de nægter at deltage i ritualer for begravelser og bryllupper og bøn i det hele taget. Det muslimske samfund er i stor krise.
Den militante islamiske bevægelse er også en følge af salafistiske prædikanter, som har været i Gulfen eller i Saudi Arabien for at studere, og er kommet tilbage med en konservativ og intolerant religiøs praksis.
Regeringens meget voldelige forsøg på at opdæmme konflikten er gået ud over talrige helt uskyldige, og det har forværret situationen.
Rapporten konkluderer blandt andet, at konflikten har gjort det langt sværere at gennemføre de mange sociale aktiviteter, som kirken står for. Mange skoler er blevet lukket og udviklingsarbejde kan ikke gennemføres. Folk er blever fordrevet fra deres hjem og mangler hjælp.
Den udvikling, som området i den grad har behov for, kommer til at lide yderligere. Rapporten var allerede, da den blev færdigskrevet i juli måned, bagud i forhold til, hvor hurtigt udviklingen går. Siden har gruppen nemlig erobret hovedbyen i området og indtaget flere mindre øer, hvorfra de kan organisere angreb inde på land, og i sidste uge blev 24 ofre for angreb på to busser fundet i nærheden af byen Palma. Alt tyder på, at konflikten desværre udvikler sig til det værre.
Biskoppen i Pemba, Luiz Fernando Lisboa, hvis bispedømme omfatter det område, hvor opstanden foregår, har åbent kritiseret regeringen for dens manglende opmærksomhed på borgerne. Regeringsvenlige medier har på den baggrund kritiseret biskoppen for at gå terroristernes ærinde, mens biskoppen selv udtaler, at han blot har sagt sandheden. Men sandheden kan som bekendt være farlig.
Som opmuntring, har Paven ringet til biskoppen og ladet ham forstå, at han har støtte internationalt til sit vigtige arbejde.
Der er grund til at have fokus på denne konflikt, der potentielt kan bringe store dele af det sydlige Afrika i krise.
