Young Paris, hvis borgerlige navn er Milandou Badila, er musiker, producer og kreativ direktør. Han er født i Paris, men har congolesiske rødder og har boet i DR Congo og New York. Selvom han bruger størstedelen af sin tid på at lave musik og turnere, strækker hans indflydelse sig langt ud over musikscenen. Han er nemlig blevet en vigtig stemme for mange congolesere.
”Hundrede tusinder af congolesere graver kobolt ud af minerne i DR Congo hvert år, hvilket muliggør produktionen af vores teknologi i Vesten. Men arbejdet foregår under udnyttende forhold, hvor børn tvinges til at arbejde, mens væbnede grupper hærger landet, og congolesere bliver dræbt, voldtaget eller tvunget på flugt. På trods af landets enorme rigdomme lever befolkningen i fattigdom, mens nabolande og vestlige lande nyder godt af vores naturressourcer.”
Og Vestens økonomiske forbindelser til nabolandet Rwanda er en stor del af problemet. For Rwanda støtter M23, som er en af de væbnede oprørsgrupper, der plyndrer naturressourcer fra DR Congo:
”Rwandas teknologiske vækst er direkte forbundet med mineraludvinding til Vesten og Europa, for ikke at nævne, at Rwanda støtter M3. Det udstiller jo, hvor involveret verdenssamfundet er,” lyder det fra ham.
Læs også: #FreeCongo: Verdens største virksomheder kapitaliserer på elendighed i DR Congo
Derfor besluttede Young Paris sig for at bruge sin platform til at sætte skub i samtalerne om de udfordringer, hans hjemland står over for. Han håber, han kan være med til at bane vejen for forandring og social retfærdighed.
Young Paris’ baggrund har givet ham en unik evne til at inddrage vidt forskellige perspektiver i sin aktivisme.
Foto: PR foto
Den hellige trekant
Med en mor, som var danser i New York, og en far, som var med til at grundlægge nationalballetten i DR Congo, er Young Paris vokset op i en familie fyldt med traditionel congolesisk kunst og kulturarv:
“Formålet med mine forældres kreative arbejde har altid været at sætte fokus på uretfærdigheder i samfundet gennem traditionel teater og kunst,” fortæller han.
Musikeren fortæller om, hvordan det har været at vokse op i et krydsfelt mellem tre identiteter, som han med et grin i stemmen referer til som den ’hellige trekant’.
”Det har været en kæmpe berigelse. Jeg er i stand til at se Europas magt, Amerikas indflydelse og Afrikas bidrag, samt hvordan de her elementer flyder sammen i forskellige lande og ideologier. Jeg er kulturelt bevidst og værdsætter det traditionelle, mens amerikaneren i mig er højlydt og udtryksfuld. Samtidig er jeg europæisk nok til at være sofistikeret og strategisk i brugen af magt, mens min congolesiske baggrund har givet liv til aktivisten i mig.”
”At navigere mellem de tre verdener føles som en dans for mig,” tilføjer han.
Fra New York slang til en social bevægelse
Young Paris’ kulturelt rige opvækst var med til at etablere en stærk retfærdighedssans, som hans forældre altid har ladet skinne igennem i deres aktivisme og kunst. Inspireret af den bølge af aktivisme, der opstod med den nigerianske EndSARS-bevægelse i 2020, hvor folk delte hashtagget #EndSARS på Twitter som en protest mod politivold i Nigeria, begyndte han at poste om #FreeCongo:
“Jeg var i kontakt med mange nigerianske aktivister på det tidspunkt, og da #EndSARS-hashtagget begyndte at blive populært, begyndte jeg at bruge #FreeCongo,” siger han.
Valget af udtrykket ‘Free Congo’ var ikke tilfældigt. For det er et udtryk med dybe rødder i New Yorks urbane kultur, der blandt andet omfatter hiphop-musik, breakdance, graffiti, og et levende sprog fyldt med slang.
”Udtrykket bruges primært til at støtte dem, der uretfærdigt er blevet fængslet. De fleste har sandsynligvis hørt udtrykket ‘Free Tupac’ som et eksempel. Jeg forsøgte ikke at finde en trendy måde at tale om krisen i DR Congo på. Jeg brugte bare et kulturelt slangudtryk til at fremhæve lidelsen i mit hjemland,” forklarer han.
”Call them out”
Der gik ikke lang tid, før #FreeCongo fik sit eget momentum på Twitter, Instagram og TikTok, og flere brugere begyndte at bruge hashtagget. Det fik den fransk-congolesiske musiker til at starte en underskriftindsamling mod børnearbejde og menneskerettighedskrænkelser i DR Congo, som har fået over 25.000 underskrifter.
Young Paris har også startet en Instagram profil, som han og en ven bruger til at poste om menneskerettighedskrænkelser i DR Congo.
Desuden lavede han et opslag på Facebook, hvor han navngav alle mine-direktørerne, men der gik ikke lang tid, før opslaget blev slettet, fortæller han:
“Jeg skrev et lidt risikabelt opslag på Facebook, hvor jeg navngav og kritiserede alle minedirektørerne for deres ansvarsfralæggelse. Jeg foretrækker at ’call them out’ – altså at adressere direktørerne direkte – for det er dem, som får pengene i lommen. Opslaget gik viralt, men blev desværre slettet kort efter.”
Spørger man Young Paris, så forsvinder opmærksomheden omkring #FreeCongo ikke, blot fordi opslag bliver slettet. For nogle måneder siden blev Apple-direktøren, Tim Cook, i et interview spurgt, hvor ressourcerne til deres produkter stammer fra.
”Cooks svar var, at deres hovedtelefoner indeholder genanvendt kobolt, og han afviste anklagerne om, at kobolten i vores telefoner er blevet udvundet ved hjælp af børnearbejde i DR Congo. Og man tænker bare… ‘Kom nu, makker, vi ved jo godt, hvad der foregår’. Og det er så overfladisk et svar, når vi taler om børnearbejde og tusindvis af mennesker, som dør og bliver fordrevet.”
Kunstneren ønsker at sætte forbrugeransvaret på dagsordenen.
Foto: PR foto
Læg pres på virksomhederne
Young Paris tror ikke på, at man skal kigge mod regeringer for at løse problemerne i DR Congo. I stedet lægger han op til, at man som forbruger skal lægge pres på virksomhederne.
”Jeg tror på, at man i stedet for udelukkende at bebrejde regeringerne, bør rette fokus mod virksomhederne. Man kan tackle problemerne ved at lægge pres på dem – især store virksomheder som Apple og Tesla – ved at nægte at købe deres produkter.”
”Bevægelser som Black Lives Matter har jo vist, hvordan man kan holde virksomheder ansvarlige uden at være afhængige af regeringen. De henvendte sig direkte til virksomhederne og påpegede deres moralske ansvar på grund af deres økonomiske afhængighed af afrikanske atleter og kultur. Det førte til, at flere virksomheder donerede hundredvis af millioner af dollars til bevægelsen,” siger Young Paris, som mener at forbrugeransvaret går hånd i hånd med virksomhedsansvaret.
Virksomhederne forstår nemlig kun ét sprog, ifølge Young Paris – nemlig penge.
”For dem handler det primært om salgstal og driftseffektivitet. Virksomheder prioriterer profit over sociale og miljømæssige udfordringer. De tager ikke hensyn til den skade, de forvolder på miljøet, lokalsamfundene og infrastrukturen i de lande, hvor de driver deres virksomheder. Men hvis de bemærker et betydeligt fald i salget på grund af en bevægelse, begynder de at handle. Så ram dem, hvor det gør ondt – på deres profit.”
”Det sender en kraftfuld besked. Forandring i forbrugeradfærd kommer til at tvinge dem til at tænke i nye baner,” konstaterer Young Paris.
Og sidst men ikke mindst, vil han også minde folk om, at der faktisk findes etiske alternativer. Han fortæller om det hollandske firma Fairphone, hvis mission er at skabe en ansvarligt fremstillet smartphone.
“Mit mål er at fremme opmærksomheden og presse på for ansvarlig mineralindvinding i tech-industrien. Derfor har vi har slået os sammen med Fairphone, som fører an i kampen for etisk mineralindvinding til teknologi, og som tilbyder et alternativ til konventionelle telefoner.”
