Et snigmord på en sikkerhedsansvarlig grænsevagt, et sabotageangreb på en olierørledning og et bombeattentat mod et militærkøretøj er eksempler på de voldelige aktioner, der er taget til hen over efteråret i den autonome kurdiske region i det nordlige Irak mod grænsen til Tyrkiet.
Det kurdiske arbejderparti, PKK, der siden 80’erne har kæmpet for kurdisk selvstyre og kurdiske rettigheder i Tyrkiet, har taget ansvar for nogle af aktionerne. Den kurdiske regionalregering har anklaget dem for at stå bag mange af de resterende.
Både den kurdiske regionalregering og den irakiske centralregering har kaldt situationen for uacceptabel. 24. november indgik de en aftale om at genoprette sikkerheden og indsætte en fælles kurdisk-irakisk styrke på 6000 soldater i det uroplagede område.
PKK har udtalt, at organisationen ikke ønsker krig, men at den vil forsvare sin position i Irak, hvis den udsendte styrke angriber.
De lokale lider
”PKK argumenterer for, at de er til stede i det nordlige Irak for at beskytte lokalbefolkningen, og at lokalbefolkningen insisterer på, at de skal blive,” fortæller 29-årige kurdiske Khalil til Globalnyt.
Men ifølge stemmer fra de PKK-kontrollerede områder i det nordlige Irak er historien en anden.
10. november gik den amerikanske ngo, Assyrian Policy Institute, på Twitter og fordømte PKK’s tilstedeværelse i assyriske områder i det nordlige Irak. (Assyrerne er et gammelt folkeslag, der bor i mange af de samme områder som kurderne og primært er kristne. Red.)
”Det har haft mange negative konsekvenser for lokale assyreres sikkerhed og bevægelsesfrihed.”
Assyrian Policy Institute on Twitter: “PKK militants occupy various Assyrian villages in Nahla, including Rabatke, Upper Hezani, and Lower Hezani, as well as the surrounding mountains. This has caused many negative consequences for local Assyrians, such as threats to their safety and restrictions on movement.” / Twitter
Derudover beretter borgmesteren i Chamanke, Aland Amir, til al-Jazeera, at ”35 landsbyer i vores områder er besat af PKK. Landsbyboerne kan ikke vende tilbage til deres hjem, medmindre de betaler skat til PKK.”
Mange lokale er flygtet fra uroligheder i området. Dilshad Khidir er en af flygtningene, og han bor i dag med sin far i den østlige del af det irakiske Kurdistan.
Han mistede sin mor, bror og tre fætre i et tyrkisk bombeangreb på deres landsby. Tyrkiet, EU og USA anser PKK for at være en terrororganisation.
”Jeg ønsker, at PKK tager tilbage til Tyrkiet. Havde de ikke søgt tilflugt i vores landsby, så ville tyrkerne aldrig have bombet,” fortæller han til al-Jazeera.
Tidligere PKK-talsmand Fayaq Gulpi fortæller, at PKK ikke ønsker at starte en konflikt mod andre kurdere i Irak.
I stedet opfordrer han PKK og KDP, (Kurdistans Demokratiske Parti, det største og dominerende parti i irakisk Kurdistan. Red.) til at sætte den kurdiske nations interesser over deres egne interne stridigheder.
”Ellers risikerer vi at falde i Tyrkiets fælde.”
Et forpestende element
Ifølge estimater har PKK omkring 5000 soldater i Irak spredt over 37 baser. PKK holder især til i Qandil-bjergene og Sinjar-bjergene i grænselandet mellem Irak, Iran, Syrien og Tyrkiet. PKK har i årtier brugt bjergene som base, hvorfra de har slået til mod tyrkiske mål.
Tyrkerne har derfor jævnligt sendt soldater ind over grænsen og også bombet PKK i det nordlige Irak som en del af den mangeårige krig mellem de to parter. Konflikten har kostet titusindvis af især civile kurdere livet og fordrevet over tre millioner primært i de kurdiske egne af Tyrkiet.
PKK var en del af alliancen, der nedkæmpede Islamisk Stat i Irak. Dette efterlod PKK i kontrol med et større område og dets ressourcer i Irak. Til gengæld har det også betydet, at tyrkerne har intensiveret deres operationer mod PKK. I august omkom to irakiske sikkerhedsofficerer i et tyrkisk droneangreb, hvilket udløste en diplomatisk krise mellem de to lande, og fik den irakiske regering til blandt andet at aflyse et møde med den tyrkiske forsvarsminister.
Men Tyrkiet er en vigtig handelspartner for Irak, og Irak er et vigtigt marked for tyrkiske eksportvarer.
Mere end noget andet bliver PKK derfor fremhævet som det forpestende element i forholdet mellem de to lande.
Det største parti og ledende magtfaktor i det irakiske Kurdistan, KDP, har ligeledes et anstrengt forhold til PKK. Tilbage i 90’erne kæmpede PKK mod KDP i den kurdiske borgerkrig i Nordirak. PKK har også løbende saboteret olierørledninger, der løber fra det irakiske Kurdistan til Tyrkiet, som er det irakiske Kurdistans største udenlandske handelspartner.
PKK har derfor ikke mange venner i regionen, og nu har fjenderne sluttet sig sammen og rykker frem.
