”Kvinder må ikke spille fodbold eller lave film, men så…”
Med de ord indledes ”Khartoum Offside”, der sætter stemningen for den film, du nu skal til at se. En film der er unik på to punkter: den handler om kvinder, der spiller fodbold, og den er lavet af en kvindelig instruktør. Den trodser både lovgivningen og tabuer i det sudanske samfund – og med stor succes.
Instruktøren Marwa Zein følger en gruppe kvinder i hovedstaden, Khartoum, i deres kamp for at blive et anerkendt fodboldhold til FIFA Women’s World Cup. Til sudanske rytmer og flotte nærbilleder bliver vi ført gennem kvindernes hverdag, hvor de hver især forsøger at gøre fodbold til en større del af deres liv.
Nationalitet og fodbold
Der er intet som en god fodboldkamp, der får folk i stødet – selv hvis det er kvinder, der fører bolden. Men flere steder i verden har kvindefodbold vakt debat.
Spørgsmålene er mange: hvorfor tjener mandlige fodboldspillere mere end kvindelige? Hvorfor er noget sport overhovedet kønsopdelt? Spiller mænd bare bedre fodbold end kvinder?
I ”Khartoum Offside” handler en stor del af kampen for kvinderne om ganske enkelt at stille sig frem på banen og spille fodbold. I en af de afsluttende scener fanger kameraet publikums reaktioner, og det er så dejligt almindeligt, som var det til en FCK/Brøndby kamp – folket går op i det, og der bliver råbt i glæde når bolden rammer målet.
Men diskussionen om kvindefodbold i et land som Sudan, der i år har gennemgået store politiske kriser, handler ikke blot om fodbold. En af de karakteristiske kvinder, som filmen følger, er Sara, der er født i Sydsudan, men bosat i nord. I hendes hverdag skal hun derfor også kæmpe med basale rettigheder som at få et pas.
Det nationale aspekt i filmen går igen i en fin scene, hvor to af de kvindelige fodboldspillere undrer sig: ”Er vi afrikanere eller arabere?” – for Sudan hører ind under den arabiske liga hos FIFA, men kvinderne identificerer sig selv som afrikanere. På samme måde diskrimineres Sara for at være ”en sydlænding”, og man fornemmer de underliggende traumer fra en opvækst splittet mellem land og identitet.
Kønsroller eller hvad?
Hverdagsstemningen præger filmen og emmer af en positivitet, der flere gange afbrydes af et spørgsmål eller en konstatering, som trækker publikum tilbage til landets realitet, hvor kvinders rettigheder konstant er på prøve.
En af de sudanske kvinder fortæller om en situation, hvor hun skulle igennem et checkpoint, og en soldat begynder at spørge ind til hendes køn. Hvorfor går hun i drengetøj? Er hun er rigtig dreng eller en rigtig pige?
Spørgsmålet om køn står stærkt, da man fornemmer, at kvinderne i filmen er meget bevidste om deres egen seksualitet og køn. De klæder sig, som de vil, men omtaler aldrig direkte disse emner. Alligevel bliver spørgsmålet hængende i baggrunden og kaster lys over den mandsdominerede verden, de lever i. Det er blot endnu en diskrimination, kvinderne skal forholde sig til.
Ligeledes leges der filmisk med kønsroller. Marwa Zeins kamera fanger nærbilleder af en nøgen krop. Umiddelbart er det uklart, om det er en kvinde eller mandekrop. Hudens tekstur og det reflekterende sollys skaber et poetisk øjebliksbillede i dokumentarfilmen, hvor det er ligegyldigt, om man kan identificere kønnet eller ej.
Bliv klogere og udvid din horisont
På trods af lidt langtrukne billedsekvenser med kameraets skiftende fokus, hvor man lige når at savne noget handling, så lykkes det alligevel ”Khartoum Offside” at blive siddende i mig. Om man har meget eller lidt viden om Sudan, så bliver man her introduceret til problematikker om kvinders rettigheder i et land i krise på en fin måde. Derudover viser filmen med sin symbolik, hvordan drømme om eksempelvis at stå på verdens største stadium iført fodbolduniformen giver håb og mening for fremtiden.
Måske nåede du at se Marwa Zeins dokumentarfilm på dette års CPH:DOX i marts. Hvis ikke, så har du chancen d. 6/10 kl. 21.30 i Cinemateket. Her kan du også møde instruktøren og stille spørgsmål om filmen.
