Læger uden Grænser kræver åbenhed om “u-landenes billige apotek”

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Læger uden Grænser (MSF) havde fredag foretræde for folketingets Europaudvalg for at fremføre sine bekymringer over dele af den forestående frihandelsaftale mellem EU og Indien.

Hemmelige forhandlinger truer med at sætte alvorlige begrænsninger på Indiens produktion af generisk medicin (kopimedicin – se også neden for), som i dag bruges af omkring 80 procent af de patienter, der får donorfinansieret hiv/aids-medicin, fremgår det af en pressemelding fra MSF fredag

Indien har i en årrække fungeret som udviklingslandenes apotek, fordi landet takket være sin restriktive patentlovgivning har givet mulighed for produktionen af medicin til en rimelig pris.

Produktionen af generisk medicin har betydet at prisen for hiv/aids-medicin på 10 år er faldet fra 60.000 kroner om året til 400 kr. per patient i dag.

Uden den generiske medicin ville millioner af mennesker ikke få behandling, hvilket i sidste ende ville slå dem ihjel.

– Det er afgørende, at mulighederne for at producere medicin til rimelige priser ikke kompromitteres med handelsaftalen, siger Michael G. Nielsen, direktør for Læger uden Grænser i Danmark.

Et af ankepunkterne omkring frihandelsaftalen er den mangel på åbenhed, der har præget processen. Det er stadig ikke muligt at få indsigt i hvilke emner der forhandles om.

– En af de ting, vi har fortalt Europaudvalget om, er behovet for åbenhed i processen. Vi risikerer at der bliver lavet en aftale bag lukkede døre, som tilgodeser kommercielle interesser i stedet for nogle af verdens svageste mennesker, anfører Michael G. Nielsen.

Samrådet faldt samme dag, som udenrigsminister Lene Espersen orienterede udvalget om status på forhandlingerne med Indien. Det er stadig uklart, hvornår forhandlingerne afsluttes, men den indiske regering meldte torsdag ud, at den forventer aftalen afsluttet ved udgangen af juni.

– De danske politikere i Europaudvalget har mulighed for at lægge vægt på åbenhed i den sidste del af forhandlingsforløbet. Det kan have stor betydning for vore muligheder for at tale hiv/aids-patienters sag, slutter Michael G. Nielsen.

Advis: Generisk medicin er farmaceutiske lægemidler, som er lignende/identiske versioner af originalen (det originale produkt, fremstillet af ”opfinderen”). Generiske lægemidler indeholder det samme aktive stof i samme koncentration.

Generiske lægemidler er baseret på originale lægemidler, der ikke længere er patentbeskyttede.

Yderligere oplysninger hos:
Pressechef i Læger uden Grænser, Maria Dohn
tlf. 29 70 29 79 og e-mail: [email protected]