Løkke til De vestindiske Øer og Mexico

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) tager fra 31. marts til 4. april på rundrejse til De Amerikanske Jomfruøer og Mexico, oplyser statsministeriet i en pressemeddelelse.

Den 31. marts og 1. april er statsministeren på St. Thomas og St. Croix, hvor han bl.a. deltager i officielle markeringer af 100-året for salget af øerne til USA i 1917, har samtaler med bl.a. guvernør Kenneth Mapp og besøger historiske steder.

Lars Løkke Rasmussen udtaler forud for rejsen til Jomfruøerne:

”Øerne udgør en vigtig del af Danmarkshistorien, og 100-året for salget af dem er en milepæl. Jeg ser frem til gennem min deltagelse i markeringen at møde befolkningen og politikerne på Øerne og vise vores respekt for dem og for historien.”

Den 2.-4. april besøger Løkke Mexico, hvor han mødes med præsident Enrique Peña Nieto for at styrke samarbejdet yderligere og følge op på sidste års mexicanske statsbesøg i Danmark.

Indvier ny Mærsk havneterminal

Statsministeren vil i Lázaro Cárdenas på Mexicos vestkyst sammen med bl.a. Mærsks CEO Søren Skou indvie APM Terminals nye havneterminal, som bliver den mest automatiserede i Latinamerika.

I Mexico City vil han sammen med Legos CEO Bali Padda indlede ”børnenes måned” i Mexico ved at sætte fokus på Legos sociale engagement og potentialet i robotteknologi gennem børn og unges brug af Lego. Statsministeren mødes desuden med lokale repræsentanter for danske virksomheder i Mexico.

Statsministeren udtaler forud for rejsen til Mexico:

”Mexico er den 15. største økonomi i verden og har de sidste 10 år haft en stabil vækstrate, som forventes at fortsætte. Det mexicanske marked bliver derfor stadigt vigtigere for dansk erhvervsliv".

"Jeg håber, at besøget kan bidrage til yderligere at styrke det gode samarbejde mellem vore lande – befolkninger, virksomheder institutioner og myndigheder. ”

Om øerne og slavetiden

Slavehandlen og slaveriet prægede den danske besiddelse i Caribien.

I Thorkild Hansens bog, ”Slavernes Øer”, kan man læse, hvorledes slaver, der forbrød sig, blev knebet med gloende jern, fik brækket både underarme og underben, hvorefter de blev lagt på hjul og stejle til fugleføde og først døde efter et par dage. Det ændredes dog – på grund af angst for pest og lugt – til, at de i stedet blev smidt levende på bålet.

Sejladsen fra Ghana til Vestindien for de i alt ca. 100.000 slaver var et mareridt med forfærdende forhold, ikke blot på skibene, men også på selve øerne.

Danmark var en imperiemagt med alt, hvad det indebar. Den syvendestørste slavenation i verden. I Bredgade og nord for København står de smukke palæer fra den tid.

Da slavehandelen blev forbudt i 1848 uden erstatning til slaveejerne, blev den en underskudsforretning, og der var udbredt ønske om at afhænde øerne. Det blev muligt til en pris på 25 millioner dollars i guld under Første Verdenskrig i 1917. USA fik derved en naturlig havn i Charlotte Amalie, som bl.a. blev vigtig for kulimporten.

Se også

https://globalnyt.dk/content/loekke-undskyldte-ikke-dansk-slave-skam