„Why do you have openly racist ownership laws?‟
Sådan lyder en af Elon Musks beskeder til Sydafrikas præsident, Cyril Ramaphosa, på Musks eget sociale medie, X. Musk som er født og opvokset i Sydafrika, har i de seneste uger kastet sig ind i debatten om en ny jordreform i landet.
Også Donald Trump har tilsluttet sig kritikken og skrev, at „Sydafrika konfiskerer jord og behandler visse klasser af mennesker MEGET DÅRLIGT.‟ på sit eget sociale medie.
Baggrunden for de kontroversielle udtalelser er Sydafrikas nye ekspropriationslov, som Ramaphosa underskrev i slutningen af januar 2025. Loven giver i særlige tilfælde staten mulighed for at ekspropriere jord uden kompensation.
Ruth Hall, professor i jordfordeling og landboreformer i Sydafrika, forklarer i en telefonsamtale fra sin bil i Cape Town, at „Der sker altså ikke noget i Sydafrika. I Sydafrika er den nye demokratiske lov om ekspropriation, en meget reguleret proces med mange trin, herunder varsling, vurdering, høring og mulighed for indsigelse… USA’s reaktion er en kombination af højreorienterede ekkokamre og geopolitisk strategi”
Hun påpeger desuden, at det er vanskeligt at afgøre, hvor meget af retorikken på sociale medier der er præget af misinformation, og hvor meget der er et taktisk spil for at presse Sydafrika til at tilpasse sig amerikanske interesser.
Handler det i virkeligheden om Israel?
En af de interesser kan være USA’s støtte til Israel. Trump og Musks angreb på Sydafrika kan ses som en reaktion på, at landet i december 2023 indledte en sag mod Israel ved Den Internationale Domstol (ICJ), hvor Israel blev anklaget for folkedrab i Gazastriben.
Derudover har Trumps regering været åbenlyst kritisk over for mange af BRIKS-landene, særligt i relation til planen om en fælles BRIKS-valuta. hvilket har yderligere kompliceret Sydafrikas diplomatiske position og påvirket forholdet til Israels tætteste allierede i USA.
Hall understreger desuden, at USA bevæger sig væk fra multilateralisme, hvilket afspejles i landets tilbagetrækning fra en række internationale aftaler.
Arven fra apartheid
Presset forblev ikke kun verbalt, men også manifesteret i et dekret, Donald Trump underskrev, som afskærer al amerikansk bistand til Sydafrika. Dertil har USA’s udenrigsminister Marco Rubio annonceret, at landet ikke vil deltage i G20-topmødet, som afholdes i Sydafrika senere i år.
Ekspropriationsloven har til formål at rette op på de vedvarende uligheder i jordfordelingen, som stadig bærer arven fra apartheidtiden. 30 år efter apartheid – hvor raceadskillelse var en del af landets lov – er størstedelen af den privatejede landjord i Sydafrika fortsat på hvide hænder.
Selvom hvide kun udgør otte procent af befolkningen, anslås det, at omkring 70 procent af landjorden stadig ejes af hvide sydafrikanere
Selvom hvide kun udgør otte procent af befolkningen, anslås det, at omkring 70 procent af landjorden stadig ejes af hvide sydafrikanere.
Modsat ejer sorte kun fire procent af landjorden, selvom de udgør 80 procent af befolkningen.
Som Ruth Hall påpeger, er det, som Trump og højrefløjen fremhæver som bevis for den „MEGET DÅRLIGE‟ behandling af hvide sydafrikanere, i virkeligheden blot forsøg på at rette op på en historisk skævvridning.
‘All talk no action’
Musk og Trumps udmeldinger har været benzin på bålet for et allerede langvarigt og sensitivt emne omkring jordreformer i Sydafrika, et af verdens mest ulige lande.
For mere end 100 år siden, i 1913, blev loven ‘The Natives Land Act’ vedtaget i Sydafrika, hvilket forhindrede sorte sydafrikanere i at købe eller leje jord. Denne lov førte til omfattende tvangsforflytninger af sorte borgere.
Efter apartheidstyrets ophør i 1994 satte det nye regeringsparti, African National Congress (ANC) under Nelson Mandela et mål om at omfordele 30 procent af landjorden inden for fem år. Men, påpeger Ruth Hall, „nu er der gået over 30 år, og kun 11,3 procent er blevet omfordelt.‟
“ANC har ikke gjort noget radikalt for at omfordele jorden siden apartheid,” siger Ruth Hall.
Det har fået nogle partier, heriblandt Economic Freedom Fighters (EFF), et kommunistisk parti og et af de mest venstreekstremistiske partier – som siden valget i 2024 har været en del af landets koalitionsregering – til at gøre omfordeling af landbrugsjord til en af sine centrale mærkesager.
Dette har gjort lederen af EFF, Julius Malema, til en hadeperson for den amerikanske højrefløj. Elon Musk skriver endda, at Malema er med til at opfordre til drab på hvide sydafrikanere, fordi partiet har brugt sangen „Dubul‛ ibhunu‟ (Dræb boeren) under EFF’s 10-års jubilæumsfest. Boeren er en betegnelse for den etniske gruppe, som også kaldes afrikaanere, og som er efterkommere af nederlandske kolonister.
En sang, som Malema argumenterer for, er en del af borgerrettighedskampen og ikke bør tolkes bogstaveligt. Musk mener, at brugen af sangen burde betyde, at Malema straks bør “erklæres som en international kriminel!”.
Trump-administrationen, som ellers har været stærkt imod al form for immigration, er endda gået så langt som at tilbyde den hvide afrikaaner-minoritet asyl i USA.
En splittet regering
Musks udtalelser har skabt en krig på de sociale medier mellem ham og Julius Malema.
Malema skriver, at Musks udtalelser er et bevis på, at han „har mistet sin venstre hjernehalvdel‟ og fortsætter med at beskrive Musk som en „forkælet møgunge, der direkte har nydt godt af apartheid‟.
Samtidig har Donald Trump som reaktion på den nye lov skåret i den amerikanske bistand til Sydafrika. Præsident Cyril Ramaphosa har dog afvist presset og erklæret, at han „ikke vil lade sig mobbe‟, med direkte henvisning til Trumps udtalelser.
Internt i landets koalitionsregering er der heller ikke enighed om reformen. Democratic Alliance (DA), som er landets næststørste parti, og det parti med den største hvide vælgertilslutning, er imod den nye lov og har endda indgivet en stævning imod den. Partiet mener, at ekspropriationsloven er i strid med landets grundlov og giver regeringen alt for vidtgående beføjelser til at beslaglægge jord uden kompensation. DA er samtidigt også et mere pro-israelsk parti.
Ramaphosa må finde en balance mellem ekstremerne for at holde sammen på en skrøbelig koalitionsregering
Ifølge Ruth Hall befinder regeringen sig mellem to yderpunkter i debatten:
„Mellem disse to ekstremer ser vi ANC’s position, som en balance mellem konstitutionelt demokrati, menneskerettigheder og en transformation, der inkluderer racemæssig omfordeling.‟
Hun påpeger, at Ramaphosa må finde en balance mellem ekstremerne for at holde sammen på en skrøbelig koalitionsregering.
Det kan blive dyrt for Sydafrika
Netop derfor mener hun, at Trump ikke blot er misinformeret, men “bevidst udnytter narrativet om et hvidt folkedrab” til sin egen politiske dagsorden.
Sydafrika befinder sig i en sårbar geopolitisk position, hvilket ifølge hende gør landet til et oplagt mål.
„Sydafrika er på den ene side tæt knyttet til Europa og USA, men samtidig også stærkt forbundet med BRIKS-landene,‟ forklarer hun.
Landet er desuden økonomisk afhængigt af USA gennem handelsaftaler, hvilket gør balancen mellem de to geopolitiske blokke endnu mere udfordrende. Sydafrika har forsøgt at opretholde sine normalt gode relationer med alle, men landreformsagen har nu skærpet fronterne og øget presset på regeringen.
Ruth Hall forklarer, at selvom amerikansk bistand har spillet en central rolle i hiv/aids-forebyggelse, har andre internationale partnere meldt sig på banen og i en vis grad kompenseret for USA’s tilbagetrækning.
Hun forklarer videre, at der nok er flere sydafrikanere, som er nervøse over African Growth and Opportunity Act (AGOA), som er en ordning, der giver en række afrikanske lande toldfri adgang til det amerikanske marked. Aftalen har fremmet handel, investeringer og økonomisk vækst på kontinentet.
Hvis Sydafrika smides ud af AGOA, vil landet miste op mod 22 milliarder kroner årligt.
