Marshall-øerne beder FN om penge til kampen mod klimaforandringer

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Østaten Marshall-øerne har bedt FN om økonomisk støtte til kampen mod klimaforandringer, rapporterer Radio New Zealand International (RNZI) mandag.

Landets regering søger om 51 millioner amerikanske dollars, hvilket svarer til knap kr. 295 millioner. Pengene vil den bruge på at forsyne landet med alternativ energi, udstyr til at rense drikkevand og uddannelse i klimaforandringer.

Det er planen at udstyre et ikke nærmere angivet antal boliger med solpaneler og batterier til at lagre elektriciteten. Desuden skal kirker, forsamlingshuse, politistationer og idrætsfaciliteter udstyres med soldrevet belysning.

På flere af landets øer er store dele af befolkningen afhængig af regnvand for at få drikkevand. Tørke som følge af vejrfænomenet El Niño har ramt denne del af befolkningen hårdt og de har brug for udstyr til at rense det tilgængelige vand.