Med valgkommissionen på arbejde i Sudan

Forfatter billede

Af Janne Bruvoll,
Journalist i Sydsudan

At afholde folkeafstemningen i Sydsudan er en stor udfordring. Ikke mindst for de mange ansatte i valgkommissionen, som hver dag indsamler oplysninger fra 2.638 valgcentre i regionen. U-landsnyt.dk tog med en IT-medarbejder fra valgkommissionen i Yei River County ud for at skaffe statistik fra seks af valgstederne.

Yei, Sydsudan den 14.januar 2011:
9.43: Charles Alemi sætter sig op på den hvide Yamaha motorcykel. Den er så ny, at der endnu sidder et tyndt plastikbetræk på det blå lædersæde. Foran sidder et klistermærke med budskabet ”Din stemme er hemmelig”. Han sætter motoren i gang og kører ud af Yei.

Hver dag under folkeafstemningen om Sydsudans selvstændighed besøger Charles seks valgsteder, som ligger mellem Yei og Senema i Sydsudan. Egentlig er hans titel IT-medarbejder, og han burde sidde på kontoret i Yei og sende statistik til hovedkontorerne i Juba og Khartoum.

Men valgkommissionen har aldrig sendt det reporterhold, som skulle køre rundt til de 58 valgsteder i amtet, og Charles og hans kollegaer i Yei har derfor selv måttet sørge for at få de daglige rapporter.

Hver dag kører han derfor 77 kilometer på sin motorcykel for at nå ud til de yderste valgsteder. På dage, hvor mobilnetværket svigter, må han tage turen to gange. Det skete i går.

10.15: Det første valgsted, Charles skal besøge i dag, er placeret ved Goja Primary School. Charles hilser på høvdingen. Han sidder ved indgangen til valgstedet, der er placeret under en klynge træer.

En enkelt ung kvinde får udleveret en stemmeseddel og går hen til stemmeboksen, som består af fire papplader, der holdes oppe af to træstammer. ”Hvordan går det her,” spørger Charles chefen på valgstedet. Svaret lyder, at der ikke har været nogen problemer.

10.33: Charles sætter sig op på sin motorcykel. Støvet løfter sig bag motorcyklen og bliver hængende i en rødbrun sky efter ham. Han når lige at svinge uden om et meter dybt hul i vejen.

10.58: ”Husk at afgive din stemme,” lyder det fra radioen, når Charles parkerer motorcyklen ved valgstedet ved Morsak Primary School. Charles beder de valgtilforordnede om at samle skrald og papir op rundt om valgstedet.

Dagen før kunne valgmedarbejderne i Morsak ikke finde mobilnetværk i området og kunne ikke rapportere, hvor mange der havde stemt.

Charles var derfor nødt til at køre derud, efter valgstedet var lukket. Det vil han meget gerne undgå at skulle igen, så han hjælper med at undersøge, hvor der er mobilnetværk, og opfordrer de ansatte til at cykle op på en bakke i nærheden. Derfra burde de kunne ringe til ham, mener han.

11.16: Tre gedekid løber ud foran Charles, og han må bremse hårdt op for ikke at ramme dem. Motorcyklens hjul skrider i støvet. ”Åndssvage dyr,” råber han og speeder op.

11.20: Ved næste valgsted er der også problemer med skrald i græsset. Charles beordrer de valgtilforordnede til at rydde op.

Ti minutter senere ankommer amtsborgmesteren fra Yei River County med et følge fra hovedstaden Juba. De er ude for at besøge valgstederne og sikre sig, at sikkerheden er i orden.

11.47: Charles møder amtsborgmesteren konvoj på fem hvide firehjulstrækkere. De holder stille. Træstammerne, som udgør en bro over en lille å, er rykket fra hinanden, og der er et stort hul, hvor bilernes venstre hjul skulle have kørt. Charles sniger sig forbi bilerne og over en af træstammerne.

”Det er derfor, jeg foretrækker motorcykler,” siger han.

11.55: Charles ankommer til Ombasi. Han hiver et blåt plastikkort op af sin grå rygsæk. Det er et registreringskort, som er fundet i Yei, men som tilhører en vælger i Ombasi. Chefen ved valgstedet kigger på kortet og genkender straks personen. Ejeren af kortet er ikke længere i landsbyen, og de har annulleret hans registrering. Kortet kan derfor smides ud.

Charles fortæller, at op mod 20 mistede registreringskort ind til videre er fundet i Yei. Kortene bliver afleveret på valgkommissionens kontor i Yei, og navnene bliver læst op i en lokalradios, så ejerne kan komme og hente dem og stadig nå at stemme.

12.15: Charles sniger igen forbi amtsborgmesterens konvoj. Denne gang holder bilerne stille ved at vandhul, hvor en pickup med en tønde på ladet holder midt på vejen. To mænd er i gang med at øse mudderbrunt vand op i tønden. Det er tørtid og for mange beboere i området er vandhuller som dette deres eneste adgang til vand.

12.22: Charles får at vide, at fire vælgere, som skal stemme i Kejiko, er på hospitalet i Yei, og han bliver spurgt, om han kan arrangere transport til dem, så de kan komme hjem og stemme. Der går ingen offentlige transportmidler fra Yei, så den eneste mulighed for dem er at hyre en motorcykeltaxa, som koster 35 sudanesiske pund (77 danske kroner). Det har vælgerne ikke råd til at betale.

13.16: Charles sætter sig tungt i en blå plastikstol i skyggen uden for et lille tehus i Kejiko. En pige skænker ham en kop te. Inden da har han snakket med vagterne på valgstedet, som fortæller, at de i går havde besøg af en mand, som forsøgte at stemme uden et registreringskort. Da han ikke ville forlade valgstedet, blev han sat i fængsel.

13.45: Charles ankommer til dagens sidste valgsted, Senema, som ligger tre kilometer fra grænsen til DR Congo. Heller ikke her er der nogen problemer, så han kører hurtigt tilbage mod Yei.

15.58: Charles er tilbage i Yei. Han parkerer motorcyklen, som ikke længere er hvid, og bestiller kylling og ris i en restaurant.

Mens han venter på maden, skyller han sit ansigt. Vandet, der drypper fra hans hænder, er brunt. Støvet fra køreturen hænger i hans gule vest med ’valgpersonale’ skrevet med store bogstaver på ryggen. Nu krydser han fingre for, at han hører fra alle valgstederne efter klokken 18 og ikke er nødt til at tage turen en gang til.