Artiklen er skrevet af Mission Østs presseansvarlig Svend Løbner.
Forestil dig at du har været indespærret og udsat for tortur og seksuel vold i årevis. Endelig er det lykkedes dig at flygte, og nu er du vendt tilbage til din hjemegn. Du leder efter dit hus, spejder efter de mennesker, du kendte fra før. Men ingenting er som før.
Sådan er det for det kurdiske mindretal, yazidierne, i det nordlige Irak, som blev udsat for en blodig massakre af Islamisk Stat for præcis 8 år siden.
De overlevende flygtede op på Sinjar-bjerget, hvor tusindvis stadig befinder sig i flygtningelejre. Men mange – også piger og kvinder – er lykkedes med at flygte fra IS-krigernes fangenskab og er nu vendt tilbage til Sinjar-området, hvor et medborgercenter forsøger at sluse dem ud i livet igen.
En oase i ørkenen
Yazidiernes lidelseshistorie går flere tusind år tilbage. Ifølge egne overleveringer er de forsøgt udslettet af omgivende folkeslag 73 gange. Senest af terrorbevægelsen Islamisk, der på vej fra Syrien til Mosul i Irak fejede gennem yazidiernes hovedby Sinjar 3. august 2014 og henrettede mænd, voldtog kvinder og indfangede unge teenagepiger til salg på markeder som sexslaver.
Den danske hjælpeorganisation Mission Øst oprettede et medborgercenter i Sinjar tilbage i 2015 som en lille oase midt i ørkenen. I dag kommer mellem 25 og 30 piger og kvinder til centret på daglig basis for at få psykisk førstehjælp gennem sociale aktiviteter og individuelle samtaler med en psykolog. Lige så mange børn møder op hver dag for at lære forskellige skolefag, lege og dyrke sport. Centret er også åbent for unge mænd, men mange vil ikke erkende, at de har brug for hjælp.
“Men vi venter ikke på, at folk kommer til os,” fortæller Vajeen Tayeb, der er uddannet sociolog og chef for Mission Østs beskyttelsesprogram i hele Irak. “Vi rækker også ud til lokalsamfundet gennem teams.”
45 unge frivillige er fordelt i seks grupper og sendes ud i seks områder i og omkring Sinjar. Her går de fra hus til hus og oplyser befolkningen om kvinders rettigheder, mental sundhed og psykosocial støtte.
Aktiviteterne er baseret på efterspørgsler fra lokalsamfundet. Mission Øst gennemfører fokusgruppediskussioner og gennemfører de kurser, de vælger, bl.a. syning, slikfremstilling og yoga.
Styrker kvindernes selvtillid
Psykosocial støtte kan lyde diffust, men det er det ikke for Suzan Saeed, der selv er yazidi, kender sproget og derfor har en naturlig relation til kvinderne på centret. Hun er teamleder for de medarbejdere, der leder gruppesamtaler og aktiviteter, der skal hjælpe kvinderne tilbage til en almindelig hverdag.
Læs også: Rapport: Udenlandske IS-krigere var centrale i overgreb mod yazidier
“Vi inviterer dem til at sy, tegne, male, koge slik, dyrke yoga – alt sammen i små grupper. Vi giver dem små opgaver, som de skal udføre sammen. På den måde begynder de at tale sammen og lære hinanden at kende,” siger Suzan Saeed.
Det er svært at åbne sig, når man er blevet svigtet så groft, men her får kvinderne nogle simple øvelser, fortæller hun.
“Vi lærer dem, hvad de skal gøre når de fx får flashbacks, føler sig deprimerede, stressede eller udbrændte, fordi de genkalder minder om det frygtelige, som er sket for dem. Vi styrker deres selvtillid og opmuntrer dem til at tage styringen over deres eget liv. Samtidig giver vi dem et trygt rum til at udfolde sig i fysisk. Her lærer de bl.a. åndedrætsteknikker og strækøvelser, som de kan bruge i deres hverdagsliv.”
Rykket op med rode igen og igen
Suzan Saeed oplever, at det er en stor hjælp for kvinderne at vide, at de ikke er alene med deres oplevelser. Derfor er det sociale aspekt er vigtigt.
“Når mennesker flygter, er de ikke længere blandt de mennesker, de kender. Alt er nyt. Og når de vender tilbage til Sinjar, møder de et helt andet lokalsamfund, nye naboer, helt nye mennesker, som de i forvejen traumatiserede mennesker skal forholde sig til. De er jo blevet rykket op med rode igen og igen. Det kræver stort overskud at kunne falde til igen efter krigens gru,” forklarer hun.
“Vi fører dem, som står fremmede over for hinanden, sammen. De får hjælp ved at samarbejde og udtrykke sig over for hinanden. På den måde skabes der kontakt, og nye venskaber opstår.”
Vigtigt at opbygge kvindernes tillid
Nogle gange kan traumerne stikke så dybt, at piger og kvinder har brug for at tale med en psykolog. På Mission Østs center i Sinjar gælder det mellem seks og otte personer hver dag. Og her tager psykolog Ghalya Qasu imod.
“Det er vigtigt at opbygge kvindernes tillid til andre mennesker og systemer. De er jo blevet svigtet på det groveste. Derfor begynder vi samtalerne med at fortælle meget indgående og detaljeret om os selv, og om hvordan en psykologsamtale foregår. At det de siger til psykologen, forbliver i fuld fortrolighed,” forklarer Ghalya Qasu, der også er yazidi.
Først skal psykologen danne sig et overordnet billede af kvindens situation. For eksempel spiller økonomi en stor rolle.
“Vi spørger ind til deres økonomiske situation, for vi ved, at økonomiske problemer påvirker deres sindstilstand. Det er vigtigt at vide, om de kan forsørge deres familier,” siger hun.
Flashbacks til forfærdelige scener
Gennem åbne, indirekte spørgsmål hjælper Ghalya Qasu og hendes kollegaer de overlevende til med egne ord at fortælle, hvad de føler, og hvad de har oplevet.
“Mange af dem har flashbacks til forfærdelige scener, nogle oplever stigende depression, og de fleste er meget anspændte. Man kan ikke stille spørgsmålene direkte,” siger hun.
Det er vigtigt for Ghalya Qasu at fortælle kvinderne, at det, der er sket, ikke er deres skyld.
“Det, der skete, var jo helt udenfor deres indflydelse. Derfor behøver de ikke føle skam. Det er også vigtigt, at klienten forstår, at vi ikke dømmer dem. At jeg som psykolog bare prøver at forstå. Jeg sørger for at sige det meget tydeligt: Jeg tror på jer!”
“Samtaleterapien hjalp mig med at genvinde min selvtillid”
En af de kvinder, som har fået hjælp på centret er 21-årige Nadia. Hun blev taget til fange af ISIS den skæbnesvangre dag for 8 år siden, skilt fra sin mand og to små børn og brugt som sexslave i 16 måneder.
En periode, hun husker tilbage på som et levende helvede.
Det lykkedes Nadia at flygte og blive genforenet med sin familie, men indvendig var hun helt ødelagt. Mission Østs medborgercenter har været en vigtig støtte i at bearbejde hendes traumer.
“Samtaleterapien hjalp mig med at genvinde min selvtillid, så jeg kunne slippe skyldfølelsen og skammen,” fortæller hun.
Da Nadia begyndte at komme til hægterne igen, blev hun tilbudt støtte af Mission Øst til at oprette sin egen virksomhed. I dag har hun en butik, hvor hun opdrætter fjerkræ og udruger æg.
