Hvordan foregik studiet?
Metode: Der blev foretaget en daglig kostregistrering af masai-mændene. Før olpul-opholdet samt hver uge under selve opholdet blev der målt vægt, blodtryk, hvilepuls, kolesterol i blodet, fastende plasmaglukose, fastende plasmainsulin og C-reaktivt protein (en inflammationsmarkør).
Resultat af studiet: Deltagerne mere end fordoblede deres energiindtag fra 2125,5 og 4690 kalorier. Forud for sundhedsopholdet var gennemsnitsfordelingen af energiindtaget for kulhydrat, fedt og protein hhv. 67.1%, 23.6%, og 9.3%, mens denne fordeling under sundhedsopholdet var hhv. 4.6%, 55.5% and 39.9%. Deltagernes vægt og kolesteroltal blev signifikant forøget, og halvdelen af deltagere udviklede forstyrrelser af deres glukose metabolisme.
Dette studie er ikke udgivet endnu, da det er en del af et større igangværende studie af masaiernes sundhed.
Masaierne har længe interesseret sundhedsforskere, da sammenhængen mellem en aktiv livsstil, højt indtag af mættede fedtsyrer fra komælk og manglen på livsstilssygdomme er værd at undersøge nærmere.
Tidligere har masainernes sundhed skabt overskrifter som, ”masaier holder sig sunde trods fed kost”, hvilket stadig er tilfældet for mange. Men ikke nødvendigvis for de masai-mænd, der tager på årlige sundhedsrefugier, kaldet olpul, hvor kosten primært består af kød.
Det har medicinstuderende Andreas Clipet-Jensen fra Københavns Universitet undersøgt ved at deltage på et fire-ugers sundhedsrefugium med otte masai-mænd i det nordlige Tanzania. Sammen med et dansk-tanzaniansk forskerteam undersøgte han løbende, hvordan de fysiologisk reagerede på den meget protein- og fedtholdige mad, som dagligt blev registreret.
Svaret er klart: halvdelen udviklede stofskifteforstyrrelser, hvoraf én udviklede regulær diabetes, og tre andre forstadier til diabetes.
Overforbrug kan have negative konsekvenser for helbredet
Denne nye forskning om masaimændendes sundhed bør vi også lære af herhjemme, ifølge Andreas Clipet-Jensen. Mange sundhedstendenser i Danmark handler om low carb diæter, for eksempel palæokost, hvor man indtager større mængder proteinholdig mad, som kød, fisk og æg. Det er især populært blandt folk, der ønsker at tabe sig eller opbygge muskelmasse.
Forskningen har vist, at diæter med højt indhold af protein og fedt kan sænke ens blodsukker og forbedre forbrændingen, hvis man har diabetes. Men på trods af forskellen på masai-mændenes overspisning i fire uger og kontrollerede studier i Danmark med moderat kost mener den unge medicinstuderende, at parallellen er relevant:
”Diabetes er en reversibel sygdom i mange tilfælde. Man kan ofte spise og træne sig ud af det. Men hvad sker der, hvis diabetikere for eksempel overforbruger disse kaloriemættede diæter, som masai-mændene gjorde? Ligeledes ser vi herhjemme mange unge mænd, som har travlt med at tage en masse muskelmasse på. De tænker nok, at hvis de overspiser lidt og drikker en masse proteindrikke, så får de hurtigere større muskler. Nu hvor vi kan påvise, at det i hvert fald hos masai-mænd kan have en negativ effekt på ens helbred fremadrettet, at man overspiser proteinholdig mad, så burde man måske også undersøge det nærmere herhjemme,” siger Andreas Clipet-Jensen.
Nogle gange smagte jeg af høflighed på den mad, de serverede, men også nogle gange på grund af overtro og fordi de var bange for, at der kom forbandelser og hekserier, hvis jeg sprang over. Dog kunne jeg få lov at springe over de stærke drikke, som de lavede af forskellige urter.
– Andreas Clipet-Jensen
Masaiernes sundhed danner også fokus for lektor Dirk Lund Christensens forskning ved Københavns Universitet. Han har igennem 15 år forsket på området og netop er i gang med et større baggrundsstudie. Hypotesen ifølge ham er, at risikoen for diabetes og hjertekarsygdomme formindskes, da masaiernes kostindtag ændres over et kalenderår på grund af skiftende sæsoner; to årstider med regn og to uden eller begrænset regn.
En ritualiseret kødfest uden sammenligning
Som en del af Dirk Lund Christensens baggrundsstudie blev Andreas Clipet-Jensen udvalgt til at deltage ved et observationsstudie af sundhedsrefugiet i Tanzania. Her levede han isoleret på en 4×5 meter stor lejrplads i bushen i fire uger, hvor han foretog en daglig kostregistrering af dem.
”Selvom jeg var observatør og ikke burde deltage i noget, så indgik jeg alligevel som en del af flokken. Nogle gange smagte jeg af høflighed på den mad, de serverede, men også nogle gange på grund af overtro og fordi de var bange for, at der kom forbandelser og hekserier, hvis jeg sprang over. Dog kunne jeg få lov at springe over de stærke drikke, som de lavede af forskellige urter,” fortæller Andreas Clipet-Jensen.
Størstedelen af det der indtages på et olpul-sundhedsrefugium, er kød fra kvæg, geder og får. Normalt spiser masaier ellers ikke deres kvæg, medmindre det er ved særlige højtider som ved bryllupper eller omskæringsfester for drenge og piger. Men man gør en undtagelse, når mændene tager på sundhedsophold.
Alt ved sundhedsopholdet er ritualiseret og forbundet med meget overtro. Ved slagtning spises for eksempel nyrerne altid friske, og når man slagter en ko, drikker man også noget af blodet. Noget af kødet spises råt og noget koges under slagtningen. Det kan sagtens tage en hel dag at slagte et dyr. Køer dræbes ved at hugge en kniv i nakken på dem, mens geder og får kvæles ved at lukke næseborene på dem og holde dem nede.
En ged er blevet slagtet.
Foto: Andreas Clipet-Jensen
Men de halv-barbariske metoder bekymrede ikke Andreas besynderligt, da alt andet ved sundhedsrefugiet var så overvældende:
”Jeg havde diarré fra starten, da jeg skulle smage på en del af den mad, de tilberedte. Dyr blev slagtet på jorden, ingen vaskede hænder, tarmsystemer spiste man også efter at have presset indholdet ud. Hen mod slutningen blev jeg meget syg, og da jeg kom hjem, fandt min læge både salmonella og campylobacter i mig. Jeg havde også tabt seks kilo,” beretter Andreas Clipet-Jensen.
Morten Mechlenborg Nørulf er Kommunikationsmedarbejder ved Institut for folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet
