Vandmangel, tørke og intense hedebølger. Mellemøsten er hårdt ramt af klimaforandringerne, og nu advarer Norsk Flygtningehjælp om omfattende vandmangel som rammer flere end 12 millioner mennesker i de to konfliktplagede lande, Syrien og Irak.
“Vi nærmer os et totalt kollaps i vandforsyningen og madproduktionen for millioner af syrere og irakere,” siger Carsten Hansen, regionsdirektør for Norsk Flygtninghjælp, i en pressemeddelelse.
Tørke og hedebølge
Allerede i juni advarede myndighederne i Irak om, at tørken i landet udgør en krise. Nabolandet Iran har ligeledes haft særdeles ufrugtbare vejrforhold denne sommer. Energiminster Reza Ardakanian har udtalt, at dette år er “blandt de tørreste i de seneste fem årtier,” skriver Atlantic Council.
Det betyder, at der ikke er meget at slukke tørsten eller vande afgrøderne med i varmegrader, som også har været ekstreme i sommermånederne i store dele af regionen. Denne sommer har Irak, Iran, Kuwait, Oman, De Forenede Arabiske Emirater og Saudi Arabien alle haft temperaturer over 50 grader.
Det værste er, at dette blot er begyndelsen af en trend, skriver magasinet Foreign Policy. Mellemøsten oplever en temperaturstigning, som er dobbelt så højt som det globale gennemsnit. Ifølge Jos Lelieveld, som er ekspert ved Max Planck Institute, venter derfor flere varmerekorder i fremtiden.
“Hvis ikke der sker forandringer, kan byer opleve temperaturer på 60 grader i fremtiden, hvilket vil være farligt for dem, der ikke har adgang til aircondition,” advarer han, ifølge magasinet Foreign Policy.
Aircondition har den bivirkning, at den kræver mere energi, og hvis der ikke er tale om vedvarende kilder, vil det blot bidrage yderligere til den globale opvarmning.
Afsaltningsanlæg og dæmninger
Landene i regionen har forskellige strategier for at forsøge at afhjælpe de tørre og hede forhold. Afsaltningsanlæg fungerer ved at forvandle det salte havvand til rent vand, som kan drikkes og bruges på markerne.
Men det er en energikrævende og dyr løsning, og det er primært de rige golflande, som har anvendt disse anlæg i stor skala. Andre steder bliver der satset massivt på dæmninger. Det gælder eksemplevis i Tyrkiet, Irak og Iran. Det er imidlertid en trussel mod de store floder i regionen, og skaber splid med nabolandene.
Irak og Syrien er eksempelvis stærkt utilfredse med Tyrkiets store dæmning Ilisu, som vil reducere vandmængderne i Tigrisfloden. Den store flod er ligeledes truet af dæmninger i Iran. Deutche Welle har talt med lokale i Irak, som kritiserer iranerne for de faldende vandmægnder i floden.
Iran har imidlertid selv denne sommer haft protester mod vandmanglen. Iranernes netop afgåede præsident beskyldte nabolande for at tømme floderne, men man benytter sig altså selv af samme teknik.
Mad og strøm er ramt
Udover at forsøge at hamstre vand fra de store floder, genererer dæmningerne strøm. Norsk Flygtningehjælp advarer om, at tørken også har konsekvenser for strømforsyningen i Irak og Syrien. Det kan gå ud over vigtig infrastruktur, herunder sundhedssektoren, lyder det fra organisationen.
Tørken i sig selv medfører ligeledes, at der kommer et meget magert udbytte af årets høst. I den irakiske region Ninewa forventer man eksempelvis, at hvedeproduktionen vil falde med 70 procent ifølge Norsk Flygtningehjælp.
“Denne vandkrise kommer til at blive værre. Den vil sandsynligvis øge konflikten i en allerede destabiliseret region. Der ingen tid at spilde. Vi må finde bæredygtige løsninger, som kan garantere vand og mad i dag og for fremtidige generationer,” siger Gerry Garvey, der er regionsdirektør i Dansk Flygtningehjælp.
