Mange af Sudans udfordringer hænger sammen med naturen og dens ressourcer. Et fokus på miljø og klima kan til gengæld også skabe bedre muligheder i det østafrikanske land.
Det er nogle af hovedkonklusionerne i en ny rapport, der er lavet i samarbejde mellem Sudan og FN’s Miljøprogram. ”State of the Environment and Outlook”, hedder den, og det er den første miljøstatus fra FN med fokus på det store land med den udstrakte ørken.
”I et land hovedsagligt dækket af ørken, og hvor semi-ørken udvider sig, konkluderer rapporten, at det er afgørende med en fornuftig anvendelse af værdifulde naturressourcer så som vand, jord og kostbare mineraler. Rapporten peger i særdelshed på et presserende behov for at håndtere konflikter om naturressourcer, særligt grænseoverskridende vandressourcer,” lyder det i forordet fra den danske leder af FN’s Miljøprogram, Inger Andersen.
”Temaet for denne rapport – Miljø for Fred og Bæredygtig Udvikling – er et passende valg, ikke blot fordi det fremhæver den indviklede sammenhæng mellem miljø, fred og bæredygtig udvikling, men også fordi den kommer i en tid, hvor det nye Sudan søger en fredelig genopbygning af landet, etableringen af en dynamisk økonomi og en politisk stabil fremtid under sloganet af December 2019-revolutionen: frihed, fred og retfærdighed,” er ordene fra Abdallah Hamdok, fra Rådet for Miljø og Naturressourcer i Sudans regering.
Ørkenen breder sig
Sudan har en enorm udstrækning, men en stor del består af ørken, eller land, som er på grænsen til at være det, afhængigt af regnsæsonen. Omkring 72 procent af landarealet er påvirket af ørkendannelse. Blot ti procent er dækket af skov.
Det er vanskelige forhold for småbønder og subsistensfarmere.
”I Sudan hænger fattigdom uløseligt sammen med miljøet. Fattigdom er ikke blot drevet af ringe økonomisk politik, men også af naturkatastrofer, dårlig anvendelse af naturressourcer og konflikt. Menneskelig armod og miljøforringelser forstærker gensidigt hinanden, da fattige mennesker er tvunget til at skabe indkomst ved at udnytte naturressourcer,” fremgår det af rapporten.
Samtidigt er der en betydelig befolkningstilvækst. Det skærper konkurrencen om naturressourcer og kan øge risikoen for konflikter om eksempelvis jord og vand. Udfordringer som tørke og ørkendannelse, industrialiseret landbrug og konflikt driver mennesker fra landlige områder til byerne. Det er en uholdbar udvikling, påpeger rapporten.
Derfor er en af hovedanbefalingerne, at Sudan skal satse mere massivt på udvikling i landområderne end i byerne.
”Situationen kan ikke afhjælpes ved en galopperende urbanisering med forventninger om, at Khartoum kan absorbere en betydelig del af landets befolkning. Sociale ydelser i byen som boliger, rent drikkevand og sanitet vil blive udfordret. Det er også muligt, at noget af landets uberørte natur bliver forvandlet til bebyggelse,” advarer forfatterne.
To forskellige systemer for landrettigheder
En af Sudans store udfordringer er de lokale konflikter, som eksempelvis udspiller sig mellem bønder og nomader. Det kan være strid om retten til land.
Der eksisterer to former for landrettigheder i landet: en, der bygger på civil ret og en anden med rødder i traditionel lov. Det to systemer er ikke integreret, påpeger rapporten.
Derfor anbefaler eksperterne, at man går disse retssystemer grundigt igennem med det formål at sørge for klare regler på området.
Privat ejerskab over jord kan bruges som sikkerhed ved lån i banken, som kan gå til investeringer i landbruget, foreslår rapporten.
Retten til vand er ligeledes en udfordring i det tørre klima. Sudan er under grænsen for vandknaphed med en tilgængelighed på 700 kubikmeter (700.000 liter) pr. indbygger. Her anbefaler rapporten myndighederne at satse på teknologier for at høste regnvand, at investere i vandboringer samt at sørge for en fornuftig anvendelse af grundvandet.
En stor del af Sudans vandressourcer er delt med nabolandene, og det giver nogle spændinger. For tiden er Etiopiens store dæmningsprojekt ved Nilen, GERD, en kilde til uenigheder mellem de to lande samt Egypten. En anden vigtig kilde for vand i Sudan er det Nubiske Aquifer System, verdens største underjordiske vandreservoir, som ligger på grænsen mellem Sudan, Tchad, Libyen og Egypten.
Læs også: Derfor bygger Etiopien en konfliktfyldt dæmning
”Håndteringen af sådanne grænseoverskridende ressourcer kræver international konsensus, og på grund af Sudans store andel af både Nilbassinet og den Nubiske Aquifer, er landets stemme afgørende for at opnå en sådan konsensus. Sudan kan spille en central rolle i at ændre GERD fra en kilde tll konflikt til en platform for samarbejde mellem Sudan, Etiopien og Egypten,” skriver eksperterne i rapporten.
Sudan har selv bygget dæmninger på Nilen for at producere strøm via vandkraft. Rapporten ser store muligheder i solenergi for sudaneserne, da der er mange timers sol at tage fra.
Kviksølv, pesticider og luftforurening
Forurening er en anden udfordring, der plager Sudan. Det sker blandt andet gennem et højt forbrug af pesticider og forurening med kviksølv i forbindelse med udvinding af guld.
Derudover er der visse steder en massiv luftforurening. En af synderne i den forbindelse er de trehjulede motorcykler, en type rickshaw, der ofte kører på en forurenende blanding af petroleum og olie.
Undersøgelsen tegner to fremtidsscenarier for Sudan. Et, hvor udviklingen fortsætter som hidtil, og et andet, hvor der bliver taget mere vare på natur, naturressourcer og bæredygtighed.
”Plagen fra ørkenspredning fortsætter med at påvirke Sudan, men mennesker har lært at tilpasse sig betingelserne i ørkenen. Programmer for genskovning bliver gennemført og vegetationen øges. Dynger af forældede pesticider destrueres, mens forurenet jord og vand bliver behandlet,” lyder de afsluttende ord om det andet scenarie.
