Milliard-regning uden målbart resultat: EU-initiativ får hug

Spotlight initiativet

Under FN’s generalforsamling i New York i 2017 lancerede EU og FN et Spotlight-initiativet.

Initiativet blev lanceret af EU’s daværende næstformand for Kommissionen Federica Mogherini og den daværende kommissær for internationalt samarbejde og udvikling Neven Mimica sammen med FN’s generalsekretær António Guterres og FN’s vicegeneralsekretær Amina Mohammed.


Foto: UN Women/Ryan Brown
Stine Uldbjerg Hansen

Siden 1992 har det været et brud på menneskerettighederne at udsætte et andet menneske for seksuel eller kønsbaseret vold. Alligevel er vold og overgreb stadig en del af hverdagen for piger og kvinder verden over. Ifølge FN har omkring 736 millioner kvinder og piger været udsat for fysisk og eller seksuel vold mindst én gang i deres liv. Det svarer altså til næsten en ud af tre kvinder. 

I 2017 lancerede EU i samarbejde med FN derfor Spotlight-initiativet, der havde det ambitiøse formål at udrydde seksuel og kønsbaseret vold i Afrika, Asien, Latinamerika, Stillehavsregionen og Caribien.

EU står alene for finansieringen af projektet, som har et budget på omkring 3,7 milliarder kroner. Det er derfor Den Europæiske Revisionsrets ansvar at undersøge, om initiativet har forvaltet EU-borgernes skattekroner på forsvarlig vis. Revisionsretten er EU’s eksterne revisor og består af ét medlem fra hver medlemsstat. Det er derfor deres opgave at vurdere EU’s økonomiske forvaltning.

Og evalueringen af Spotlight-initiativet er ikke positiv, lyder det fra Bettina Jakobsen, der er Danmarks medlem i Den Europæiske Revisionsret:

“Der er ingen beviser for, at vold mod kvinder og piger er faldet i landene, som er finansieret og omfattet af vores revision. Vi mangler stadig at se en effekt.”

Gamle patriarkalske strukturer er svære at ændre

Selvom Spotlight-initiativet ikke har haft den ønskede effekt, påpeger Bettina Jakobsen, at det har sat fokus på relevante behov og mål og opnået nogle positive resultater. Initiativet har blandt andet været med til nå 260 millioner mennesker med kampagner om forebyggelse af vold mod kvinder og piger, antallet af domfældelser for kønsbaseret vold er fordoblet i 12 lande, og 43 lande har forstærket deres nationale handleplaner for at eliminere vold mod kvinder og piger. 

Men der er stadig et godt stykke til, at kønsbaseret vold bliver helt udryddet. I nogle afrikanske lande er det stadig socialt acceptabelt, at en mand slår sin hustru, viser en meningsmåling fra Afrobarometer i 37 afrikanske lande. 

I gennemsnit svarer syv ud af ti af de adspurgte, at en mand ikke er berettiget til at bruge fysisk magt mod sin kone. Men i lande som Guinea, Gabon, Cameroun og Mali mener flertallet fortsat, at det er acceptabelt, når en mand slår sin hustru.  

Og det overrasker ikke Toke Andreas Møldrup Wolff, der er adjunkt ved Center for Afrikastudier på Københavns Universitet:

”Det er nogle meget gamle, patriarkalske strukturer, som styrer samfundet. Det er også nogle lande, hvor en meget stor del af befolkningen bor ude på landet, hvor der ikke rigtigt er en stat, der er stærk nok til at sætte ind mod det her. Der er det oftest gamle mænd, som sidder ved magten, og som har siddet der i mange år. De er vokset op med og har en forståelse af, at manden er den dominerende i familien – og samfundet generelt. Det er ikke overraskende, at samfundsstrukturerne i de her lande resulterer i vold mod kvinder.” 

Møldrup Wolff er heller ikke overrasket over, at Spotlight-initiativet ikke har opnået de ønskede mål endnu. Han påpeger, at det er en meget stor udfordring at justere på et samfunds opfattelse af køn og rettigheder.

”Det er en forlængelse af, hvad man gjorde under kolonitiden – bare med en bedre agenda. Men det er en forlængelse af en struktur, hvor vi siger, at vi kommer fra den globale nord fortæller jer, at måden, som I opfatter køn på, og måden, som I agerer mellem kønnene på, den er faktisk ikke ok. Det er jo virkelig, virkelig en svær opgave at løfte. Så sidder man/folk måske ude på landet i Cameroun for eksempel og tænker, når nu kommer de igen og fortæller os, at det, vi gør, er forkert,” lyder det fra Toke Andreas Møldrup Wolff. 

Han understreger dog også, at der er mange steder, hvor vold mod kvinder og piger er komplet uacceptabelt. Særligt den demografiske faktor spiller ifølge Møldrup Wolff en rolle her. I mange lande er der nemlig stor forskel på, hvordan befolkningen i byerne og på landet opfatter kønnenes roller i samfundet. Der er en tendens til, at strukturerne er mere patriarkalske på landet. 

Behov for flere investorer

Den Europæiske Revisionsret anerkender også, at vold mod kvinder og piger er et komplekst spørgsmål. Ifølge Bettina Jakobsen kræver det langsigtede planer og indsatser på flere niveauer at ændre kønsnormer og værdier rundt omkring i verden. 

”Den planlagte fireårige varighed af Spotlight-initiativet repræsenterede kun et kort vindue til at skabe globale forandringer. EU’s finansielle bidrag var en betydelig investering, uden fortilfælde for dette område på det niveau. Men det kan stadig beskrives som en dråbe i havet, hvis det sammenlignes med det udbredte, globale problem, det satte sig for at løse. Faktisk anerkendte FN selv, at på trods af, at de er generøse, dækker EU’s finansiering kun en brøkdel af behovene,” siger Bettina Jakobsen. 

Ifølge Den Europæiske Revisionsret var det meningen, at EU’s bidrag til projektet var en startfinansiering, men det er stadigvæk ikke lykkedes at tiltrække andre investorer. Uden yderligere finansiering kan initiativets foreløbige resultater gå tabt, skriver de i deres vurdering af projektet. 

Under sidste uges FN-topmøde i New York var økonomisk støtte til Spotlight-initiativet også et emne fra talerstolen flere gange. FN’s vicegeneralsekretær, Amina J. Mohammead, opfordrede blandt andet nationale regeringer til at udvikle planer og investere i projekter, som skal arbejde på at udrydde vold mod kvinder og piger. 

Indtil videre kan Spotlight-initiativet fortsætte indtil december 2023 på nationalt og regionalt plan og indtil december 2024 på globalt plan. Derefter er det usikkert, hvad der kommer til at ske, fordi EU stadigvæk er den eneste donor til projektet.


Artiklen er finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.