Hvor tunesiske Rappere, egyptiske kulturaktivister og algeriske ditto tidligt var helt fremme i oprørene i regionen, er Libyens hidtil ‘anonyme’ musikere nu også ved at finde revolutionshymnerne frem, skriver musikernes globale ytringsfrihedsorganisation, Freemuse onsdag.
Det er Arabiske Forår er stadig i fuldt flor
– på kulturscenen i hvert fald.
Mens krigen raser på fjerde måned i Libyen, med kuglerne farende omkring, har et hidtil uset antal musikere fundet vej til nyetablerede musikstudier og diverse online musik platforme.
Ligesom i de øvrige arabiske lande har rap og hip hop miljøet i Libyen været blandt de mest aktive i deres kritik af det siddende regime og i slutningen af januar 2011, udgav rapperen Ibn Thalat singlen ‘Al-Soo’al’ on YouTube, få uger inden oprøret startede i Benghazi.
Hvad er endnu mere interessant er, at at der den seneste tid er dukket utallige melodiske pro-revolutions hymner op i æteren og på Internettet. Unge musikere som hverken har tanker om copyrights, skabe sig et navn eller berømthed producerer og udgiver på livet løs, skriver Khaled Mattawa, som er citeret på Freemuse’s hjemmeside.
Stilhed siden 70erne
Ifølge Freemuse har Libyen ikke oplevet et lignende kulturelt boom siden 1960’erne hvor Libyens nufundne oliereserver medførte at staten investerede stort i unge, talentfulde musikere og sendte dem på velrenommerede konservatorier rundt om i verden. Landets største byer husede ligeledes adskillige radioorkestre med erfarne ledere.
Alt dette endte brat i slutningen af 1970’erne, hvor Muammar Gadaffi strammede grebet om magten i det nordafrikanske land, og med sin ideologi kvalte al musik der ikke havde til hensigt at hylde ham selv og regimet.
Pioneerne indenfor arabisk Jeel musik og den mere konventionelle Merskawi musik, som med sine tekster og rytmer var et hit blandt ungdommen i 1960erne og 1970erne, forsvandt hurtigt sammen med hundredevis af sange for at vige pladsen for en strengt styret monogam musikkultur.
We Shall Remain Here
Om boomet i den libyske musikkultur vil fortsætte så længe krigen varer – og herefter – er stadig uvist, men blandt de for nyligt genopdagede musiknumre er en af Libyens uafhængighedssange, den melodiske ‘We Shall Remain Here’, som har været bandlyst i landet i mere end fire årtier.
Ifølge Khaled Mattawa, har det været den mest anvendte og elskede sang under hele det libyske oprør, og manifesterer sammen med al den nye mangfoldige og ukendte revolutionsmusik et markant bræk fra den kvalte musikæra under Gadaffi ledelse.
