Tidligt mandag morgen overtog militæret magten i Myanmar efter at have tilbageholdt lederen af regeringspartiet, Aung San Suu Kyi, og flere andre prominente medlemmer af partiet, National-ligaen for Demokrati. Generalerne siger selv, at de har indført et års undtagelsestilstand i landet, ikke gennemført et militærkup.
“Det er kommet som en overraskelse for de fleste, selv om det den seneste uges tid har rumlet med militærkøretøjer i gaderne,” siger journalist og Asien-kender Mette Holm til Globalnyt.
Militæret henviser til forfatningen, der giver det mulighed for at overtage styringen af landet i en nødsituation. En sådan en er Myanmar i på grund af coronavirus, og fordi regeringen ikke udsatte valget i november, som Aung San Suu Kyis parti vandt med over 80 procent af stemmerne, mens det militært støttede parti fik et virkeligt dårligt resultat. Valgsvindel har generalerne sagt lige siden, på trods af at meldingerne fra alle internationale og mange lokale valgobservatører var, at valget var troværdigt.
Parlamentet måtte ikke samles
Det kan være en forklaring på, hvorfor generalerne har slået til lige netop mandag, da det nyvalgte parlament skulle samles for første gang. Det ville cementere valgresultatet.
Men uanset hvor mange stemmer, Aung San Suu Kyis demokratibevægelse har kunnet mønstre, så er militæret garanteret stor indflydelse, nemlig 25 procent af pladserne i parlamentet og magten i betydningsfulde ministerier som forsvars-, indenrigs,- og grænseministerium, ligesom militæret har vicepræsidentposten. Det er altsammen nedfældet i den forfatning, den daværende militærjunta fik udarbejdet i 2008.
Militærets topfolk har også haft rige muligheder til at pleje deres økonomiske interesser, og derfor er det svært at se, hvordan dagens magtovertagelse vil gavne dem selv, skriver to australske forskere i The Conversation.
Generalen skulle gå af
Et andet bud er, at den øverste general Min Aung Hlaing, der nu har fået magten, har handlet ud fra personlige motiver. Han skulle have trukket sig tilbage om et halvt år, når han rundede 65 år. Kuppet hænger derfor sammen med, at han har brugt sin position til at sikre sig og sin familie. Og han kan ikke beskytte sine forretninger, hvis han skulle gå på pension, skriver blandt andet Time.
Den tror Mette Holm ikke på.
“Se på Aung San Suu Kyi, hun er næsten 76 år. Der er ingen pensionsalder for topfolk i Myanmar,” lyder hendes umiddelbare reaktion.
Mette Holm peger på, at Aung San Suu Kyi faktisk ikke har leveret det, man forventede af hende. Investeringerne er ikke strømmet til Myanmar i de seneste 10 år, hvor der har været en form for demokrati. Landet er heller ikke kommet til at hænge markant bedre sammen, hun har ikke fået alle randstaterne med ombord. Til gengæld er Aung San Suu Kyis egen stilling blevet styrket, selv om magtdelingen betyder, at hun er blokeret fra de politiske toppositioner.
“Der er et meget tvetydigt forhold mellem Aung San Suu Kyi og militæret. De er en del af samme politiske aristokrati med ret stor forståelse for hinanden. Hun er datter af landets grundlægger, general Aung San, derfor nyder hun stor respekt. Og hun har en vis veneration for militæret, som hun også har været med til at værne mod retsopgør,” siger Mette Holm.
Militæret forstår ikke egen upopularitet
Men et har Aung San Suu Kyi, som militæret fuldstændigt mangler. “Hun er vildt populær,” siger Mette Holm.
Selv om Vesten har modereret sin begejstring for lederen af demokratibevægelsen og modtager af Nobels Fredspris i 1991, efter at hun har forsvaret militærets overgreb på det muslimske Rohingya-mindretal, så har det ikke skadet tilslutningen hjemme. Mange burmanere, som udgør Myanmars etniske flertal, er helt enige i den politiske linje.
Men ifølge Mette Holm forstår militærets topfolk – som andre autoritære ledere – formentlig ikke, hvor upopulære de selv er. De få generaler, som havde en vis opbakning, blev renset ud for nogle år siden. Og mange militærfolk stemmer ikke på militærets parti. Det kan selvfølgelig ikke passe, så derfor er det en mulighed, at generalerne faktisk tror på, at der blev svindlet ved valget, og at det er en af hovedårsagerne til, at den demokratiske udvikling nu er sat i stå i Myanmar.
Hvad der så sker nu, er svært at forudse, siger hun. Myanmars befolkning vil ikke have et militærstyre, men de har tidligere prøvet at modsætte sig. Hver gang er der blevet slået hårdt tilbage.
