Denne gang skete der noget usædvanligt, skriver International Crisis Groups direktør, Robert Malley. For første gang overvejede han og hans medarbejdere, om USA skulle med på listen.
Det skete, fordi præsident Donald Trump besluttede at erstatte udenrigsminister Rex Tillerson og den nationale sikkerhedsrådgiver H.R. McMaster med henholdsvis Mike Pompeo og John Bolton, der for især sidstnævntes vedkommende er kendt som høge på højrefløjen.
Udskiftningerne på Trumps team vakte international bekymring. Både Trump, Pompeo og Bolton er eksempelvis udtalte modstandere af atomaftalen med Iran. Og de tre herrer har tilsammen et stort ansvar for amerikansk udenrigspolitik på et tidspunkt, hvor der er mere end rigeligt med spændinger internationalt set, skriver ICG-chefen om den seneste CrisisWatch.
Spændinger i Gaza
Foreløbig er det blevet ved overvejelserne, det med at føje USA til kriselisten. Men landet kan sagtens få en chance mere på et seere tidspunkt, konstaterer Robert Malley tørt.
I stedet er en lang række andre lande kommet med på CrisisWatch-listen over udviklinger, der går den forkerte vej – væk fra fred og forsoning.
Særligt situationen på grænsen mellem Gaza og Israel fremhæves. Her reagerede israelske styrker voldeligt på en demonstration, hvor titusinder af palæstinensere protesterede langs grænsehegnet. Den første demonstration kostede mindst 15 palæstinensere livet. Siden er der kommet næsten daglige meldinger om nye dødsofre på den palæstinensiske side – og sammenstødene risikerer at optrappes frem til den 15. maj, som er slutdato for de varslede seks ugers protester.
I Sri Lanka har sammenstød mellem buddhister og muslimer i dele af landet skabt frygt for, at etniske uroligheder kan brede si i landet igen.
På det afrikanske kontinent kan de vanen tro også være med. I Nigeria er angreb mellem hyrder og bønder forværret – selv om der også er positivt nyt i form af, at regeringen angiveligt forhandler om en våbenhvile med den militante gruppe Boko Haram, der i over et årti har dræbt tusindvis af mennesker i det nordøstlige Nigeria.
På den anden side af det afrikanske kontinent har der været voldsomme angreb i Burkina Faso og Mali.
I Kenya er der derimod lidt lyspunkter at finde. Præsident Uhuru Kenyatta og oppositionsleder Raila Odinga gav hinanden håndtryk på, at de vil arbejde sammen for nationens bedste. Selv om der venter en vanskelig vej forude, har det – i hvert fald for nuværende – dæmpet de spændinger, der har præget landet i kølvandet på et omstridt præsidentvalg sidste år.
Læs hele CrisisWatch-overblikket hos ICG
