Hele februar sætter Nationalmuseet fokus på Ghana for både børn og voksne. En del af Ghana var engang dansk koloni på Guldkysten, nu forsker museet i Danmarks og Ghanas fælles kulturarv og præsenterer en række udstillinger og foredrag.
Blandt de mange punkter på programmet er foredraget ”Hovedlinier i dansk bistandssamarbejde med Ghana” ved Prof. Holger Bernt Hansen, og en ghanesisk trash-art kunstner vil skabe værket ’Plastic Fantastic’ af plastikposer og plastikskrald.
Læs mere om arrangementerne på Nationalmuseets hjemmeside og i u-landsnyts kalender.