Oliespild, plastikaffald, klimaforandringer og støj er ved at kvæle livet i vores oceaner. Det skal der gøres noget ved, mener verdens ledere. Det mente de i hvert fald fredag, hvor den franske præsident, Emmanuel Macron, som forperson for EU’s ministerråd havde inviteret til One Ocean Summit i den franske havneby Brest.
Verdenshavene har været noget forsømt, selvom vi er dybt afhængige af dem. Det gælder ikke mindst i de små østater, hvor havet både giver og tager.
“Vores økonomi er så blå, som den kan være. Hver dag ser vi de blegnende koralrev, de eroderende kystlinjer og de svindende bestande af fisk. Vi mærker de stigende havtemperaturer og den stigende hyppighed og styrke af orkaner. Og vi lever med frygten for et hav, som vedvarende trænger ind på os,” fortalte Fijis økonomiminister, Aiyaz Sayed-Khaiyum.
USA’s klimaudsending, John Kerry, understregede også, hvor dybt afhængige vi er af oceanerne. Det gælder ikke blot med hensyn til føde, transport og turisme.
“Det er oceanerne, der gør liv på Jorden muligt. Det producerer mere end halvdelen af den ilt, som vi indånder. Mellem 50 og 80 procent af den ilt stammer fra livet i oceanerne. Og havet leverer føde og bedre levevilkår til millioner af mennesker,” lød det fra den amerikanske diplomat i Brest fredag.
Beskyttede havområder og forbud mod balloner
Konferencen i Brest havde besøg af en lang række statsoverhoveder fra det meste af verden. Ledere og andre repræsentanter fra landene lovede handling for blandt andet at mindske plastikskrald i verdenshavene og illegalt fiskeri samt at beskytte flere havområder.
Colombias præsident, Ivan Duque, som var til stede i Brest, nævnte, at det latinamerikanske land vil have nået en milepæl for beskyttelse af havområder allerede i år.
“I år – vi venter ikke til 2030 – vil 30 procent af vores havområder være under beskyttelse,” fortalte præsidenten.
Han henviser til et globalt mål om at beskytte 30 procent af klodens land- og havarealer i 2030, som sandsynligvis bliver vedtaget ved en konference om biodiversitet i maj. Han kunne ligeledes fremhæve et enormt havområde på 500.000 kvadratkilometer, som Colombia i samarbejde med Costa Rica, Ecuador og Panama lovede at beskytte ved det seneste klimatopmøde i Glasgow i november.
Læs også: Ecuador vil bytte gæld for fredning ved Galapagos
Også andre udviklingslande er godt med, når det gælder beskyttelse af havområderne. Gabons præsident, Ali Bongo Ondimba, nævnte, at 27 procent af landets havområder er under beskyttelse, herunder Afrikas største havreservat, La Reserve Aquatique du Grand Sud du Gabon.
“Gabon er landet, hvor skovelefanter møder pukkelhvaler,” som præsidenten formulerede det, da landet også håber at kunne slippe ud af olieøkonomien ved at tjene penge på den skov, der dækker omkring 90 procent af landarealet.
Seychellernes præsident, Wavel Ramkalawan, fremhævede, at 32 procent af dets omliggende havområder er under beskyttelse. Derudover har den lille ønation taget et utraditionelt tiltag i brug. Regeringen indførte sidste år et forbud mod balloner.
“Vi har allerede indført et forbud mod engangsplastik. Den sidste type af plastik, vi forbød var i 2020, hvor vi sagde: ikke flere balloner. Hvorfor? Fordi vores befolkning går ned og hygger sig ved strandene, og så ryger ballonerne i havet og havskildpadder, hvaler og andre havdyr spiser dem,” fortalte præsidenten fredag.
Mærsk lover skibe med ren energi
FN’s generalsekretær, António Guterres, understregede blandt andet i sin tale, at skibsfarten, som er ansvarlig for tre procent af de globale klimaskadelige udslip, må bidrage med at indfri de globale klimamål. Og danske Mærsk kunne respondere direkte på konferencen fredag.
Den store danske skibskoncern ser en løsning i, at skibene skal sejle på grøn brint (power to x), og lover, at alle skibe, som selskabet bygger i fremtiden, vil kunne sejle på dette brændstof, fortalte direktør Søren Skou.
En anden dansker, Søren Toft, som er direktør ved schweiziske Mediterranean Shipping Company, kunne til stort bifald i salen fortælle, at virksomheden ikke vil sejle på de nye ruter i Arktis. Udledninger fra skibene kan nemlig forværre afsmeltningen af de store ismasser i området.
“Vi vil sikre os, at de partikler, der kommer fra det brændstof, vi brænder af, ikke ender på iskapperne og smelter dem meget hurtigere, end det ellers vil ske,” lød det fra direktøren.
Områderne i Arktis er også et af de sidste områder, hvor hvaler har fred for aktiviteter på verdenshavene. Trafikken stresser dem og kan skade dem fysisk, hvis de støder ind i fartøjerne, mens larmen stresser dem og forstyrrer deres kommunikation. Og netop hvaler er vigtige i klimakampen, da de lagrer store mængder kulstof.
Læs også: Én hval kan lagre CO2 som tusinde træer
Ny koalition vil beskytte natur i ingenmandsland
Mens der er mere beskyttelse af landenes egne havområder, mangler der hensyn til miljøet og regulering i det hele taget i de dele af verdenshavene, som ligger udenfor landegrænserne. Internationalt farvand eller åbent hav, kaldes det, og her skal der gøres en indsats for at beskytte dyr og natur, lyder det fra EU-kommissionen.
Lige nu forhandler nationerne om en traktat for det åbne hav under FN, og EU-kommissionen presser på for indgåelse af en juridisk bindende traktat, der kan beskytte natur og biodiversitet i internationalt farvand.
“Vi må have en international aftale, et juridisk bindende instrument, som kan regulere adfærd på åbent hav på en bæredygtig måde. Vi er så tæt på, men vi må stadig presse på,” sagde kommissionens forperson, Ursula von der Leyen, ved arrangementet fredag.
EU har taget initiativ til en koalition, der skal kæmpe for, at traktaten bliver til virkelighed i år. Erklæringen for den nye koalition rummer otte principper, herunder krav om miljøvurdering ved aktiviteter, anerkendelse af oprindelige folks rolle, hvor det er relevant, åbenhed og deling af forskningsresultater samt støtte til udviklingslandes deltagelse.
Udover EU’s 27 medlemslande og lande som Storbritannien og Norge har Egypten, Indien, Chile, Colombia, Comorerne, Congo, Peru og Togo tilsluttet sig koalitionen indtil videre.
