Kemal Kilicdaroglu. Det er ikke så mundret, men du er muligvis nødt til at lære at udtale hans navn. For lige nu fører den 74-årige oppositionskandidat meningsmålingerne op til søndagens første valgrunde i Tyrkiet. Den tidligere embedsmand har 2-3 procents margin til landets øverste leder siden 2003, Recep Tayyip Erdoğan.
Erdogan er mere presset end på noget andet tidspunkt i sin 20-årige regeringstid. Med galopperende inflation og efterdønningerne fra det tragiske jordskælv, hvor mere end 50.000 mennesker mistede livet, er økonomien det altoverskyggende tema ved valget.
Og som en vigtig del af det valgtema, er et andet tema pludselig blevet helt centralt: Syrien og ikke mindst de godt fire millioner migranter fra det krigshærgede land, der lige nu opholder sig i Tyrkiet.
“Dengang de kom til Tyrkiet i 2011-12 og fremefter, blev de inviteret ind af Erdogan som sunnimuslimske brødre i stort antal. Nu bliver de set som arabere, der tager folks arbejde og får særlige offentlige ydelser. De er gjort til syndebukke på mange af problemerne i landet,” forklarer Jakob Lindgaard, senioranalytiker ved Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS.
Et håndtryk med Assad er mere sandsynligt med Kilicdaroglu
Spørgsmålet om syrerne har oppositionslederen, Kemal Kilicdaroglu formået at positionere sig stærkt på. En af hans ambitioner har gennem lang tid været at rejse til Damaskus og normalisere forholdet til Syrien med henblik på at få hjemsendt de omkring fire millioner syriske flygtninge, der opholder sig i Tyrkiet.
Trods de mange følgeproblematikker om migranternes rettigheder og sikkerhed samt konventionsbrud og forholdet til Vesten, har Erdogan i løbet af det sidste halve år adopteret store dele af Kilicdaroglus linje. Det skyldes, at Erdogan i høj grad nu bliver holdt ansvarlig for de mange syrere i landet. Det bliver set som Erdogans projekt.
Erdogan har i mange år støttet den syriske islamistiske opposition mod Assad. Det har Kilicdaroglu ikke været en del af. Det var han tværtimod kritiker af
Jakob Lindgaard, sernioranalytiker ved DIIS
Men en aftale om hjemsendelse af flygtninge mellem Syrien og Tyrkiet kræver et håndtryk mellem de siddende statsoverhoveder. Og et sådan håndtryk er Bashar al-Assad med al sandsynlighed mere villig til at give til Kemal Kilicdaroglu.
“Man skal ikke så mange år tilbage i tiden, før Erdogans primære engagement i Syrien var at bekæmpe Assad. Erdogan har i mange år støttet den syriske islamistiske opposition mod Assad. Det har Kilicdaroglu ikke været en del af. Det var han tværtimod kritiker af,” forklarer Jakob Lindgaard.
Stoler ikke på Assad
Men en aftale med Assad er selvfølgelig ikke bare et spørgsmål om håndtryk. Det er en aftale, der indeholder adskillige svære problematikker lige meget hvem af de to kandidater, der ender med at indtage de tyrkiske regeringskontorer efter valget.
“Det vil blive lige så svært for ham at efterkomme Assads krav, som primært handler om, at tyrkiske soldater skal ud af Syrien. Og dem er der mange af efterhånden,” fortæller Jakob Lindgaard.
I det nordlige Syrien holder den kurdiske YPG-milits til, som Syrien opfatter som en del af løsrivelsesbevægelsen. Tyrkiet ser YPG som en del af den tyrkisk-kurdiske PKK-bevægelse, der har ført et væbnet oprør mod Tyrkiet siden begyndelsen af 1980’erne. Erdogan har ad flere omgange indledt militære operationer i området de seneste år.
“Tyrkiet stoler ikke på Assad som en mand, der kan bekæmpe kurderne. Det er en historik, der rækker helt tilbage til den kolde krig, hvor Assad senior (Hafez al-Assad, Syriens præsident fra 1971-2000, red.) støttede PKK mod Tyrkiet,” forklarer Jakob Lindgaard.
Assad er ude af isolationen
Set i lyset af den senest udvikling i regionen, er de spæde skridt mod at normalisere forholdet mellem Tyrkiet og Syrien ikke så kontroversielle.
Jeg tror, at ikke bare syriske flygtninge, men også afghanske i meget højere grad vil prøve at rejse til Europa i forhold til tidligere perioder. Så vi vil nok se en bølge af flygtninge mod Vesten efter valget.
Imdat Oner, politisk analytiker
Mandag blev udenrigsministrene i Den Arabiske Liga enige om at genoptage Syrien som medlem i den panarabiske organisation. Og onsdag var udenrigsministrene fra Rusland, Iran, Tyrkiet og Syrien samlet i Moskva.
Det er det højeste niveau af diplomatisk dialog, Tyrkiet har haft med Syrien, siden Bashar al-Assad for 12 år siden kastede sin befolkning ud i en blodig borgerkrig, som har kostet omkring 500.000 mennesker livet, fortæller Imdat Oner. Han er politisk analytiker ved Jack D. Gordon Institute i Florida og tidligere tyrkisk diplomat.
“Normaliseringen er allerede i gang. Men hvis regeringsmagten skifter, vil den proces accelereres markant og åbne meget mere dialog med Assads regime. Jeg tror også Assad har ventet på det her valg til at rykke på det her,” siger han.
“Hvis Kilicdaroglu kommer til magten, vil Assad sandsynligvis have et blankt stykke papir og forsøge at være mere dialogsøgende. Så det vil helt klart hjælpe på forhandlingerne. Desuden er Kilicdaroglu ideologisk og etnisk tættere på Assad.”
Tyrkernes valg kan sende flere syrere og afghanere til Europa
Men selv hvis en aftale kommer i stand, er det svært at forestille sig, at en stor andel af de syriske flygtninge er i stand til at vende hjem til deres krigshærgede land – og til det regime, de er flygtet fra. Ifølge Imdat Oner kan man bare se på Jordan, som befinder sig en del skridt foran Tyrkiet i den proces.
“Vi kan se, at meget få flygtninge kommer tilbage til Syrien. Det samme vil ske for Tyrkiet. De vil ikke være i stand til at sende alle fire millioner flygtninge hjem. Langt fra. Dels fordi Assad ikke vil være særlig tilbøjelig til at modtage dem, fordi de for ham ikke er til at stole på. Og så har han i øvrigt ikke ressourcer til det lige nu,” forklarer han.
Imdat Oner mener, at mange af de syriske migranter i Tyrkiet langt henad vejen er glade for den behandling, de har fået af Erdogans styre.
“De har jo fået mange ydelser og privilegier i Tyrkiet, og jeg tror faktisk 80 til 90 procent af dem er ret glade for den tyrkiske regering. Så de vil nok foretrække, at Erdogan bliver ved magten,” siger han.
Men det vil efter al sandsynlighed være en stakket frist. De syriske migranter er også begyndt at mærke den økonomiske tilbagegang, så de vil ifølge Oner snart kigge mod Europa.
“Jeg tror, at ikke bare syriske flygtninge, men også afghanske i meget højere grad vil prøve at rejse til Europa i forhold til tidligere perioder. Så vi vil nok se en bølge af flygtninge mod Vesten efter valget. Der vil recessionen blive meget mere synlig for almindelige mennesker, for regeringen prøver lige nu at skjule problemerne ved at pumpe penge ud i samfundet.”
Tyrkiets stillingtagen til Syrien er derfor noget de europæiske lande følger tæt, selv om Vesten og USA bredt set er imod normaliseringen af Tyrkiets forhold til Assads regime, mener Jakob Lindgaard.
“Der er utvivlsomt mange i Europa, der synes det er en god ide, at flygtningene kommer tilbage til Syrien, så vi ikke skal bekymre os om dem her. Men der er også mange, der vil forholde sig meget skeptiske til, om det kommer til at foregå frivilligt og med respekt for flygtninges rettigheder, konventioner osv. Der er Tyrkiet allerede lidt i en gråzone,” mener han.
Den tyrkisk Ghandi eller bare endnu en populist?
Selvom Kemal Kilicdaroglu ser ud til at kunne udfordre Erdogans 20-årige magtmonopol, ved ingen, hvordan han vil regere landet og dets 85 millioner borgere. Holdningerne om oppositionslederen samler sig ifølge Jakob Lindgaard om to poler.
Der er dem, der kalder ham Tyrkiets Ghandi. Fordi han er mere kompromissøgende og demokratisk sindet. Og så er der dem, der er lidt mere skeptiske og som mener, at meget af de demokratiske og vestligt sindede paroler er noget, han siger for at blive valgt.
Anti-korruptionsdagsordener er af mange blevet misbrugt til at skaffe sig magt. Se bare på Lukashenko, Trump, Orban og Erdogan selv. Så jeg skal lige vente og se, hvad Kilicdaroglu gør med den magt.”
Jakob Lindgaard, senioranalytiker ved DIIS
Dagsordener som dialog, demokrati og anti-korruption, som Kilicdaroglu slår sig meget op på, er den eneste måde, han kan holde sammen på den meget splittede opposition, mener Jakob Lindgaard. Selv hører seniorforskeren i overvejende grad til den skeptiske gruppe.
“Det kan da godt være, at han er ærlig og redelig, når han gennem et helt liv har kæmpet imod korruptionen. Men anti-korruptionsdagsordener er også af mange blevet misbrugt til at skaffe sig magt. Se bare på Lukashenko i Belarus, Kais Saied i Tunesien og Erdogan selv. Så jeg skal lige vente og se, hvad han gør med den magt.”
Der er yderligere to kandidater på stemmesedlen ved det tyrkiske valg 14. maj, så det er ikke givet, at hverken Erdogan eller Kilicdaroglu kan samle mindst 50 procent af stemmerne i første omgang. Hvis ikke det lykkes, skal de to kandidater ud i en afgørende runde 28. maj.
