Nicaragua hårdt ramt i den hektiske sæson for orkaner nogensinde

gettyimages-1286255470
Orkanen Iota har ramt kysten ved Nicaragua
Foto: Maynor Valenzuela/Getty Images
Thomas Jazrawi

18. november 2020

Der var ikke nok bogstaver i alfabetet til at navngive alle de voldsomme orkaner, der har hærget Atlanterhavet i denne orkansæson. Derfor var det nødvendigt for en sjælden gangs skyld at tage det græske alfabet i brug. 

Nicaragua har været særlig hårdt ramt. Lige nu er en orkan med navnet Iota på vej ind over det centralamerikanske land, blot 14 dage efter orkanen Eta hærgede i området.

”Det er som kugler. Det er dobbelt ødelæggelse. Det kommer ind med raseri,” siger Adán Artola Schultz, en lokal forretningsdrivende i et nordligt kystområde i landet, til The Guardian.

Eta bragte massive ødelæggelser for et par uger siden, og nødhjælpsarbejdere frygter, at det, der stadig står efter katastrofen, kan blive nedlagt af Iota. Samtidig er det svært at få hjælp ud til flere af de ramte områder, da ødelæggelser har gjort vejen dertil nærmest ufremkommelig. 

Flest orkaner nogensinde
Iota er blevet nedgraderet fra den højeste kategori fem til kategori fire, mens den begynder at drive ind over landområderne i Centralamerika. Orkaner i kategoristyrke fire giver meget voldsomme vindstød på op mellem 209 og 251 kilometer i timen.

Det store amerikanske klimainstitut NOAA har konkluderet, at sæsonen for orkaner i Atlanterhavet i 2020 var den travleste nogensinde med indtil videre 29 af de voldsomme vindfænomener. Orkaner bliver tildelt navne, når de når en vist styrke og dermed en vis ødelæggende kraft. Den hidtidige rekord var fra 2005 med 28 navngivne orkaner – den rekord har i år altså stukket, længe før  sæsonen er forbi. Det forbavser forskerne.

”Efter den historiske atlantiske orkansæson i 2005 er det bemærkelsesværdigt at få endnu en sæson, der når dette ekstreme niveau af aktivitet, i løbet af min karriere,” siger Louis W. Uccelini, leder af NOAAs nationale vejrinstitut.

Er det mon klimaforandringerne, der er på spil med de mange voldsomme vejrfænomener? Det er kompliceret, beretter National Geographic i en nylig artikel.

En af årsagerne til den store aktivitet i Atlanterhavet i år er det tilbagevendende vejrfænomen La Niña, der lige nu er på spil globalt. Sjovt nok skaber dette vejrmønster færre vinde i det store ocean, men det betyder, at disse naturlige vinde ikke kan hindre storme i at hvirvle op og udvikle sig til orkaner.

Men den globale opvarmning med temperaturstigninger – også i oceanerne – er en faktor, der øger hyppigheden og voldsomheden af naturfænomenerne. Varmen i oceanerne fungerer som en form for energi for orkanerne.

”Med alt hvad vi ved, om hvordan klimaforandringerne opvarmer oceanerne og med viden om, at denne sæson var hypperaktiv, fordi den var så varm, er det meget sandsynligt, at de (klimaforandringerne, red.) har bidraget til den aktive sæson. Men med hvor meget? Her kommer vi ind i noget, der er vanskeligere,” siger James Kossin, klimaekspert fra NOAA, til National Geographic.

Klimaet øger styrken på land
Et spritnyt studie peger imidlertid på en anden sammenhæng mellem klimaet og orkanernes øgede ødelæggende kraft.

Forskningen, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift ‘Nature’har undersøgt orkaner gennem de sidste 50 år. 

Konklusionen er, at orkanerne gradvist er blevet længere tid om at aftage i styrke. Normalt sker det, når de kommer ind over land, da de får deres kraft fra havet. Men varmere oceaner betyder, at orkanerne lagrer mere fugtighed og dermed beholder deres styrke længere, når de bevæger sig fra hav til land. 

“Mens en typisk orkan i slutningen af 1960’erne mistede omkring 75 procent af sin intensitet i løbet af den første dag på land, er den tilsvarende aftagen i dag kun omkring 50 procent,” skriver eksperterne. 

De påviser samtidig, at der er en direkte sammenhæng med de stigende havtemperaturer i perioden. Svækkelsen af orkaner på land passer nemlig også med de mindre ændringer fra år til år i oceanernes temperaturer i perioden, viser forskningen. 

Den nye forskning har særligt konsekvenser for klodens kystområder, advarer Pinaki Chakraborty, en medforfatter på studiet. 

“Vi ved, at kystområder skal til at forberede sig på mere intense orkaner, men lokalsamfund inde i landet, der muligvis ikke har infrastrukturen til at håndtere så intense vinde eller massive regnskyl, bør også være beredt,” fortæller han til Science Daily. 

Allerede i foråret advarede NOAA om, at denne sæson for orkaner kunne blive voldsom. Det har holdt stik, og lige nu kæmper Nicaracua med vilde vinde og store vandmasser i slutspurten af den atlantiske orkansæson.