VATIKANET, 3. September 2008: Nicaraguas biskopper forbereder et frontalangreb på retten til abort, siger Managuas biskop, José Brenes Solórzano, der osse er formand for den katolske kirkes bispekonferece til dagbladet El Nuevo Diario.
”Vi ved, der er en skygge, der truer Kirken. Det er kampen for at få lovliggjort abort.” De nicaraguanske biskopper besøger i øjeblikket paven. Sammen med kolleger fra Guatemala, El Salvador, Honduras, Costa Rica, Panamá og Venezuela formulerede de i december et pastoralbrev, der advarer om, at der eksister ”en plan om at legalisere abort i hele Mellemamerika”.
Dette på trods af, at det første skridt Nicaraguas præsident Daniel Ortega tog, da han trådte til var at forbyde selv den medicinsk begrundede abort. Det var prisen for at opnå den gamle fjende, den katolske kirkes, støtte i kampen om præsidentposten. Prisen betales af de mange piger helt ned til 10- 11 år, der tvinges til at gennemføre en graviditet, deres krop og psyke ikke er klar til.