Siden 2007 har bønderne i landsbyen El Coyolar gennem deres andelsforening La Esperanza været med til at sælge kaffe til Danmark gennem kaffemærket Kirkekaffe.
Udover fair trade-prisen på kaffen, er der for hvert kilo solgt kaffe bidraget med 14 kroner til det såkaldte Kirkekaffe-program.
Kirkekaffe-programmet har med over en halv million kroner bidraget til fælles projekter i landsbyen i form af børnebibliotek, legatprogrammer, skolebøger, vandforsyning, gangbroer og meget mere.
Det har længe været et ønske for bønderne i El Coyolar at få større andel i værdikæden på kaffen. Altså, ikke kun at sælge den plukkede kaffe, men at komme ind på markedet for ristet kaffe, skriver Kirkekaffe i en pressemeddelelse.
I forbindelse med Kirkekaffes 10 års jubilæum i 2017 har bønderne derfor besluttet at introducere deres eget kaffemærke, café directo, på det danske marked. Det er nu sket.
café directo kan som noget nyt bestilles på www.cafedirecto.dk.
café directo er henvendt til primært private forbrugere samt virksomheder udenfor Folkekirken.