Nicaraguas opposition frygter nyt familiedynasti efter valg

nicaragua-1024x683_ortega
Ortega (i midten) og hans kone, Rosario Murillo (t.v.), under et statsbesøg i 2013.
Foto: Wikimedia (arkiv)
Forfatter billede

Der var ikke mange overraskelser, da det mandag stod klart, at Nicaraguas præsident, Daniel Ortega, er genvalgt til præsidentposten for tredje gang i træk med ikke mindre end 72 procent af stemmerne.

Den 71-årige Daniel Ortega var opstillet med sin kone, Rosario Murillo, som sin vicepræsidentkandidat.

Ortegas kritikere hævder, at han har etableret et familiedynasti, og mange af hans politiske modstandere frygter, at historien er ved at gentage sig.

Valget af Rosario Murillo som vicepræsident styrker hendes i forvejen dominerende position i regeringen. Det betyder ligeledes, at hun overtager ledelsen med landet, hvis den 71-årige Ortega ikke længere kan klare opgaven.

Oppositionen betegner Ortegas valgsejr som en farce og lover at kæmpe videre for at få frie og retfærdige valg.