Til sympatisører og offentlige funktionærer fra hele landet talte præsident Ortega imod volden, men tilføjede, at kræfterne bag var de samme, som tidligere i Nicaraguas nyere historie har ønsket at skabe splid og uro i landet.
Ortega bad om et minuts stilhed for at mindes de døde og deres familier, men antydede på intet tidspunkt at have haft ansvar for den voldelige konflikt. Han kom heller ikke med meddelelse om, hvornår dialogen påbegyndes.
Opbakning er både oprørets styrke og svaghed
De demonstrerende studenter er udmattede efter mange dages konflikt og har påbegyndt tilbagetrækningen fra deres bastioner på universiteterne i Managua.
Deres største dilemma lige nu er vanskelighederne med at opbygge en ledelsesstruktur, som er i stand til fastholde enheden og samtidigt fremstå som legitim ledelse. Det synes som om tre grupper er blevet dannet, der nu skal finde en formel for at at vælge dem, som skal repræsentere studenteroprørets krav til den kommende dialog.
Oprørets styrke er spontaniteten og dens store opbakning i befolkningen siden oprørets start den 18. april. Men samtidig også dets svaghed.
Iagttagere peger på, at der synes at være for mange temaer til dialogen uden en klar prioritering. Desuden kan deltagelsen blive meget bred, da den nu omfatter en række civilsamfundsstrukturer.
De studerende er blevet informeret om, at de alene kan stille med tre forhandlere i en situation, hvor de endnu ikke har haft mulighed for at mødes og debattere.
Samtidig peges der på, at regeringens invitation og den katolske kirkes villighed til at stå som garant for dialogen kan gå hen og blive regeringens stærke kort i konflikten.
Dermed trækkes debatten væk fra gaden og den direkte kontakt med de studerendes store folkelige opbakning, og binder de studerende op på løsningen af deres interne ledelsesproblemer.
Blandt de studerende er der stor frygt for infiltrering i egne rækker fra ungsandinister og aktive i det sandiniststyrede studenterråd ENEN .
Afventer næste træk fra præsidenten
Ortega køber sig tid ved at fremstå diffust og uklar i forhold til dialogens start, omfang og mål.
Præsidenten omtalte alene dialogen som sikring at genetablering af freden i landet uden antydninger om demokratiske reformer.
Den katolske kirkes krav om hurtig start og kort løbetid henstår uden svar.
Studenternes eneste holdepunkt synes at være hjælpebiskoppen Silvio Saenz, som lidenskabeligt og solidarisk har stillet sig på deres side siden den 18. marts.
I dette vanskelige tomrum synes det internationale samfund at forholde sig afventende, mens regeringen som nævnt i gårsdagens artikel sikkert er i fuld gang med at stabilisere internationale kontakter til løsning af konflikten på regeringens betingelser.
De studerendes tro på muligheder for en meningsfuld dialog svinder, men dog ikke deres hovedkrav om genoprettelse af en demokratisk retsstat, snarlige valg og Ortegas afgang som præsident.
Hvad bliver Ortegas næste skaktræk og hvilke modsvar stiller de studerende med?
Alt kan ske de kommende dage i en tilsyneladende helt fastlåst situation.
