Norge tjener styrtende på de høje oliepriser, så næste år vil bruttonationalindkomsten (BNI) stige markant. Hvis regeringen skulle leve op til sit løfte om at give én procent af BNI til udviklingsbistand, vil det betyde, at bistanden ville stige med omkring 14 milliarder norske kroner.
Det vil den norske regering ikke og lægger i stedet op til at sænke rammen til 0,75 procent af BNI.
Med den nye ramme ligger Norge stadig i den pæne ende af spektret, når det gælder størrelse på landets udviklingsbistand i forhold til BNI. Alligevel er det et skifte, der vil blive bemærket hos både givere og modtagere af udviklingsbistand ude i verden, når landet dropper at give én procent af BNI i udviklingsbistand. Det siger Dagfinn Høybråten, som er generalsekretær i den norske hjælpeorganisation Kirkens Nødhjelp.
Han og hans kollegaer i de norske hjælpe- og udviklingsorganisationer er skuffede og vrede over det finanslovsforslag for 2023, som regeringen har lagt frem.
Vil give 50 procent mere end Danmark
Vores nordlige naboland har gennem mange år været blandt den eksklusive gruppe af lande, der lever op til FN’s mindstemål om at give 0,7 procent af sine årlige indtægter til udviklingsbistand. Og i denne lille forsamling af lande har Norge ligget i spidsen og i mere end et årti givet mellem 0,93 og 1,12 procent af BNI.
Regeringen har i sit forslag til finanslov for 2023 budgetteret med 0,75 procent. I rede penge er det dog 2,5 milliarder norske kroner højere end budgettet for i år på grund af et stigende BNI.
Konkret vil regeringen i 2023 sætte 43,8 milliarder norske kroner af til udviklingsbistand. Det svarer til 31,5 milliarder danske kroner. Til sammenligning vil den – nu fungerende – danske regering afsætte 20 milliarder kroner til udviklingsbistand, hvilket svarer til 0,7 procent af det danske BNI.
Læs mere: Nyt finanslovsudspil: Danmark kan igen blive største modtager af dansk udviklingsbistand
Den norske regering består af Arbeiderpartiet, som svarer til det danske Socialdemokrati, og Senterpartiet, der ligger på den politiske midte. Den kom til i oktober 2021 og skrev i sit regeringsgrundlag, Hurdalsplattformen, at den vil bruge én procent af BNI på internationale indsatser for at opnå FN’s verdensmål om social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed.
Når den norske regering nu lægger op til en udviklingsbistand, der er en fjerdedel lavere bryder den sit eget løfte.
Rekordhøje humanitære behov
Det kan måske virke forvirrende, at der kommer flere penge til udviklingsbistanden i kroner og ører, men at procentandelen af BNI samtidig falder så markant.
Det skyldes, at olieindtægterne er skudt i vejret, og derfor forventes landets BNI at være exceptionelt højt næste år. Havde den norske regering stået fast på løftet om én procent af BNI til udviklingsbistand, så ville den være vokset med hele 14 milliarder norske kroner i forhold til i år.
Det er regeringen ikke klar til, selvom behovet for de norske milliarder ikke ligefrem er faldet den seneste tid, skriver Bistandsaktuelt.
”De globale humanitære behov er rekordhøje som følge af væbnede konflikter, konsekvenser af klimaforandringer, eftervirkninger af corona-pandemien og Ukraine-krigen. Jeg er særligt bekymret for, hvordan det rammer børn og unge. Der er behov for en målrettet indsats for at beskytte civile mod vold og overgreb og sikre adgang til grundlæggende tjenester,” siger udenrigsminister Anniken Huitfeldt i en pressemeddelelse i forbindelse med lanceringen af forslaget til finansloven.
Regeringen lover at fortsætte med at øge bistanden og sigter efter at komme op på én procent igen, skriver den. Det er et vigtigt politisk signal, lyder det fra Dagfinn Høybråten, generalsekretær i Kirkens Nødhjelp. Han mener dog, at det er alvorligt, at regeringen fraviger én-procent-løftet i en tid, hvor pengene vælter ind i statskassen.
Norske Bistandsakuelt har talt med ham og flere af hans generalsekretær-kollegaer.
Generalsekretæren i Redd Barna, Birgitte Lange, kalder det ”et tydeligt løftebrud” og ”en falliterklæring”.
Hvis ikke vi kan i opgangstider
Jan Egeland, som er generalsekretær i Norsk Flygtningehjælp, giver ikke meget for regeringens løfte:
”Hvis Norge ikke kan opretholde en-procent-kravet i opgangstider, så har jeg ingen tro på, at det vil ske i nedgangstider,” siger han. Han kalder regeringens udspil for en gave til de politiske partier, som ønsker at sænke bistanden.
Et af de partier er Fremskrittspartiet. Her siger partiets talsmand for det udenrigspolitiske område, Christian Tybring-Gjedde, at partiet støtter beskæring af udviklingsbistanden, fordi det i partiets optik alligevel ikke fungerer.
Modsat er der kritik af regeringens udspil fra venstre side af det politiske spektrum, hvor partierne lægger sig op ad kritikken fra organisationerne.
Finansminister Tyrgve Slagsvold Vedum forsvarer regeringen ved at sige, at det altså ikke er procentmålet i sig selv, der er det vigtigste. Det centrale er, at Norge er en stabil og forudsigelig partner i sit udviklingssamarbejde, siger han.
Han bakkes i en vis grad op af professor i økonomi ved Universitetet i Bergen, Rune Jansen Hagen. Han siger til Bistandsaktuelt, at situationen viser, at en-procent-grænsen er problematisk, fordi den giver direkte udslag i bevillingerne uden nogen form for planlægning for, hvordan midlerne skal bruges.
Ligesom Danmark bruger Norge midler fra udviklingsbistanden til at modtage flygtninge. Diskussionen om det ligner den danske og ligesom i Danmark siger kritikere, at det gør Norge til stormodtager af landets egen bistand – kun overgået af Ukraine.
