Hvervemøderne i de pakistanske husarbejderes fagforening foregår som regel meget uformelt. Ofte sidder deltagerne på den bare jord under et træ. Og når de hører, at også husarbejdere (fx husassistenter, kokke, vagter, barnepiger) har krav på anstændigt arbejde og ret til et socialt sikkerhedsnet – og at det kan betale sig at stille krav, så melder de sig ind i fagforeningen med det samme.
Det fortæller Arooma Sahhazad, der er præsident for den bare to år gamle Domestic Workers Union (DWU) i Pakistan.
“I starten var vi bare 235 medlemmer, men i dag er vores medlemstal steget til flere end 1600, og vi fortsætter vores organiseringsarbejde,” siger hun.
På bunden
Husarbejderne hører til bunden af arbejdsmarkedet i Pakistan. Området hører til i den uformelle økonomi, og der er derfor stort set ingen af landets love og regler for arbejdsmarkedet, der gælder for husarbejdere.
Men det er den nye fagforening i fuld gang med at få lavet om på. Med argumenter og lobbyarbejde er det lykkedes at få senatet i hovedstaden Islamabad til at forberede en lov, som skal sikre flere rettigheder for husarbejderne. Også provinsregeringen i Punjab arbejder på en lov, der sikrer fundamentale rettigheder, som for eksempel retten til at danne fagforeninger. Punjab-regeringen har således allerede anerkendt DWU, fortæller Arooma Sahhazad.
Kurser i anstændigt arbejde og rettigheder
Det var efter vedtagelsen af ILO-konventionen (konvention nummer 189 fra 2011) om anstændigt arbejde for husarbejdere, at PWF (Pakistan Workers Federation) fik dannet fagforeningen for husarbejdere i slutningen af 2014. Ret hurtigt kom den nye ledelse af DWU på nogle af de kurser i grundlæggende rettigheder og social sikring, som Ulandssekretariatet støtter i Pakistan.
Det har støttet kvinderne i evnen til at forhandle og udføre direkte lobby-arbejde og aktivisme.
Med hjælp fra PWF har husarbejderne fået udarbejdet en standardkontrakt, som arbejdsgiverne kan bruge.
Prisgivet arbejdsgiverne
Der er otte en halv million huslige arbejdere i Pakistan. Langt de fleste er kvinder, og de bor og arbejder oftest under kummerlige forhold. De står i princippet til rådighed 24 timer i døgnet for en ussel løn – og hvor vold og seksuel udnyttelse hører til almindelighederne.
“Der findes endnu ikke regler og love for, hvordan arbejdsforholdene bør være, og mange af os lever under forfærdelige forhold, prisgivet arbejdsgiverens luner,” fortæller bestyrelsesmedlem i DWU, Muneeza Ishaq.
“Men hvis vi hører om en huslig arbejder, der er blevet dårligt behandlet, så stiller vi os nogen gange op foran huset og protesterer. Og så giver arbejdsgiveren sig som regel hurtigt for at få genskabt freden foran huset,” siger Muneeza Ishaq.
Hun var en af de første, der blev fagligt aktiv i DWU, og det faglige rygstød har givet hende mod til at kræve en stor lønstigning på næsten 40 procent af sin arbejdsgiver.
“Det har jeg aldrig turdet før. Men med opbakningen fra DWU og PWF er jeg ikke så bange mere,” fortæller Muneeza – der i dag tjener 335 kroner om måneden.
Ulandssekretariatet støtter Pakistan Workers Federation (PWF) gennem projektet “Anstændigt arbejde og arbejdsmarkedslovgivning i Pakistan”, hvor blandt andet træningskurserne til Domestic Workers Union (DWU) er finansieret.
