Ny Kaledonien varmer op til uafhængigheds-afstemning

1402561139_399a6bdbe2_b
Udsigt over hovedstaden Nouméa med byens katedral i forgrunden til venstre.
Foto: Thomas Cuelho (CC BY 2.0)
Laurits Holdt

I november 2018 skal indbyggerne i ø-gruppen Ny Kaledonien, der hører under Frankrig, stemme om uafhængighed.

Øerne ligger i den sydvestlige del af Stillehavet ud for Australiens østkyst.

Det spørgsmål som vælgerne skal tage stilling til er endnu ikke besluttet men en nylig meningsmåling indikerer at der er flertal for at forblive en del af Frankrig.

Ifølge Radio New Zealand vil 54 procent af vælgerne stemme imod uafhængighed mens knap 25 procent vil stemme for uafhængigheden. 21 procent har endnu ikke taget stilling.

Meningsmålingen er foretaget i marts og april men først offentliggjort efter det franske præsidentvalg.

Der bor knap 270.000 mennesker på øerne, der blev annekteret af Frankrig i 1853, som i flere år brugte øerne som fangekoloni.

Gidseltagning

I april 1988 tog seperatist-gruppen Front de Libération Nationale Kanak et Socialiste, FLNKS, 35 gidsler og dræbte fire franske gendarmer. Gruppen krævede forhandlinger med regeringen i Paris om uafhængighed for øerne. 

Regeringen nægtede at forhandle og sendte specialtropper til øerne, som gik til angreb på gidseltagerne. 

19 gidseltagere og to soldater blev dræbt og der var beskyldninger om, at flere af gidseltagerne blev henrettet at soldaterne efter de var blevet taget til fange.

Senere på året blev der indgået en aftale mellem de der ønskede uafhængighed og de der ønskede at forblive en del af Frankrig. Aftalen garanterede lokalbefolkningen mere indflydelse og at uafhængighedsspørgsmålet skulle lægges på hylden i ti år.

Ti år senere, i 1998, kom spørgsmålet til folkeafstemning og her stemte et stort flertal, 80 procent, mod uafhængigheden. 

Samme år blev der indgået en ny aftale, der udvidede selvstyret og garanterede en ny folkeafstemning i 2018.