Ny meningsmåling: Det palæstinensiske folk vil have væbnet kamp og en ny præsident

Emma Katrine Bremer Holmgaard

21. marts 2023

Læsetid: 4 min

Nye tal fra Palestinian Center for Policy and Survey Research viser, at palæstinensernes holdninger er blevet mere markante siden den seneste meningsmåling for blot tre måneder siden.

Der er blandt palæstinensere på Vestbredden og i Gazastriben en bred enighed om, at vold må være det bedste modsvar, når israelsk militær og bosættere hærger palæstinensiske byer, besætter land og begår drab på palæstinensere.

På samme tid vokser utilfredsheden med de palæstinensiske myndigheder og ikke mindst manden i spidsen, præsident Mahmoud Abbas. Magten har brug for nye ansigter, og de ansigter kunne meget vel findes hos den nationalistiske og militante bevægelse Hamas, viser meningsmålingen.

En tredje intifada?

Året 2022 var det blodigste år for palæstinensere siden den anden intifada for 18 år siden. Den israelske hær dræbte 146 palæstinensere på den besatte Vestbred, 32 i Gazastriben og fire i Israel.

Og meget tyder på, at volden fortsætter i 2023. Ifølge Middle East Institute er antallet af voldelige sammenstød mellem palæstinensere og israelere steget betydeligt, siden den nye, højreekstremistiske israelske regering ledet af Benjamin Netanyahu overtog magten i slutningen af ​​december. Omkring 80 palæstinensere, både militante og ubevæbnede civile, er blevet dræbt siden starten af ​​året.

Læs også: Israels hær dræbte rekordmange palæstinensere i 2022.

Den seneste meningsmåling fra Palestinian Center for Policy and Survey Research viser, at to tredjedele (67 procent) forventer øgede bosætterangreb under den nuværende højreorienterede israelske regering.

Et flertal på 61 procent forventer, at sikkerhedsforholdene på Vestbredden vil blive værre og værre og føre til en tredje væbnet intifada.

Med vold skal vold bekæmpes

Mens voldelige angreb og sammenstød eskalerer på palæstinensisk jord, støtter et flertal af palæstinensere op om væbnet kamp mod israelske styrker og bosættere.

Over halvdelen siger, at væbnet kamp er det mest effektive middel til at afslutte den israelske besættelse og opbygge en uafhængig stat, mens 18 procent svarer, at forhandlinger er vejen frem, og 23 procent ligger et sted derimellem.

Den 26. februar skød en palæstinensisk mand to israelske bosættere, hvorefter den palæstinensiske by Huwara nær Nablus blev sat i brand af israelske bosættere. En blev dræbt og flere såret, og byen er siden blevet angrebet flere gange.

Et stort flertal på 71 procent svarede i meningsmålingen, at de støtter drabet på de ​​to bosættere i Huwara, mens 21 procent var imod drabet og lignende væbnede angreb.

I meningsmålingen bliver der også spurgt til, hvorfor de palæstinensiske myndigheders politi og andre sikkerhedstjenester ikke var i stand til at beskytte indbyggerne i Huwara og andre byer i det område på Vestbredden, til trods for myndighedernes ansvar for at håndhæve netop de områder.

Næsten en tredjedel svarede, at den palæstinensiske ledelse foretrækker at sikkerhedskoordinere med Israel frem for at beskytte sit eget folk. 27 procent sagde, at det palæstinensiske politi og de nationale sikkerhedsstyrker ikke ønsker en væbnet konfrontation med den israelske hær.

Mens mistilliden til ledelsen og dens evne til at beskytte det palæstinensiske folk ser ud til at vokse, vinder militante grupper popularitet hos folket. To tredjedele støtter dannelsen af ​​militante grupper såsom Jenin Batalion og Lion’s Den. Hele 68 procent går ind for at danne væbnede grupper, som ikke tager imod ordrer fra den palæstinensiske autoritet eller dens sikkerhedstjenester.

Hertil mener et markant flertal (87 procent), at de palæstinensiske myndigheder ikke har ret til at arrestere medlemmer af de væbnede grupper.

En stat i forfald

Tilliden til de palæstinensiske myndigheder under ledelse af præsident Mahmoud Abbas hænger i en tynd tråd og har gjort det i årevis. Ifølge Middle Eastern Institute befinder hele systemet sig midt i et kollaps i slowmotion.

De palæstinensiske myndigheder står på randen af bankerot, og regeringen famler i blinde for at samle stumperne af palæstinensisk økonomi. Statens økonomiske deroute bliver kun forstærket af det svimlende 75 procents fald i international donorbistand siden 2013, og Israels konfiskering af 2 milliarder dollars i skatteindtægter siden 2019.

Sideløbende er regeringen og dens styrker mindre og mindre til stede i konfliktramte områder. Det gælder især i byerne Nablus og Jenin på den nordlige Vestbred, hvor palæstinensernes sikkerhedsstyrker stort set har afgivet al kontrol til væbnede militante grupper.

Og så er der de seriøse udfordringer med korruption i de palæstinensiske myndigheder og ikke mindst den støt voksende opfattelse af, at den nuværende palæstinensiske ledelse mangler en strategisk vision for palæstinensisk befrielse.

Israels eskalering på Vestbredden har kun været med til yderligere at så tvivl om den palæstinensiske ledelses eksistensberettigelse. For første gang nogensinde støtter et flertal af palæstinensere opløsningen af de palæstinensiske myndigheder. 52 procent siger, at det vil være i det palæstinensiske folks interesse at se de palæstinensiske myndigheder bryde sammen, mens 42 procent anser deres fortsatte eksistens som værende i palæstinensernes interesse.

Upopulær præsident Abbas

Helt godt ser det heller ikke ud for den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas, der er upopulær blandt sine pressede landsfæller. Over tre fjerdedele af palæstinenserne ønsker, at han skal træde tilbage som præsident efter 18 år på posten.

Utilfredsheden med Abbas ser ud til at have vokseværk blandt palæstinensere. I december sidste år gav 73 procent udtryk for, at de var utilfredse med Abbas’ præstation som landsoverhoved, og det tal er i dag steget til 77 procent. Der er altså sket et spring på fire procentpoint på blot tre måneder.

Den militante bevægelse Hamas fører i popularitet over Abbas’ parti Fatah. Men hvis der var valg i dag, så lyder det fra næsten halvdelen af palæstinenserne, at hverken Hamas eller Fatah fortjener at lede landet.