Det medicinske tidskrift The Lancet præsenterede fredag de foreløbige testresultater af ebolavaccinen, som viser, at vaccinen har været med i forsøget er 100 % effektiv.
Det vil sige, at der efter 10 dage kan spores immunrespons hos dem.
Afprøvningen af den såkaldte rVSV-EBV vaccine i Guinea begyndte i marts 2015 og blev ledet af WHO, Læger uden Grænser, det Norske Folkesundhedsinstitut og Guineas myndigheder.
Bør sprede studier til andre lande
Vaccinen blev testet på pårørende til smittede så vel som på frontlinje sundhedsarbejdere, som var i stor risiko for at blive smittet.
Læger uden Grænser har været stærkt involveret i afprøvningen og har givet vaccinen til 1200 frontlinje sundhedsarbejdere i Guinea herunder til læger, sygeplejersker, laboranter, rengøringspersonale og til de personer, som står for at begrave de døde.
Læger uden Grænser byder resultaterne velkommen og opfodrer til, at studierne spredes til andre lande, så personer i risiko for at få ebola kan få adgang til vaccinen.
”Enestående gennembrud”
Mads Geisler, læge, og tidligere udsendt til Læger uden Grænsers arbejde med ebola i Guinea og Liberia siger om de foreløbige resultater:
”Det er svært ikke at hæve armene bare lidt i vejret. Selvom resultaterne stadig er midlertidige, og antallet af personer vaccinen er testet på er forholdsvis lille, og der skal mere forskning, data og analyse til for at fortælle os, hvor effektiv og præventive vaccinen er, er der tale om et enestående gennembrud. Det her kan være den sidste brik, som vi mangler til at bekæmpe ebola i samspil med de værktøjer, vi allerede har til rådighed så som behandling, isolation, opsøgende arbejde, sikre begravelser, sundhedsoplysning, psykosocial støtte og smittesporing”.