En dagsorden med 41 punkter omhandlende politik, økonomi og menneskerettigheder, var på bordet, da militante grupper onsdag satte sig ned sammen med repræsentanter for Myanmars regering og militær og tager hul på drøftelser om, hvordan de skal sætte en stopper for de mange konflikter rundt om i det sydøstasiatiske land.
Politiske iagttagere i Myanmar mener imidlertid ikke, at der er sket nogen fremskridt siden da, nærmere tværtimod.
Mange grupper er ikke med ved bordet
Regeringen og militæret har inviteret grupper, der har underskrevet den landsdækkende våbenhvileaftale, som blev indgået af den tidligere regering i månederne inden det valg i november 2015, som blev vundet stort af Aung San Suu Kyi og hendes Nationale Liga for Demokrati (NLD).
Det betyder, at mange af de igangværende konflikter i Myanmar ikke er omfattet af den fredsproces, der nu er i gang. Det gælder blandt andet vold og fordrivelse af hundredtusinder af rohingya-muslimer fra Rakhine-delstaten i det nordvestlige Myanmar.
Dansk prioritetsland
Danmark har siden 2006 ydet ca. 700 millioner kroner i udviklings- og humanitær bistand til Myanmar og til flygtninge i nabolandene.
Udviklingsindsatsen har haft fokus på demokratisering, god regeringsførelse samt menneskerettigheder, sundhed, uddannelse og forbedrede levevilkår. Udviklingsindsatsen har på alle områder haft fokus på at skabe grobund for bæredygtig og inklusiv vækst og samtidig fremme menneskerettighederne, herunder også for marginalisererede grupper og kvinder, samt på at styrke befolkningens evne til selv at skabe forandringer, fremgår det af det danske landepolitikpapir for Burma/Myanmar.
