Nye klimarekorder og – katastrofer i 2021

Patienter bliver evakueret fra hospital i den kinesiske provins Henan under oversvømmelser i sommeren 2021.
Foto: Wang Fuxiao/VCG via Getty Images
Thomas Jazrawi

19. maj 2022

Skovbrande hele vejen rundt om Middelhavet, ekstreme oversvømmelser i Kina og Tyskland samt udbredt tørke på flere kontinenter. Vejret var ekstremt sidste sommer. Det bliver yderligere understreget af den årlige opgørelse om klimaet fra Verdens Meteorologiske Organisation (WMO).

State of the World Climate 2021, hedder den, og den viser, at fire klimarekorder blev slået i det foregående år. Koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren, stigningen i vandstanden samt opvarmning og forsuring af oceanerne var alle på det højeste niveau nogensinde. Derudover blev der sat nye varmerekorder i Nordamerika og Europa, men samlet blev 2021 ikke det varmeste år, der er registreret. Vi skal imidlertid ikke vente længe på, at den globale opvarmning igen topper, understreger Petteri Taalas, den finske generalsekretær for WMO.

”Det er et spørgsmål om tid, før vi ser det varmeste år, der nogensinde er registreret. Meget mere må gøres, mens vi ser en nødsituation udfolde sig med tørke på Afrikas Horn, de nylige dødelige oversvømmelser i Sydafrika og den ekstreme varme i Indien og Pakistan,” sagde han ved præsentationen af rapporten onsdag.

Voldsomme oversvømmelser i Kina og Tyskland

Den globale gennemsnitstemperatur er steget til 1,11 grader over normalen fra tiden før industrialiseringen, og koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren blev sidste år målt til 419.05 ppm (= parts per million/dele per million), hvilket er det højeste i mindst 800.000 år.

Det er to af de rekorder, som er med til at gøre vejret langt farligere og mere bekosteligt, hvilket illustreres af de mange vejrmæssige ekstremer i 2021. Mange husker måske de voldsomme oversvømmelser i Kina sidste sommer. I den kinesiske provins Henan væltede et års gennemsnitlig regn ned på tre dage i juli. Billeder viste, at passagerer i metrotog stod i vand til halsen. 17,7 milliarder dollars løb de økonomiske omkostninger op i, vurderer WMO. I Tyskland blev prisen over 20 milliarder dollars for oversvømmelser sidste sommer, der udviklede sig til en katastrofe, som sjældent er set i Europa.

Læs også: Kinas “svampebyer” blev overmandet af vandmasserne

De voldsomme vandmængder står i skarp kontrast til andre dele af verden, hvor der bliver spejdet længselsfuldt efter vand fra skyerne. Lige nu bliver der talt meget om de globale forsyninger og priser på hvede på grund af krigen i Ukraine, men tørke har i forvejen plaget det vestlige USA, som ligeledes er en stor producent af den populære afgrøde. I Sydamerika har tørke ført til problemer med elforsyningen, da eksempelvis Brasilien er stærkt afhængig af vandkraft.

Også i Østafrika har regnen været yderst sparsom. Regionen har stort set ikke set nedbør i fire regnsæsoner i træk. Det har udviklet sig til risiko for sult og hungersnød i Etiopien, Kenya, Somalia og særligt på Afrikas Horn. Tørken i regionen er den mest langvarige i 40 år, advarer WMO.

Råd fra Guterres

Det går altså stadig den forkerte vej med at få vendt udviklingen og bremset klimaforandringerne. Det fik FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, til at udtrykke sin frustration.

“Det globale energisystem har fejlet og bringer os tættere på klimakatastrofe. Fossile brændstoffer er en blindvej, miljømæssigt og økonomisk. Den eneste bæredygtige vej går gennem vedvarende energi. Vi må stoppe forurening med fossile brændstoffer og accelererer den grønne omstilling, inden vi brænder vores eneste hjem af,” lød det fra FN-chefen.

Han havde også en række råd til verdens nationer for at komme ud af klemmen med klimaskadelig energi. Private og offentlige investeringer i ren energi skal tredobles til mindst fire milliarder dollars om året, mens subsidier til fossil energi, som løber op i omkring 11 millioner dollars i minuttet, skal udfases. FN-spidsen peger ligeledes på, at bureaukratiet i mange lande favoriserer klimaskadelig energi, og at der skal ske en afbureaukratisering af de mere klimavenlige energiformer.

Et andet råd er, at teknologierne for vedvarende energi skal betragtes som offentlige goder, der er frit tilgængeligt for alle. Det indebærer deling af teknologier og viden, herunder også at fjerne begrænsninger, der bunder i intellektuelle rettigheder, så omstillingen kan foregå hurtigt og retfærdigt.

En sidste pointe fra Guterres’ tale onsdag er, at forsyninger af kritiske råmaterialer til den grønne omstilling skal diversificeres, da forsyningskæderne i dag er kontrolleret af en håndfuld af lande.

Læs også: Så mange millioner tons metaller kræver den grønne omstilling

Der er ikke meget, der tyder på, at de klimaskadelige udledninger er på vej ned. Nedlukninger i forbindelse med coronapandemien gjorde, at der var et fald i udslippene i 2020, men i 2021 steg de ifølge Det Internationale Energiagentur til det højeste niveau nogensinde.

Læs også: Vores udledninger af drivhusgasser er på det højeste niveau nogensinde